"Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet" hedder et udvalg som er nedsat af kulturministeren. I det udvalg har vi her i starten en del diskussioner om hvilken retning arbejdet skal tage.
Nogle af de mere interessante diskussioner handler om vores teoretiske afsæt.
Udvalget skal beslutte, om man selv ønsker at formulere en beskrivelse af samfundsudviklingen eller, om man vil henholde sig til Globaliseringsrådets beskrivelse.
Udvalget kunne således i en egen beskrivelse vælge at fokusere på den nye offentlighed (nye fora på web). Man kunne inddrage forskere som Zygmunt Bauman (og hans begreb om liquid modernity), Anthony Giddens og hans modernitetsbegreb samt Jürgen Habermas og hans analyse af den borgerlige offentlighed. Hovedkonklusionen må være, at borgernes tilværelse er under forandring, og at man stilles overfor øget kompleksitet og stadig flere valg.
De traditionelle mål for folkebibliotekerne er fortsat gældende – det er midlerne, der ændres. Der er måske behov for et skift i fokus fra access til enabling – med en rolle, der faciliterer udnyttelsen af information. Det kan ske gennem udviklingen af en ny platform for offentlighed og et nyt public service koncept. Desuden mangler bibliotekerne en strategi for livslang læring og nye modeller for borgerinddragelse og –deltagelse.
De nye bibliotekskoncepter kunne omfatte en samlet strategi for bibliotekernes webbaserede services og endnu større fokus på relationelle services og på at få biblioteket ud, hvor borgerne er.
Blot nogle foreløbige overvejelser, som forsat vil blive udbygget.
Nogle af de mere interessante diskussioner handler om vores teoretiske afsæt.
Udvalget skal beslutte, om man selv ønsker at formulere en beskrivelse af samfundsudviklingen eller, om man vil henholde sig til Globaliseringsrådets beskrivelse.
Udvalget kunne således i en egen beskrivelse vælge at fokusere på den nye offentlighed (nye fora på web). Man kunne inddrage forskere som Zygmunt Bauman (og hans begreb om liquid modernity), Anthony Giddens og hans modernitetsbegreb samt Jürgen Habermas og hans analyse af den borgerlige offentlighed. Hovedkonklusionen må være, at borgernes tilværelse er under forandring, og at man stilles overfor øget kompleksitet og stadig flere valg.
De traditionelle mål for folkebibliotekerne er fortsat gældende – det er midlerne, der ændres. Der er måske behov for et skift i fokus fra access til enabling – med en rolle, der faciliterer udnyttelsen af information. Det kan ske gennem udviklingen af en ny platform for offentlighed og et nyt public service koncept. Desuden mangler bibliotekerne en strategi for livslang læring og nye modeller for borgerinddragelse og –deltagelse.
De nye bibliotekskoncepter kunne omfatte en samlet strategi for bibliotekernes webbaserede services og endnu større fokus på relationelle services og på at få biblioteket ud, hvor borgerne er.
Blot nogle foreløbige overvejelser, som forsat vil blive udbygget.
Kommentarer
Send en kommentar