Gå videre til hovedindholdet

Priskrig og faldende omsætning på bøger

I de seneste dage har man i Politiken og Information kunne følge debat om det faldende bogsalg.

Flere markante røster fra bogbranchen advarede i gårsdagens Politiken om en krise affødt af de frie bogpriser, der kan få selv den blødeste paperback til at blive stiv af skræk.

LÆS Frie priser truer smalle bøger

I dag følger Politiken op med at ”helt så dramatisk mener formanden for Boghandlerforeningen, Lars Østergaard, dog ikke, situationen er. Og han afviser blankt, at hans forenings godt 400 boghandlende medlemmer har grund til at frygte fremtiden.»Vi har selvfølgelig kunnet mærke en forbrugskrise affødt af den generelle krise, men rent salgsmæssigt har vi ikke dårlige tider«, siger han……

Det har jeg tidligere skrevet om på min blog.

Politiken pointerer i dag i deres artikel

”Papirvarer skal tages indLars Østergaard erkender, at supermarkederne har overtaget en del af salget af de nyeste titler, som boghandlerne kunne tjene gode penge på, før priserne blev givet fri i 2005. Men det skal boghandlernes alternative indtjeningsmuligheder kompensere for, siger formanden:'Urimelige konkurrencevilkår'»Jeg har altid gerne villet have de lidt skæve titler, også dem, som jeg kun kan sælge en eller to af om året. Det sjove for mig har altid været at kunne hjælpe bogelskeren, der kommer ind efter en helt bestemt og sjælden bog«, fortæller han.Men med bestsellere til spotpris i supermarkedet på den anden side ad gaden, er det svært at leve af bogsalget. »Hvor jeg før solgte 75 af den nye Liza Marklund-krimi, sælger jeg kun 10-20 stykker i dag. For bogen ligger ovre i Kvickly 100 kroner billigere«, siger Peter Tinghøj. Det er urimelige konkurrencevilkår, fordi supermarkederne ikke er afhængige af at tjene på deres bogsalg, siger han. »I Kvickly kan du købe det nyeste og så skrubbe af. Jeg er formidler af bogglæde, og jeg har også de fem foregående Marklundkrimier. Det koster lidt ekstra, men så får du også den mere personlige betjening«, siger Peter Tinghøj.

POLITIKEN MENER Bogbranchen tænker for konservativt

Information skriver i dag:

”Bogsalget til supermarkeder holdes skjult

Bogsalget er gået fra slemt til værre, viser de seneste tal fra bogmarkedet. Men reelt har ingen det fulde overblik, for en stigende del af forlagenes salg til supermarkederne figurerer slet ikke i de officielle statistikker”

” Sagen er, at omsætningstallene fra Bogbarometret hovedsageligt baserer sig på den bogomsætning, der går gennem forlagsekspeditionerne DBK og NBC. Men da et stigende antal ordrer i dag bliver leveret uden om distributionsstederne og direkte til supermarkederne fra trykkerierne, er det umuligt at aflæse forlagenes reelle omsætning i de officielle statistikker.

Hvor stort udenomssalget er, ønsker hverken forlagene eller supermarkederne at oplyse.”

…….og Information skriver videre:

"Frie priser
Hverken Gyldendal, Lindhardt og Ringhof eller Politikens Forlag lægger over for Information skjul på, at de i stigende grad afsætter bøger direkte til supermarkederne uden om de almindelige distributionskanaler. Af konkurrencehensyn ønsker ingen af forlagene dog at offentliggøre de præcise tal. Det har Ilse Nørr, forlagsdirektør på forlaget Modtryk, der blandt andet udgiver Jan Guillou og Stieg Larsson, derimod ikke noget imod.

»Jeg vil tro, at godt 90 procent af de bøger, vi sælger til supermarkederne, går uden om distributionsleddet,« siger hun.

Af samme grund har hun svært ved at tro på, at den nedgang i salget til supermarkederne, som Bogbarometret viser, er reel. Og det er et problem, mener hun. Ikke mindst når det kommer til at vurdere de frie prisers effekt på den samlede bogomsætning i branchen.

»Hvis der er et stort mørketal, som slet ikke figurerer i statistikkerne, så får vi ikke et retvisende billede af, om de frie priser totalt set har betydet en større eller mindre omsætning på bogmarkedet,« siger hun.

I en leder i BogMarkedet opfordrede ansvarshavende redaktør Nils Bjervig for nylig forlagene til højere grad af åbenhed:

»Det ville klæde forlagene og gavne branchens statistikker, hvis alle leverancer blev indrapporteret til foreningen,« skrev han."

Jeg synes også vi skal have kastet lys over, hvordan salget af bøger udvikler sig og det kræver gennemskuelige statistikker. I sidste ende handler det også om hvordan fremtidens bogmarked skal se ud, hvordan vi sørger for at der er plads til både bestsellere og den smalle litteratur, som bliver truet, hvis salget overgår til nogle få store supermarkedskæder som kun prioritere de bedst sælgende bøger.

Et centralt spørgsmål er imidlertid, hvordan man får den debat i gang på et forsvarligt niveau, hvor det ikke bare handler om for eller imod liberalisering af priser, for eller imod den smalle litteratur eller bestsellere. Hvordan får vi debatten i gang om hvordan kulturstøtte skaber samfundsværdi?

Kommentarer

  1. Det er en meget sørgelig udvikling! Supermarkeder tjener på indkøbsvognen, lokker med tilbudsvarer og kan naturligvis konkurrere qua indtjeningen på andre varer. Hvis man opsøger en specialist, f.eks. en fotohandler, så kan man få vejledning omkring et kamera som en Føtex-ansat aldrig nogensinde ville kunne gi'! Eller internettet, for den sags skyld! Det er en personlig kontakt med en ekspert, som er guld værd for 'brugsanvisningsforskrækkede'.
    Men det dør!
    Tilbage står en Føtex-forhandler med et fåret udtryk og en frustreret frue med et Fuji, der ikke virker.
    Det er ikke svært at overføre scenariet til bogbranchen.

    SvarSlet
  2. Jeg ved godt, vi skal vænne os til det.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte