Generelt er der bred politisk og faglig enighed om at biblioteker som institution er med til at bidrage til en positiv samfundsudvikling, økonomisk, kulturelt, uddannelsesmæssigt og demokratisk.
Der findes mange undersøgelser som bekræfter denne tese (bl.a. forskellige tilfredsheds-undersøgelser), men man mangler et redskab til en mere sammenhængende kvalitativ og kvantitativ evaluering af bibliotekernes virksomhed inkl. af deres rolle i samfundsmæssig henseende, herunder deres betydning i et kultur-økonomisk perspektiv.
I dag har vi holdt konference om det i Vejle. Jeg havde et indlæg på konferencen. Se PowerPoint
Man kan læse mere om hele projektet http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/
Hvorfor måle kvalitet
Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Biblioteksforening har lavet et samarbejde, hvor Professor Niels Ole Pors i et forskningsprojekt, både ville forholde sig teoretisk til opgaven og udarbejde konkrete måleværktøjer i bibliotekerne.
Vi ser det i sammenhæng med Kvalitetsreformen og vil forsøge at supplere de kendte årlige statistikoplysninger med mere kvalitative mål, der kan sammenlignes på nationalt plan. I bibliotekerne måler vi traditionelt på en masse faktorer, der har fokus på kvantitative mål som f.eks. udlån af materialer og besøgstal, og hvis vi skal måle samfundsnytten, skal vi måle på meget andet og dette projekt er et skidt i den retning.
Spørgsmålet er så om man kan det?
Det er der ikke et entydigt svar på, men det er vigtigt at vi til stadighed arbejder på at udvikle nye måleredskaber, der tydeliggør hvor stor samfundsnytte bibliotekerne faktisk skaber.
Det er også vigtigt set i lyset af de yderligere krav til offentlige institutioner, som regeringens kvalitetsreform har fokus på, om at sammenlignelige kvalitets- og resultatmålinger med et øget fokus på borgernes ønsker og behov.
Og hvad er mere naturligt end tage udgangspunkt i dem bibliotekerne er sat i verden for at servicere, nemlig borgerne.
Kritik
Der har også været kritik af projektet.
F.eks. at der mangler fokus på områder som:
- Digital tilstedeværelse.
- Ligestilling af medier, medieuafhængighed, mediehorisont.
- Mødet med brugeren uafhængigt af tid og sted.
- Oplevelsesdimensionen
- Den kulturelle dimension
- Biblioteksformidling og kommunikation med brugeren
En kritik, som man kan være enig i substansen af. Men man må så også sige at et af omdrejningspunkterne for projektet, netop er hvordan vi udvikler andre redskaber til at måle netop disse elementer. Der er ikke fundet et entydigt svar, men det er noget man konstant bør arbejde med, i et stadigt mere interaktivt og digitalt samfund.
Projektet har i perioden revideret sit fokus bl.a. med udgangspunkt i kritikken men også vinterens biblioteksdebat (biblioteksfejden om at ”bøgerne skal have modstand”) har sat fokus på det brede mediebegreb og tydeliggjort, at der i et nyt kvalitetsmålingsredskab i høj grad også skal kunne måles på brugen og tilfredsheden med de ”nye medier” og på bibliotekernes tilstedeværelse både fysisk og på nettet.
Men omdrejningspunktet er stadig at udvikle nye redskaber til at måle borgerne tilfredshed for at skabe det bedste bibliotekstilbud.
For vi har et fælles mål i at belyse folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet, samtidig med vi viser deres samfundsnytte og den sociale kapital de skaber.
Kig ind på http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/ eller skriv om kom med ideer til hvordan vi udvikler bibliotekernes kvalitetsmåling.
Der findes mange undersøgelser som bekræfter denne tese (bl.a. forskellige tilfredsheds-undersøgelser), men man mangler et redskab til en mere sammenhængende kvalitativ og kvantitativ evaluering af bibliotekernes virksomhed inkl. af deres rolle i samfundsmæssig henseende, herunder deres betydning i et kultur-økonomisk perspektiv.
I dag har vi holdt konference om det i Vejle. Jeg havde et indlæg på konferencen. Se PowerPoint
Man kan læse mere om hele projektet http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/
Hvorfor måle kvalitet
Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Biblioteksforening har lavet et samarbejde, hvor Professor Niels Ole Pors i et forskningsprojekt, både ville forholde sig teoretisk til opgaven og udarbejde konkrete måleværktøjer i bibliotekerne.
Vi ser det i sammenhæng med Kvalitetsreformen og vil forsøge at supplere de kendte årlige statistikoplysninger med mere kvalitative mål, der kan sammenlignes på nationalt plan. I bibliotekerne måler vi traditionelt på en masse faktorer, der har fokus på kvantitative mål som f.eks. udlån af materialer og besøgstal, og hvis vi skal måle samfundsnytten, skal vi måle på meget andet og dette projekt er et skidt i den retning.
Spørgsmålet er så om man kan det?
Det er der ikke et entydigt svar på, men det er vigtigt at vi til stadighed arbejder på at udvikle nye måleredskaber, der tydeliggør hvor stor samfundsnytte bibliotekerne faktisk skaber.
Det er også vigtigt set i lyset af de yderligere krav til offentlige institutioner, som regeringens kvalitetsreform har fokus på, om at sammenlignelige kvalitets- og resultatmålinger med et øget fokus på borgernes ønsker og behov.
Og hvad er mere naturligt end tage udgangspunkt i dem bibliotekerne er sat i verden for at servicere, nemlig borgerne.
Kritik
Der har også været kritik af projektet.
F.eks. at der mangler fokus på områder som:
- Digital tilstedeværelse.
- Ligestilling af medier, medieuafhængighed, mediehorisont.
- Mødet med brugeren uafhængigt af tid og sted.
- Oplevelsesdimensionen
- Den kulturelle dimension
- Biblioteksformidling og kommunikation med brugeren
En kritik, som man kan være enig i substansen af. Men man må så også sige at et af omdrejningspunkterne for projektet, netop er hvordan vi udvikler andre redskaber til at måle netop disse elementer. Der er ikke fundet et entydigt svar, men det er noget man konstant bør arbejde med, i et stadigt mere interaktivt og digitalt samfund.
Projektet har i perioden revideret sit fokus bl.a. med udgangspunkt i kritikken men også vinterens biblioteksdebat (biblioteksfejden om at ”bøgerne skal have modstand”) har sat fokus på det brede mediebegreb og tydeliggjort, at der i et nyt kvalitetsmålingsredskab i høj grad også skal kunne måles på brugen og tilfredsheden med de ”nye medier” og på bibliotekernes tilstedeværelse både fysisk og på nettet.
Men omdrejningspunktet er stadig at udvikle nye redskaber til at måle borgerne tilfredshed for at skabe det bedste bibliotekstilbud.
For vi har et fælles mål i at belyse folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet, samtidig med vi viser deres samfundsnytte og den sociale kapital de skaber.
Kig ind på http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/ eller skriv om kom med ideer til hvordan vi udvikler bibliotekernes kvalitetsmåling.
Kommentarer
Send en kommentar