onsdag den 1. maj 2013

Jorden kalder - 1. maj handler også om KULTUR

Kilde www.fyens.dk
1. maj er arbejdernes internationale kampdag og der bliver rundt om i landet holdt mange højtidelige taler om klassekamp og solidaritet.

Men hvad er det der styrke solidariteten mellem de forskellige befolkningsgrupper? Er det udelukkende en politisk/økonomisk klassekamp eller handler det også om andre kulturelle betingelser. Handler solidaritet også om at skabe en kulturel ramme, hvor alle får en mulighed for at kunne deltage. Det tror jeg og for mig at se skriver biblioteker sig ind i denne kulturkamp, om at skabe sammenhængskraft i et videnssamfund, hvor der er store skel mellem dem der har og de der ikke har (viden)

Jeg har før skrevet om, at man gang på gang kan man opleve arbejderpartiernes 1. maj taler, hvor de stort set ikke nævner kultur og slet ikke som sammenhængskraft i et polariseret videnssamfund. I samfundet er det ikke kun økonomien der skiller, men også i høj grad viden og uddannelse, noget som vi i høj grad mærker på bibliotekerne. I stedet er en tendens til at nævne kultur som det der skiller og deler. Altså en DEM og OS definition, som man ellers tidligere skulle langt over på højrefløjens indvandredebat for at finde. Se f.eks. 1. maj solidaritet uden kultur
Cover
Udlændinge forbløffes over, 
at man på køreture gennem 
det danske sommerland støder 
på ubemandede boder med
friske jordbær, 
sprøde asparges og en lille 
cigarkasse med byttepenge. 
Endnu mere forbløffende er det, 
at bodens ejer om aftenen kan 
hente en fyldt pengekasse. 
Stort set alle andre 
steder i verden 
ville både jordbær, asparges 
og penge være væk.

Vi er også foregangsland
i forhold til Åbne Biblioteker
som betegner biblioteker,
hvor borgerne selv kan lukke
sig ind selvom personalet ikke
er der.

Men danskerne er verdensmestre 
i tillid: 
Vi stoler på vores statslige 
skrankepaver og vores 
pertentlige politi, 
og vi stiller ubekymret vores børn i 
ubevogtede barnevogne 
uden for butikker. 
Umiddelbart kan det virke tåbeligt 
og blåøjet med al den danske tillid. 
Set fra et samfundsmæssigt synspunkt 
er det dog smart, 
at vi er så tillidsfulde, 
for social sammenhængskraft 
i et samfund 
er med til at give en god økonomi 
og en stærk produktionskraft. 
Så vi er ikke kun tillidsfulde, 
fordi vi har et velfærdssystem - 
vi har også et velfærdssystem, 
fordi vi er tillidsfulde.

Noget af den kulturellekapital som bibliotekerne biddrager med til samfundet, handler om at skabe tillid mellem mennesker for at bryde DEM og OS tankegangen.

Tillid som social kapital
Tillid er klart en vigtig forudsætning for givende deltagelse i et (nær)demokratisk samfund som det danske, og den tillidkultur som vi er bærere af i Danmark er betinget af den kulturelle udvikling. Gert Tingaard Svendsen, professor i Offentlig politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, har skrevet om det i sin bog ‘Tillid som social kapital’.

Tillid er noget, vi tager for givet, men ifølge Tinggaard Svendsen er den høje grad af tillid til andre, som danskerne har, endog grundlaget for, at danskerne ligger blandt verdens lykkeligste folk og landet blandt verdens rigeste lande. For nogle år siden udtrykte han på biblioteksforeningens årsmøde, at det koster på bundlinjen at se stort på faktorer, som skaber tillid mellem et samfunds borgere bl.a. steder som biblioteket. Udviklingen af kulturen skaber tillid og er derfor med til også at skabe økonomisk vækst. At hele 78% af befolkningen mener, at man kan stole på andre, gør os unikke. Et forhold, der udgør hele 25% af forklaringen på landets velstand, mens de andre 50% beror på arbejdskraften og dens kompetencer og de sidste 25% på den fysiske kapital i form af infrastrukturen.

Senest har han udgivet bogen ’Tillid’, der handler om det, man kunne kalde social tillid. Altså tillid til samfundets institutioner og borgere i almindelighed. Det måles ved, at man spørger folk, om de mener, at de kan stole på de fleste andre mennesker. I Danmark stoler 78 procent på de fleste andre mennesker. Bundskraberen er Brasilien med kun 5 procent tillidsfulde mennesker. Verdensgennemsnittet ligger omkring de 25 procent, og dermed er danskerne altså exceptionelt tillidsfulde sammen med Norge, Sverige og Finland. Et af svarene på hvorfor det hænger sådan sammen skal findes i vores kultur og den fokus vi har på at alle skal have mulighed for at deltage i det kulturelle liv.

Hvis man ser på Danskernes kulturvaner 2012 spiller bibliotekerne en vigtig rolle som generator for tillidskulturen, fordi de som den langt mest besøgte kulturinstitution, sikre at borgerne mødes, da vi kommer på bibliotekerne på tværs af sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige skel.

Det er en bred kreds af danskere, der benytter biblioteket, godt nok bruger personer med en lang videregående uddannelse oftere biblioteket end personer med kortere uddannelser, men til gengæld kommer lavtlønnede oftere end højtlønnede. Vi kan også se at andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, er større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der benytter bib­lioteket.

Biblioteket er en folkeinstitution og vi kan faktisk se, at stadig flere kommer, hvis vi måler hvor mange der kommer ind ad døren, sidste år var det over 36 mio. og vi kommer der ikke kun for at låne bøger og tilegne os viden, men for at møde alle de andre. For at deltage i og biddrage til det demokratiske samfund. Derfor handler den politiske kam også om at styrke folkeinstitutionerne for at skabe sammenhæng og vidensvækst. Se det er solidaritet, mon de husker det derude når de holder 1. maj taler.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar