Biblioteksforeningen og Danske Forlag køber ikke TikTok som et litterært mirakelmiddel – endnu skriver Kulturmonitor i dag
Baggrunden er et indslag i DR om at TIKTOK GIVER UNGE LÆSELYSTTiktokkere bliver via tagget #booktok inspireret til at læse. Især unge er begyndt at læse mere, fordi de lader sig inspirere af #Booktok er påstanden.
I DRs beskrivelse af TikTok fænomenet, har de også skrevet om nogle af de biblioteker der har egne TikTok profiler. Det er noget af det som Kulturmonitor har problematiseret i deres artikel. Ifølge specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen er det sociale medie et sted, hvor der tales sprog og litteratur i øjenhøjde med de unge, hvilket særligt landets biblioteker kan have held med at udnytte.
Læs hele artiklen i Kulturmonitor herunder kan du se hvad jeg siger om bibliotekernes rolle |
Jeg forsøger dog at nuancere det budskab i artiklen, hvor jeg glæder mig over, at TikTok tilsyneladende kan få flere til at læse.
MEN giver også udtryk for nogle forbehold, og citeres for:
"Dog ser han gode grund til at bevare de forbehold, der indtil nu har betydet, at det kinesisk ejede sociale medie ikke er inviteret officielt inden for i strategiske indsatser på det samlede danske biblioteksområde.
»De etiske overvejelser samt de ting, der knytter sig GDPR-reglerne, er noget, som bør blive tænkt ind, hvis vi massivt skal dedikere os til det her. Ellers er det jo i sidste ende børnene, det går ud over,« siger Michel Steen-Hansen til Kulturmonitor.
Ifølge DR har biblioteker i Hørsholm, Horsens og Glostrup ligefrem oprettet egne TikTok-profiler for på den måde at imødekomme trenden. Hvilke overvejelser håber du, at de biblioteker har gjort sig?
»Jeg håber, at de er meget bevidste om ikke at overtræde GDPR-lovgivningen, og at de i hvert fald er meget opmærksomme på, hvordan egne data og børnenes data bliver brugt,« siger direktøren.
Jeg nævner i den forbindelse også at det er noget Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg vil undersøge nærmere i forhold til de etiske og lovgivningsmæssige benspænd forbundet med TikTok i løbet af 2023. Samtidig er der et andet forhold, der gør Michel Steen-Hansen og Danmarks Biblioteksforening loren ved at poppe champagneflaskerne og lægge armen om TikTok.
»Det handler naturligvis om at formidle læsning, der hvor børn og unge er, men nu skal man jo være 13 år for at have en profil, og TikTops algoritmer fører os meget hurtigt andre steder hen,« siger direktøren.
Skepsissen knytter sig også til rapporten ’Børn og unges læsning 2021’, der blev udgivet i sommers, og som sender blandede signaler i sit syn på sociale medier – heriblandt Facebook, Instagram og ikke mindst TikTok – som bogformidlingsfænomener.
I rapporten lyder det blandt andet, at et højt forbrug af sociale medier kan være forbundet med ’en række negative udviklingstendenser’, hvis unge fanges ind i ’et spil om popularitet, social positionering og sammenligning med andre’.
’Ifølge vores resultater er der ligeledes en tydelig negativ sammenhæng mellem sociale medier og såvel læsning af længere sammenhængende tekster som evnen til at være opmærksom,’ står der i rapporten, der baserede sig på læsevaner hos knap 9000 børn og unge.
»Der ligger en stor diskrepans i, at vi i den undersøgelse kan se, at de, der bruger sociale medier mest, også er dem, der læser mindst. Samtidig siger den samme undersøgelse nemlig, at de sociale medier inspirerer dem, der læser i forvejen, til at læse mere. Derfor er det ikke så enkelt, at vi som biblioteker kan gå ud og sige: ‘Ej hvor fedt, nu skal vi bare lave TikTok alle sammen’,« siger Michel Steen-Hansen.
Det har i en årrække vrimlet med initiativer og puljer møntet på at få børn og unge til at læse mere. Hvis I får clearet de etiske og GDPR-relaterede udfordringer forbundet med TikTok, kunne det og andre sociale medier så tænkes at spille en rolle i for eksempel den nationale indsats, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker skal stå i spidsen for?
»Det kunne man sagtens forestille sig, for der ligger rigtig mange formidlingsaspekter i de sociale medier. Det handler om, at vi spørger os selv, hvordan vi kan være, hvor de unge er, og hvordan vi kan formidle på deres præmisser uden at gå på kompromis med vores egen demokratiske opfattelse af at sælge deres og vores data.«
Men læs selv artiklen i Kulturmonitor
Kommentarer
Send en kommentar