Gå videre til hovedindholdet

Jorden kalder - 1. maj handler også om KULTUR

Kilde www.fyens.dk
1. maj er arbejdernes internationale kampdag og der bliver rundt om i landet holdt mange højtidelige taler om klassekamp og solidaritet.

Men hvad er det der styrke solidariteten mellem de forskellige befolkningsgrupper? Er det udelukkende en politisk/økonomisk klassekamp eller handler det også om andre kulturelle betingelser. Handler solidaritet også om at skabe en kulturel ramme, hvor alle får en mulighed for at kunne deltage. Det tror jeg og for mig at se skriver biblioteker sig ind i denne kulturkamp, om at skabe sammenhængskraft i et videnssamfund, hvor der er store skel mellem dem der har og de der ikke har (viden)

Jeg har før skrevet om, at man gang på gang kan man opleve arbejderpartiernes 1. maj taler, hvor de stort set ikke nævner kultur og slet ikke som sammenhængskraft i et polariseret videnssamfund. I samfundet er det ikke kun økonomien der skiller, men også i høj grad viden og uddannelse, noget som vi i høj grad mærker på bibliotekerne. I stedet er en tendens til at nævne kultur som det der skiller og deler. Altså en DEM og OS definition, som man ellers tidligere skulle langt over på højrefløjens indvandredebat for at finde. Se f.eks. 1. maj solidaritet uden kultur
Cover
Udlændinge forbløffes over, 
at man på køreture gennem 
det danske sommerland støder 
på ubemandede boder med
friske jordbær, 
sprøde asparges og en lille 
cigarkasse med byttepenge. 
Endnu mere forbløffende er det, 
at bodens ejer om aftenen kan 
hente en fyldt pengekasse. 
Stort set alle andre 
steder i verden 
ville både jordbær, asparges 
og penge være væk.

Vi er også foregangsland
i forhold til Åbne Biblioteker
som betegner biblioteker,
hvor borgerne selv kan lukke
sig ind selvom personalet ikke
er der.

Men danskerne er verdensmestre 
i tillid: 
Vi stoler på vores statslige 
skrankepaver og vores 
pertentlige politi, 
og vi stiller ubekymret vores børn i 
ubevogtede barnevogne 
uden for butikker. 
Umiddelbart kan det virke tåbeligt 
og blåøjet med al den danske tillid. 
Set fra et samfundsmæssigt synspunkt 
er det dog smart, 
at vi er så tillidsfulde, 
for social sammenhængskraft 
i et samfund 
er med til at give en god økonomi 
og en stærk produktionskraft. 
Så vi er ikke kun tillidsfulde, 
fordi vi har et velfærdssystem - 
vi har også et velfærdssystem, 
fordi vi er tillidsfulde.

Noget af den kulturellekapital som bibliotekerne biddrager med til samfundet, handler om at skabe tillid mellem mennesker for at bryde DEM og OS tankegangen.

Tillid som social kapital
Tillid er klart en vigtig forudsætning for givende deltagelse i et (nær)demokratisk samfund som det danske, og den tillidkultur som vi er bærere af i Danmark er betinget af den kulturelle udvikling. Gert Tingaard Svendsen, professor i Offentlig politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, har skrevet om det i sin bog ‘Tillid som social kapital’.

Tillid er noget, vi tager for givet, men ifølge Tinggaard Svendsen er den høje grad af tillid til andre, som danskerne har, endog grundlaget for, at danskerne ligger blandt verdens lykkeligste folk og landet blandt verdens rigeste lande. For nogle år siden udtrykte han på biblioteksforeningens årsmøde, at det koster på bundlinjen at se stort på faktorer, som skaber tillid mellem et samfunds borgere bl.a. steder som biblioteket. Udviklingen af kulturen skaber tillid og er derfor med til også at skabe økonomisk vækst. At hele 78% af befolkningen mener, at man kan stole på andre, gør os unikke. Et forhold, der udgør hele 25% af forklaringen på landets velstand, mens de andre 50% beror på arbejdskraften og dens kompetencer og de sidste 25% på den fysiske kapital i form af infrastrukturen.

Senest har han udgivet bogen ’Tillid’, der handler om det, man kunne kalde social tillid. Altså tillid til samfundets institutioner og borgere i almindelighed. Det måles ved, at man spørger folk, om de mener, at de kan stole på de fleste andre mennesker. I Danmark stoler 78 procent på de fleste andre mennesker. Bundskraberen er Brasilien med kun 5 procent tillidsfulde mennesker. Verdensgennemsnittet ligger omkring de 25 procent, og dermed er danskerne altså exceptionelt tillidsfulde sammen med Norge, Sverige og Finland. Et af svarene på hvorfor det hænger sådan sammen skal findes i vores kultur og den fokus vi har på at alle skal have mulighed for at deltage i det kulturelle liv.

Hvis man ser på Danskernes kulturvaner 2012 spiller bibliotekerne en vigtig rolle som generator for tillidskulturen, fordi de som den langt mest besøgte kulturinstitution, sikre at borgerne mødes, da vi kommer på bibliotekerne på tværs af sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige skel.

Det er en bred kreds af danskere, der benytter biblioteket, godt nok bruger personer med en lang videregående uddannelse oftere biblioteket end personer med kortere uddannelser, men til gengæld kommer lavtlønnede oftere end højtlønnede. Vi kan også se at andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, er større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der benytter bib­lioteket.

Biblioteket er en folkeinstitution og vi kan faktisk se, at stadig flere kommer, hvis vi måler hvor mange der kommer ind ad døren, sidste år var det over 36 mio. og vi kommer der ikke kun for at låne bøger og tilegne os viden, men for at møde alle de andre. For at deltage i og biddrage til det demokratiske samfund. Derfor handler den politiske kam også om at styrke folkeinstitutionerne for at skabe sammenhæng og vidensvækst. Se det er solidaritet, mon de husker det derude når de holder 1. maj taler.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte