Hos Danmarks Lærerforening De forbudte bøger - Ytringsfrihed på skoler og biblioteker
Det er et vigtigt spørgsmål. Vi måder det også i bibliotekerne, hvor man i USA nu er så presset for sin tro på fri og lige adgang til information fra bibliotekarerne, at de nu bliver fyret, truet på livet og deres bøger bliver brændt.
I USA begyndte de omfattende bogforbud ikke med landsdækkende kampagner eller guvernører med lange lister over forbudte bøger. Det begyndte lokalt. Med enkelte borgere og interessegrupper, som satte spørgsmålstegn ved bestemte bøger på biblioteker og skoler. Se den nye og gribende film om det her- The Librarians
Under og efter coronapandemien voksede bevægelser som Moms for Liberty frem. Først handlede det om masker og nedlukninger. Senere blev biblioteker, skolebiblioteker og undervisningsmaterialer mål for organiserede kampagner. Resultatet er i dag tusindvis af bogforbud og et politisk pres på bibliotekarer og lærere, som få havde forestillet sig for bare få år siden.
Hvordan blev alt dette finansieret? Det spørgsmål stillede vi også os selv. Svaret viste sig at være mere komplekst end som så. Men én ting stod klart: Bevægelsen havde opbygget en stærk organisation og et effektivt brand.
Selv siger de der er finansieret ved at købe købe T-shirts med sloganet: "Moms for Liberty"!!!!!!!!
Mon ikke der skulle lidt sponsorstøtte fra nogle af de pengestærke meningsfæller. Mange vil mene, at Danmark er anderledes.
Det håber jeg og tror jeg også.
Men vi ser også herhjemme politikere stille spørgsmål ved bibliotekernes formidling og anbefalinger. Senest i Favrskov, hvor en børnebog blev gjort til genstand for politisk kritik. Bogen beskriver en lille pige, der oplever en kropslig sansning, når hun sidder på en bestemt måde i en lænestol. Alligevel blev den af kritikere fremstillet som et eksempel på seksualisering af børn.
Man kan naturligvis være enig eller uenig i en bogs indhold.
Men det afgørende spørgsmål er et andet:
Skal politikere afgøre, hvilke bøger biblioteker anbefaler? Skal politiske holdninger være styrende for kulturinstitutioners kuratering og formidling?
For historien viser os, at begrænsninger af kunst, litteratur og viden sjældent begynder som store angreb på ytringsfriheden.
De begynder i det små.
Netop derfor glæder jeg mig til debatten om kulturens frihed på Kulturens Plads - se hele programmet HER og hos Danmarks Lærerforening.
For et frit samfund kræver frie kulturinstitutioner. Også når de udfordrer os.
Debatten på Kulturens Plads handlede om de danske eksempler, hvor Esben Marcher, Direktør, Dansk Live havde fokus på de mange tilfælde af særligt lokalpolitisk indblanding i kulturaktørers kuratering og programlægning, men vi kommer også ind på, hvordan man bedst agerer i en virkelighed, hvor det, der præsenteres, kan være politisk ladet, og hvordan man sikrer, at man favner alle positioner i det politiske spekter. Det var i samtale med Trine Bang, Smukfest, Søren Gaden, Kommunikationschef, VEGA og Signe Lopdrup, Direktør, Roskilde Festival.
Kommentarer
Send en kommentar