I dag skal jeg til bogreception på en af de måske vigtigste udgivelser i år. Den handler nemlig dybest set om vores ansvar for vore børns dannelse (det nogle forveksler med digital dannelse, fordi de tror deres børn er digitalt indfødte) Børnene er måske nok eksperter i hvordan, man kommer på de sociale medier og konsumerer store mængder af oplevelse. Men forældre er stadig eksperter i, hvad der er godt og dårligt at se for børnene eller det bør vi i hvert fald være. Det ligger stadig i voksenrolle, og måske skal vi også blive bedre til at hjælpe dem med alternativer til det mest fladpandede underholdning og måske kan vi også friste de kære unger til at læse noget mere. Det er i hvert fald noget vi på bibliotekerne arbejder med, at tage børnenes medievaner seriøst, men samtidig friste med alt det fede det fede der er i litteraturen uanset om den er digitalt, på lyd eller i noget så klassisk som en papirbog. Det kan alt sammen noget, men det skal vi lære og opleve sammen med vores børn
-en blog om kultur, politik og bibliotek