Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr
Det er jo overordentligt opløftende, men jeg undrer mig en smule over, at det kun gælder for byboer?
SvarSletEt interessant felt er måske også, om/hvad det betyder selv at være udøvende. På den den seneste NCK-konference hørt jeg et godt indlæg om et finsk ældreteater, som havde stor betydning for de deltagende - i hvertfald på kort sigt. Når der blev prøvet og spillet teater gled hverdagsproblemer (også helbredsmæssige som fx gangbesvær, smerter etc.) i baggrunden så deltagerne faktisk blev i bedre humør og følte sig mere adrætte end til daglig. Jeg kunne gætte på, at det immersive spiller en rolle, men det kunne være interessant at høre om undersøgelser, som har beskæftiget sig med dette felt.