Identitetspolitik og diversitet diskuteres heftigt (nogle steder) og især i kulturdebatten

Svend Brinkmann skriver i den forløbne uge så glimrende om den identitetspolitiske debat og behovet både for både at have et spejl at spejle sig i og et vindue at kigge ud ad på alle de andre for at perspektivere vores egen holdning.

LÆS OGSÅ

Det er et bibliotekarisk dna, at være norm- og kildekritisk

På sin Facebooksite skriver Brinkmand så rammende om debatten:
"Spørgsmål om identitetspolitik og diversitet diskuteres heftigt, især i kulturdebatten. I de seneste dage er kendte filminstruktører fx blevet angrebet for at lave film uden tilstrækkelig mangfoldighed, hvortil Lars von Trier svarede, at de kunne rende ham et vist sted, da han kun arbejder ”under total kunstnerisk frihed”. Der var også historien om, at biblioteksansatte tilbydes undervisning i at lave et mere inkluderende bibliotek med fokus på ”racialisering, hvidhed og privilegier”.

Debatterne udspillede sig på fuldstændig forudsigelig vis, så jeg vil tillade mig at gøre opmærksom på et lidt overset aspekt: Når mangfoldighed er en styrke i kunsten, er det ikke kun fordi, det fx kan give etniske eller seksuelle minoriteter noget at spejle sig i. Det er bestemt også fordi, det kan give andre mulighed for at forstå forskellige typer af liv.

Jeg lærer noget af at læse Glenn Bech, bl.a. fordi vi kommer fra forskellige sociale baggrunde, og af Katrine Marie Guldager, fordi vi har forskellige køn. Jeg har fulgt tv-serien Shtisel, netop fordi jeg ikke er ortodoks jøde og Euphoria, fordi jeg hverken er stofmisbruger, teenager eller transperson. Sådan kunne man blive ved i det uendelige.

Lars von Trier har i mine øjne ret i at insistere på total kunstnerisk frihed, men derfor kan man godt ønske sig mangfoldighed. Det er ikke bare unge homoseksuelle, der har brug for en regnbuehylde, men også deres heteroseksuelle kammerater. Kunst er ikke bare et spejl, man kan holde op foran sig, men også et vindue hvorigennem man kan kigge på verden og opdage noget nyt. Dannelse involverer evnen til at løfte blikket og kigge ud.

Jeg er virkelig glad for, at ikke al kunst handler om mandlige universitetsprofessorers liv i Midtjylland, selv om jeg lige har spillet (en parodi på) mig selv i en tv-serie."

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people. Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few

Biblioteksdebat

Søg i denne blog