Svend Brinkmann skriver i den forløbne uge så glimrende om den identitetspolitiske debat og behovet både for både at have et spejl at spejle sig i og et vindue at kigge ud ad på alle de andre for at perspektivere vores egen holdning.
På sin Facebooksite skriver Brinkmand så rammende om debatten:
"Spørgsmål
om identitetspolitik og diversitet diskuteres heftigt, især i kulturdebatten. I
de seneste dage er kendte filminstruktører fx blevet angrebet for at lave film
uden tilstrækkelig mangfoldighed, hvortil Lars von Trier svarede, at de kunne
rende ham et vist sted, da han kun arbejder ”under total kunstnerisk frihed”.
Der var også historien om, at biblioteksansatte tilbydes undervisning i at lave
et mere inkluderende bibliotek med fokus på ”racialisering, hvidhed og
privilegier”.
Debatterne udspillede sig på fuldstændig forudsigelig vis, så jeg vil tillade mig at gøre opmærksom på et lidt overset aspekt: Når mangfoldighed er en styrke i kunsten, er det ikke kun fordi, det fx kan give etniske eller seksuelle minoriteter noget at spejle sig i. Det er bestemt også fordi, det kan give andre mulighed for at forstå forskellige typer af liv.
Jeg lærer noget af at læse Glenn Bech, bl.a. fordi vi kommer fra forskellige sociale baggrunde, og af Katrine Marie Guldager, fordi vi har forskellige køn. Jeg har fulgt tv-serien Shtisel, netop fordi jeg ikke er ortodoks jøde og Euphoria, fordi jeg hverken er stofmisbruger, teenager eller transperson. Sådan kunne man blive ved i det uendelige.
Lars von Trier har i mine øjne ret i at insistere på total kunstnerisk frihed, men derfor kan man godt ønske sig mangfoldighed. Det er ikke bare unge homoseksuelle, der har brug for en regnbuehylde, men også deres heteroseksuelle kammerater. Kunst er ikke bare et spejl, man kan holde op foran sig, men også et vindue hvorigennem man kan kigge på verden og opdage noget nyt. Dannelse involverer evnen til at løfte blikket og kigge ud.
Jeg
er virkelig glad for, at ikke al kunst handler om mandlige
universitetsprofessorers liv i Midtjylland, selv om jeg lige har spillet (en
parodi på) mig selv i en tv-serie."