Jeg har i flere år turneret rundt og talt om bibliotekernes public service forpligtelse. På den baggrund er jeg begejstret for den ide som de radikales kulturordfører Marlene Borst Hansen i dag lancerer i Berlinske om, at der skal være sådan en forpligtelse for de kulturinstitutioners der modtager statsstøtte.
(NU er hun jo godt nok min kone, men derfor kan jeg jo godt undtagelsesvis være enig med hende, selvom jeg ikke deler politisk anskuelse)
I bibliotekerne betyder public service forpligtelsen populært udtrykt, at vi skal ha noget af det hele, så der er noget til alle borgerne uanset deres sociale og uddannelsesmæssige baggrund. Den selvvalgte public service forpligtelse betyder også, at man skal lave aktive reach out strategier og være der, hvor nogle af de, der ikke selv opsøger os, er. Dermed ikke sagt at man kan eller skal have ALT og være noget for ALLE, og der er også store kommunale forskelle i bibliotekernes prioriteringer, sådan skal det være for borgerne er forskellige og kommunalpolitikerne har forskellige ønsker.
Læs mere om bibliotekerne og Publicservic Biblioteket er også for andre end Informations læsere
Bibliotekerne er ikke altid gode nok til at inddrage nye brugergrupper, men på nogle områder er det lykkedes. F.eks. i forhold til at være en integrationsskabende faktor, hvor Nydanskere er storforbrugere af biblioteker. Vi har også reach out projekter som Bogstart, hvor vi opsøger børn i udsatte boligområder i deres hjem.
Men ingen tvivl om at bibliotekerne kunne gøre det bedre. At bibliotekerne kan være mere opsøgende og skabe tilbud der er mere bredtfavnende, også i forhold til socialt udsatte.
Så derfor synes jeg vi skal være opmærksomme på den politiske debat, som altså udtrykkes i berlingske i dag om, at kultur skal bruges som social løftestang, hvilket vel er hovedbudskabet fra de Radikale, som foreslår, at statsstøttede kulturinstitutioner skal forpligtes til at gøre en særlig indsats for udsatte grupper, f.eks. prostituerede og hjemløse, som ellers ikke benytter sig af kulturtilbuddene. Og en ny statslig pulje på 12 mio. kroner.
Samtidig synes jeg også vi skal være opmærksom på at kulturpolitik og socialpolitik ikke er det samme og vi skal erstatte dem med hinanden. Men at kulturpolitiken bør være mere inkluderende synes jeg er en rigtig vej. Jeg tror kultur er den vigtigste faktor i forhold til at skabe sammenhængskraft og forståelse, men at den ikke kan løse de socialeproblemstillinger.
»Vi skal på ingen måde bruge kulturen til at føre socialpolitik. Vi skal ikke ud og redde nogen med kulturen. Det handler om at give flere mennesker den følelse, som du og jeg og mange andre får ved at opleve kultur,« siger Marlene Borst Hansen. Populært sagt, så får et museumsbesøg ikke prostituerede til at opgive prostitution, ligesom hjemløse ikke får en bolig af at gå i teatret. Men hvad får de så ud af det?»Jeg læste engang en tekst, hvor man spurgte, hvorfor ældre mennesker læser bøger eller går i teatret - de skal alligevel snart dø. Det er provokerende, men et meget eksistentialistisk spørgsmål. Hvad er det, vi bruger kunsten og kulturen til? Det beriger vores liv, men det kan ikke måles.«
Men det vil der være rig mulighed for at drøfte når de radikale holder debateftermiddag på Vartov i dag kl 14.00 Man kan så undre sig over, hvilket segment de henvender sig til med at kalde et møde kl 14.00 for et Fyraftensarrangement om kultur som socialpolitisk løftestang ;-)
Kommentarer
Send en kommentar