Biblioteksdebat

I går opstod endnu en debat om, hvorvidt man skal revidere sproget eller ej, efter at formuleringer, der bliver anset som stødende, bliver omskrevet eller fjernet fra klassiske børnebøger. Denne gang gælder det så Roald Dahls bøger. Det har fået kritik fra ingen ringere end Salman Rushdie, som rent ud kalder det for censur. Det er som sagt ikke første og næppe heller sidste gang, den debat opstår. Men lad os endelig tage en nuanceret debat. Her skal man nok holde sig for øje, at det er ganske normalt, at børnelitteratur bliver tilpasset nutidens mindste læsere. Det har flere iagttagere da også påpeget, ligesom jeg selv gjorde det i  Radio4 ,  som havde emnet oppe at vende i Kulturmagasiet Kræs.  Jeg synes, at det er en vigtig debat. Det er vigtigt, at vi snakker med vores børn om, hvad det gør ved os, når vi bruger bestemte ord om andre mennesker. Og så er det vigtigt, at vi drøfter med hinanden, om man bare skal blive ved med at udgive bøger, hvor sproget er stigmatisere...

Svend Brinkmann skriver i den forløbne uge så glimrende om den identitetspolitiske debat og behovet både for både at have et spejl at spejle sig i og et vindue at kigge ud ad på alle de andre for at perspektivere vores egen holdning.         LÆS OGSÅ  Det er et bibliotekarisk dna, at være norm- og kildekritisk På sin Facebooksite skriver Brinkmand så rammende om debatten: "Spørgsmål om identitetspolitik og diversitet diskuteres heftigt, især i kulturdebatten. I de seneste dage er kendte filminstruktører fx blevet angrebet for at lave film uden tilstrækkelig mangfoldighed, hvortil Lars von Trier svarede, at de kunne rende ham et vist sted, da han kun arbejder ”under total kunstnerisk frihed”. Der var også historien om, at biblioteksansatte tilbydes undervisning i at lave et mere inkluderende bibliotek med fokus på ”racialisering, hvidhed og privilegier”. Debatterne udspillede sig på fuldstændig forudsigelig vis, så jeg vil tillade mig at gøre ...

Berlingske har i artiklen »Amerikansk bevægelse er nået til Danmark: Bibliotekarer kaster kritisk blik på bogsamlinger« konstateret, at den normkritiske tilgang er nået bibliotekerne. I artiklen kaldes den normkritiske tilgang for omdiskuteret, og der kan danne sig et billede af, at bibliotekerne er på vej til drastisk at ændre sig.Så for at undgå misforståelser vil jeg gerne afdramatisere bibliotekarernes tilgang til deres arbejde. For helt simpelt er det at være normkritisk »at sætte spørgsmålstegn ved det, man tager for givet«. Skriver  Tine Segel i dag Berlingske i en kommentar til de seneste dages debat og fortsætter Noget, der ligger i naturlig forlængelse af bibliotekarernes dna.Jeg vil vove den påstand, at det faktisk er en af årsagerne til, at danskerne fast placerer bibliotekarerne i top-5 i troværdighedsmålinger. For når man bruger biblioteket og sin bibliotekar, har man en forventning om at blive klogere på det, man ikke vidste, og man forventer en fordomsfri tilgang ti...

Borgermøder, byttemarkeder, blomsterenge, frøbomber &&&&&&& Det spirer med idéer og nye tiltag på det lokale bibliotek. De danske biblioteker er vigtige lokale kulturcentre og mødesteder. Derfor har de et godt afsæt for at hjælpe borgere og lokalsamfund med at forstå og komme i gang med den bæredygtige omstilling, som for alvor er kommet på dagsordenen. Rundt omkring i landet har bibliotekerne allerede kastet sig over opgaven – både med at gøre biblioteket selv mere bæredygtigt og med at skabe lokale samarbejder om verdensmålene. De mange gode eksempler vil vi gerne have frem i lyset, så de kan inspirere andre og hjælpe fere biblioteker i gang med arbejdet, og har været en del af bibliotekernes Verdensmålscertificering Derfor har CHORA2030 i regi af DB2030 samlet et bredt udvalg af eksempler i dette inspirationskatalog. Eksemplerne stammer fra pilotbiblioteker over hele landet, som har været med til at udvikle verdensmålscertifceringen af biblioteker og i ...

Biblioteksforeningen og Danske Forlag køber ikke TikTok som et litterært mirakelmiddel – endnu skriver Kulturmonitor i dag Baggrunden er et indslag i DR om at TIKTOK GIVER UNGE LÆSELYST Tiktokkere bliver via tagget #booktok inspireret til at læse. Især unge er begyndt at læse mere, fordi de lader sig inspirere af #Booktok er påstanden. Se indslaget i TV-avisen fra den 7. januar, som fortæller mere. Indslaget begynder efter 15:48  I DRs beskrivelse af TikTok fænomenet, har de også skrevet om nogle af de biblioteker der har egne TikTok profiler. Det er noget af det som Kulturmonitor har problematiseret i deres artikel. Ifølge specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen er det sociale medie et sted, hvor der tales sprog og litteratur i øjenhøjde med de unge, hvilket særligt landets biblioteker kan have held med at udnytte. Læs hele artiklen i  Kulturmonitor   herunder kan du se hvad jeg siger om bibliotekernes rolle Jeg forsøger dog at nuancere ...

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserier...

Hvert andet år uddeler Det Internationale Råd for Bøger for Unge (IBBY) ”Hans Christian Andersen-prisen”, der går til forfattere og illustratorer af børnebøger. H.C. Andersen-prisen er blevet kaldt børnelitteraturens "Nobelpris" og er tidligere er blevet tildelt prominente navne som svenske Astrid Lindgreen og danske Cecil Bødker og Ib Spang Olsen. I september 2022, seks måneder efter Ruslands invasion i Ukraine, blev den russiske illustrator og kunstprofessor Anastasia Arkhipova valgt på IBBY's kongres i Malaysia som formand for juryen, der næste gang skal uddele prisen. Fra flere sider lyder det ny, at man ikke mener at prisen kan uddeles af en russisk juryformand. Hun kan ikke være aktiv i Rusland uden regeringens accept. Derfor bliver hun et symbol, uanset hvad hun mener om krigen, fremføres det bl.a. fra svensk side.   Samme holdning har det danske kongehus tilsyneladende, idet Dronning Margrethe har valgt at trække sig som protektor for prisen, o...