Gå videre til hovedindholdet

Hvordan måler man kvalitet i velfærdsydelserne med fokus på bibliotekerne

Generelt er der bred politisk og faglig enighed om at biblioteker som institution er med til at bidrage til en positiv samfundsudvikling, økonomisk, kulturelt, uddannelsesmæssigt og demokratisk.

Der findes mange undersøgelser som bekræfter denne tese (bl.a. forskellige tilfredsheds-undersøgelser), men man mangler et redskab til en mere sammenhængende kvalitativ og kvantitativ evaluering af bibliotekernes virksomhed inkl. af deres rolle i samfundsmæssig henseende, herunder deres betydning i et kultur-økonomisk perspektiv.

I dag har vi holdt konference om det i Vejle. Jeg havde et indlæg på konferencen. Se PowerPoint

Man kan læse mere om hele projektet http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/


Hvorfor måle kvalitet
Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Biblioteksforening har lavet et samarbejde, hvor Professor Niels Ole Pors i et forskningsprojekt, både ville forholde sig teoretisk til opgaven og udarbejde konkrete måleværktøjer i bibliotekerne.
Vi ser det i sammenhæng med Kvalitetsreformen og vil forsøge at supplere de kendte årlige statistikoplysninger med mere kvalitative mål, der kan sammenlignes på nationalt plan. I bibliotekerne måler vi traditionelt på en masse faktorer, der har fokus på kvantitative mål som f.eks. udlån af materialer og besøgstal, og hvis vi skal måle samfundsnytten, skal vi måle på meget andet og dette projekt er et skidt i den retning.

Spørgsmålet er så om man kan det?

Det er der ikke et entydigt svar på, men det er vigtigt at vi til stadighed arbejder på at udvikle nye måleredskaber, der tydeliggør hvor stor samfundsnytte bibliotekerne faktisk skaber.
Det er også vigtigt set i lyset af de yderligere krav til offentlige institutioner, som regeringens kvalitetsreform har fokus på, om at sammenlignelige kvalitets- og resultatmålinger med et øget fokus på borgernes ønsker og behov.

Og hvad er mere naturligt end tage udgangspunkt i dem bibliotekerne er sat i verden for at servicere, nemlig borgerne.

Kritik
Der har også været kritik af projektet.
F.eks. at der mangler fokus på områder som:
- Digital tilstedeværelse.
- Ligestilling af medier, medieuafhængighed, mediehorisont.
- Mødet med brugeren uafhængigt af tid og sted.
- Oplevelsesdimensionen
- Den kulturelle dimension
- Biblioteksformidling og kommunikation med brugeren

En kritik, som man kan være enig i substansen af. Men man må så også sige at et af omdrejningspunkterne for projektet, netop er hvordan vi udvikler andre redskaber til at måle netop disse elementer. Der er ikke fundet et entydigt svar, men det er noget man konstant bør arbejde med, i et stadigt mere interaktivt og digitalt samfund.

Projektet har i perioden revideret sit fokus bl.a. med udgangspunkt i kritikken men også vinterens biblioteksdebat (biblioteksfejden om at ”bøgerne skal have modstand”) har sat fokus på det brede mediebegreb og tydeliggjort, at der i et nyt kvalitetsmålingsredskab i høj grad også skal kunne måles på brugen og tilfredsheden med de ”nye medier” og på bibliotekernes tilstedeværelse både fysisk og på nettet.

Men omdrejningspunktet er stadig at udvikle nye redskaber til at måle borgerne tilfredshed for at skabe det bedste bibliotekstilbud.

For vi har et fælles mål i at belyse folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet, samtidig med vi viser deres samfundsnytte og den sociale kapital de skaber.

Kig ind på http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/ eller skriv om kom med ideer til hvordan vi udvikler bibliotekernes kvalitetsmåling.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte