Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021.

FOLKEBIBLIOTEKER
I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten

• På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån).

• Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal.

• Børnebogsserierne nyder stor popularitet, hvilket medfører, at en del forfattere går igen på årets top 10-liste over antal udlån af trykte titler for børn og unge.

LÆSNING
I forhold til læsning generelt er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten

• Befolkningens læsevaner er fortsat meget stabile, men tendensen de seneste tre år har dog overordnet set været, at en smule færre læser ugentligt eller hyppigere, mens en smule flere aldrig læser.

• Der er fortsat stor forskel på mænd og kvinders læsevaner. Væsentligt flere kvinder end mænd læser skønlitteratur regelmæssigt. Omvendt læser flere mænd end kvinder faglitteratur regelmæssigt, men her er forskellene kønnene imellem dog ikke så udprægede, som tilfældet er for skønlitteraturen.

Men dyk selv ned i rapporten ’Bogen og litteraturens vilkår 2022’ udkommer i dag og kan læses her.

"Bogen og litteraturens vilkår 2022" gennemgår ligesom tidligere år bogens kredsløb fra produktionen af nye titler, distributionen igennem forlag og biblioteker, til danskernes læsning. I år ses der som noget særligt nærmere på Statens Kunstfonds uddeling af arbejds- legater for at følge op på specialrapport om Statens Kunstfonds betydning for litteraturen fra november 2020, og bringe nye indsigter til området.

OPRÅB 
Men måske skal vi særligt være opmærksom på hvad den indsigtsfulde professor Anne-Marie Mai som er formand og resten af udvalget skriver i deres forord. 

"I en tid, hvor antallet af titler for danskskrevet og oversat skønlitteratur stiger, udgives der nu flere nye romaner og noveller for voksne som e-bøger end i trykt format. Bogpanelets rapport viser også, at digitaliseringen er koncentreret om bestemte genrer: voksenlitteraturens romaner og noveller, mens digte, fagbøger og børne- og ungdomsbøger stadig især findes i trykte formater, selv om der også er digital fremgang at bemærke her.

Når det gælder distributionen af bøger, haler de digi­tale tilbud ind på den fysiske distribution. Produktionen af bøger vokser, mens omsætningen for onlinehandlen ligger lige under salget hos de fysiske boghandlere, en balance, der må forudses at tippe inden for en nær fremtid. Denne udvikling finder sted, mens rapporten viser, at et flertal af læsere angiver den fysiske bog­handel som adgang til deres seneste læseoplevelse. Den fysiske boghandel er således vigtig for bogkulturen.

På bibliotekerne falder både bogbestand og fysiske udlån, mens det samtidig viser sig, at hvis lånerne bor tæt på biblioteket, bruger de det også mere. Det ser ud til at fremme interessen for læsning, når man står med bogen i hånden. Men bogen langt fra altid inden for rækkevidde. Bykulturen giver her fordele i modsætning til landkulturen, hvor bibliotek og bog-bus mange steder er erstattet af beskedne afhent­nings- og afleveringssteder, hvor lånere ikke har adgang til selv at gå på opdagelse blandt fysiske bøger.

De forandringer, bogkulturen gennemgår, er dramatiske, og de finder sted med en hastighed, som er uset i bog­kulturens lange historie. Man kan glæde sig over, at mange med lydbøger og e-bøger har fået en lettere og hurtigere adgang til gode bøger, der både under-holder, oplyser og skaber samtale. Men samtidig er det tydeligt, at genrer som digte, billedbøger og fag­bøger ikke altid passer ind i de nye digitale formater og måske får det vanskeligere i en tid, hvor kvalitet ikke altid regnes med som en parameter for fremgang.

Den krise, samfundet nu er inde i med inflation og prisstigninger, kan hurtigt føre til vanskelige vilkår for bogkulturen. Alle må spare og nedsætte deres for­brug, og udgifter til kultur og oplysning ender nemt med at blive sparet væk på familiernes budgetter. I denne situation er det vigtigt, at alle har mulighed for adgang til gode bøger både til fritid og i undervisning. Det offentlige har her vigtige opgaver at løfte, men de mange nye streamingtjenester, der har voksende ind­tjening på produktion og distribution af bøger, har også et ansvar. Pandemien øgede interessen for læs­ning og bøger og skabte fællesskaber mellem læsere. Det er vigtigt, at alle aldersklasser og sociale grupper har del i en righoldig bogkultur, hvis litteraturen igen skal hjælpe os igennem samfundskrisen.

Til sidst vil vi bemærke, at der været en lovende ud­vikling omkring etablering af en statistik, der viser bl.a. boghandlernes og streamingtjenesternes bogsalg. Men der er endnu nogle virksomheder, der frygter, hvad det vil betyde forretningsmæssigt at have større transparens omkring dette. Der skal lyde en opfor­dring til at dele data, så vi kan belyse dette endnu underbelyste led i bogens kredsløb: detailledet og distributørerne af bøger."

Hovedpointerne 

Rapporten har som indledning et fyldigt referat, der også fungerer som en læsevejledning til dig, der ønsker at dykke ned i teksten. Af interessante resultater fra årets kapitler kan føl- gende bl.a. fremhæves:

 

PRODUKTION

I kapitel 1 kan man læse om, hvordan produktionen af ny skønlitteratur er i vækst. Det skyldes særligt de mange nye titler af skønlitteratur skrevet på dansk, der udgives hvert år.

 

Der udgives næsten lige så mange nye e-bogstitler som trykte titler, og der udgives endda flere romaner og noveller for voksne som e-bogstitler. Mængden af ny faglitteratur i e-bogsformatet er dog mindre end den trykte produktion, hvilket forklarer, hvorfor der stadig produceres flere trykte titler generelt. Netlyd- bøger har de sidste fire år ligget og bevæget sig om- kring ca. 4300 nye titler årligt.

 

FORLAGSPRODUKTION

I kapitel 2 kan man læse mere om, hvordan produk- tionen af ny litteratur fordeler sig på forskellige for- lagsstørrelser, og hvordan det nærmere forholder sig for bl.a. skønlitteratur, trykte titler og produktionen af e-bøger.

 

Overordnet set er både antallet af forlag/udgivere og produktionen af nye titler kendetegnet ved stabilitet det seneste år, og stabilitet er også kendetegnende for forlagslandskabet i et tiårigt perspektiv. Man kan dog se, at de største forlags andel af den samlede bog- produktion for tredje år falder, så de nu står for 55,5 % sammenlignet med 58,3 % i 2018. I samme periode er de små forlags (2 til 10 udgivelser) andel steget med to procentpoint fra 14,2 % til 16,2 %.

 

DISTRIBUTION AF BØGER OG LITTERATUR – FORLAG OG BOGHANDLERE

Kapitel 3 ser på forlagenes omsætning og danskernes bogkøbsvaner, og kapitlet viser generelt en positiv ud- vikling, som særligt skyldes øget digitalt salg.

 

Danske forlag har oplevet en betydelig fremgang i omsætningen på 14,3 % i perioden 2019-2021, og ud- viklingen er primært drevet af en stigning i det digitale salg af bøger, herunder særligt lydbogen. 10,7 % af respondenterne i Danskernes bogkøb 2022 svarer,at streamingtjeneste var det seneste sted, de fik ad- gang til en bog, hvilket er en stigning på 7,7 procent- point siden 2017.

DISTRIBUTION AF BØGER OG LITTERATUR – BIBLIOTEKERNE
Kapitel 4 viser, hvordan lånevanerne fra Covid-19- pandemiens nedlukninger fortsat kendetegner låner- adfærden med færre fysiske udlån og flere digitale udlån.

På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er danskernes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån).

LÆSNING
I kapitel 5 kan man blive klogere på danskernes læse- vaner, hvor der ses en gennemgående stabilitet, men også at en smule færre læser.

Tendensen de seneste tre år er overodnet set, at en smule færre læser ugentligt eller hyppigere, mens en smule flere aldrig læser. Der er fortsat stor forskel på mænd og kvinders læsevaner, hvor flere kvinder end mænd læser skønlitteratur regelmæssigt, imens flere mænd end kvinder læser faglitteratur regelmæssigt. Forskellene i faglitteraturlæsning mellem kønnene er dog ikke så udprægede, som tilfældet er for skønlittraturen.

ARBEJDSLEGATER FRA STATENS KUNSTFOND
I kapitel 6 har Bogpanelet set nærmere på Statens Kunstfonds uddeling af arbejdslegater til forfattere m.fl., og hvordan uddelingen fordeler sig mellem kønnene og genrer.

Overordnet set viser tallene, at antallet af ansøgninger, antallet af tilsagn og størrelsen af tilsagnsbeløbet i høj grad korrelerer på tværs af kønnene og på tværs af genrer.

Kulturministerens Bogpanel blev første gang etableret i 2014 for at følge udviklingen på det danske bogmarked. Bogpanelet præsenterer hvert år nye tal på udviklingen på bogmarkedet, som følger hele kredsløbet fra titlernes produktion til danskernes læsning. Rapporten ’Bogen og litteraturens vilkår 2022’ udkommer i dag og kan læses her.