Biblioteket er et demokratisk fyrtårn – derfor skal vi have en ny lov

 CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling.

Deres konklusion er, at bibliotekerne bevæger sig væk fra det klassiske bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. I det politiske landskab har debatten bevæget sig et interessant sted hen: Flere partier peger nu på behovet for en ny bibliotekslov, der kan understøtte bibliotekernes mange potentialer og den udvikling, de allerede er midt i.

Se oplæg om behovet HER

Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret.

Men vi bliver nødt til at have nuancerne med.

Folkebiblioteket er ikke en tilfældig kommunal service. Det er et politisk projekt. Ifølge loven skal det fremme “oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” – og det skal ske med afsæt i det enkelte lokalsamfunds behov. Det betyder, at biblioteket formes 98 forskellige steder i landet – i takt med lokale udfordringer og muligheder.

Du kan høre DR K-Live hvor forpersonen for Danmarks Biblioteksforening Paw Østergaard Jensen den 25. februar var i debat med Cepos.

LYT

Analyse og virkelighed

CEPOS’ analyse bygger på statistik og en bred netsøgning på bibliotekernes tilbud i forskellige kommuner.

Ja, enkelte steder kan man låne en robotstøvsuger eller andre hjælpemidler. Men i de tilfælde er der typisk tale om kommuner, der har valgt at lade borgere afprøve hjælpemidler, før kommunens hjælpemiddelafdeling investerer i dem. Det er en service, der både skaber værdi for borgeren og kan spare penge for kommunen.

Det er ikke udtryk for formålsløs glidebane. Det er lokal problemløsning.

CEPOS peger også på, at antallet af arrangementer er steget markant siden 2011. Det er korrekt.

Men det er steget, fordi det er efterspurgt. Biblioteker udvikler sig ikke i et vakuum. De reagerer på behov i lokalsamfundene: læseindsatser, fællesskaber for unge, debatarrangementer, digital vejledning, sprogtræning.

Ja, udlånet af fysiske bøger faldt gennem en årrække. Det er rigtigt.

Men de seneste tre år er det steget igen – særligt blandt børn og unge. Samtidig vokser udlånet af e-bøger og lydbøger markant.

Det samlede billede er altså ikke en institution i forfald.

Det er en institution i bevægelse.

Og det har der allerede været en betydelig offentlig debat om.

Partierne åbner for en ny lov

Hos Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti er meldingen klar i Altinget:

Vores biblioteker er demokratiske fyrtårne. Litteraturen, fælles viden, debat og dialog er kernen. Det er på den baggrund, at bibliotekerne er opstået. Derfor hænger det rigtig fint sammen for mig, at bibliotekerne bliver kulturelle samlingspunkter.

Hun peger på, at tiden er løbet fra forestillingen om det klassiske bibliotek som ren bogudlånscentral, og at det derfor giver mening at genbesøge loven og dens rammer.

Også hos Kim Valentin fra Venstre er der åbenhed:

Samfundet har ændret sig, og derfor er det naturligt, at bibliotekerne også ændrer sig. Derfor har jeg intet imod, at kommunerne indretter kulturhuse, som bibliotekerne bliver en levende del af.

Han afviser behovet for en ny formålsbeskrivelse, men er åben for at genbesøge loven. Ikke mindst fordi digitalisering og kunstig intelligens stiller større krav til borgernes evne til at navigere i misinformation og fake news. Her bør bibliotekerne spille en tydelig rolle som vejledere.

Samtidig peger han på udfordringer med licensaftaler og adgangen til digital kultur – e-bøger, podcasts og streaming – hvor komplekse aftaler gør det vanskeligere at sikre lige adgang til viden.

En lov, der ikke matcher virkeligheden

Biblioteksloven er i dag forældet.

Den nævner eksempelvis begreber som multimedier og videogrammer. Den er skrevet til en teknologisk virkelighed, der ikke længere eksisterer.

Samtidig leverer den ikke optimale rammer for, at bibliotekerne kan bidrage fuldt ud til løsningen af nogle af vores største samfundsudfordringer:

• Læsekrisen blandt børn og unge

• Trivselskrisen

• Opmærksomhedskrisen i en digital tidsalder

• Polarisering og svækket demokratisk dannelse

Folkebiblioteket er landets mest besøgte kulturinstitution. Det rummer et enormt potentiale som demokratisk infrastruktur. Men potentialet forløses ikke fuldt ud, når lovgivningen halter bagefter.

I dag er der store geografiske forskelle på, hvad borgerne møder på deres lokale bibliotek. Nogle steder løses centrale opgaver ikke, fordi man holder sig meget snævert til lovens ordlyd. Andre steder presses bibliotekerne af uklare rammer og manglende opdatering i forhold til den digitale udvikling.

En ny bibliotekslov skal ikke være et opgør med bøgerne.

Den skal være en præcisering og styrkelse af bibliotekets demokratiske formål i en ny tid.

Hvis vi mener alvorligt, at bibliotekerne er demokratiske fyrtårne, så skal de også have en lovgivning, der matcher den rolle.

Det er ikke et spørgsmål om at gå væk fra litteraturen.

Det er et spørgsmål om at sikre, at litteratur, viden, digital dannelse og fællesskab fortsat kan være fundamentet under et oplyst og sammenhængende samfund.

Og det kræver en ny lov.