Biblioteksdebat

En ny stor internation al undersøgelse viser, at elevers tekstforståelse og deres evne til at fordybe sig forringes, i takt med at papiret udskiftes med skærme skriver Politiken i dag. Spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme. DOWNLOAD GRATIS E-BOG (PDF) I Danmarks Biblioteksforening og læsekoalitionen bag arbejdet med National Læsestrategi vil vi dykke ned i dagens undersøgelse, da vores afsæt jo netop er undersøgelser, der viser at børn får mindre lyst til at læse. Se mere på www.nationalstrategi.dk Elever i de små klasser bliver dårligere læsere, når papir og bøger erstattes af iPads og læringsplatforme. Det er en af konklusionerne i ePirls, der er den første store internationale undersøgelse af, hvordan skolebørn påvirkes af at læse digitalt. Jeg har tidligere skrevet om andre internationale undersøgelser, og hvor lavt danske elever scorer på bl...

Hvad forstår den unge dansker, der er storforbruger af sociale medier, ved en ”nyhed”? Og er en nyhed det samme for de ældre aldersgrupper, der i højere grad benytter sig af radio og tv? Hvad betyder det for vores opfattelse af begreberne nyheder og aktualitet, hvor i landet vi bor? Og har det betydning, om vi har hjemmeboende børn? Det og meget andet er til debat, når Slots- og Kulturstyrelsen i dag har konference om de to begreber – nyheder og aktualitet – i Eigtveds Pakhus i København. Konferencen finder sted i forbindelse med offentliggørelsen af en omfattende undersøgelse, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen. Se live-streaming fra konferencen  fra kl. 9.00 her https://m.facebook.com/slotsogkulturstyrelsen/videos/424492551596535/?sfnsn=mo&d=n&vh=e Selve rapporten, der præsenteres på konferencen kan du se her  ”Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig?” Netop hvad "de unge" opfatter som en n...

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål.  Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00. Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe! Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over syv torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvigsk Forum, Danmarks Biblioteksforening og Suka i Storkøbenhavn. Vi begynder på torsdag den 24. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe: Hvilke krige skal vi deltage i i fremtiden? og fortsætter hele året I 2019 udkom den længe ventede rapport om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan. Giver indblikket i grundlaget for beslutningerne om dansk krigsdeltagelse os grund til at handle anderledes i fremtiden? Har dansk krigsdeltagelse været succesfuld? Og hvor, hvordan og i hvilket r...

"Børnene skal stadig lære mere i skolen." står der i statsministerens åbningstale, hvis man læser teksten . Det hun i virkeligheden sagde var "Og flere børn skal faktisk lære at læse når de går i skole" Hør selv, og lad dig ikke forlede af underteksten, men hør i stedet for at læse Måske er det en fortalelse der dækker om en fælles National Læsestrategi fra regeringen, hvor de vil styrke indsatsen for at flere børn skal læse af lyst, som vi har foreslået fra den brede koalitionsgruppe .......hvem ved, men håbet er jo lysegrønt. Hun talte også om skolebiblioteker. Her undrede hun sig over at de var kommet til at hedde Pædagogiske Læringscentre, en undren som hun ikke står alene med, og som måske også har haft betydning for hvordan de prioriteres. Det hun sagde var: "Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne. Et lærerseminarium er blevet til et University College. Og ved I for eksempel, hvad PLC er? ...

For nylig kom en analysen af bibliotekernes digitale børnetilbud baseret på den viden, der allerede findes på området – blandt andet ift. børns læse-, biblioteks- og medievaner samt dybdegående interviews med udvalgte fageksperter uden for bibliotekerne samt børn, forældre, børnebibliotekarer og skolelærere. Analysen er også en del af grundlaget for at biblo.dk ikke længere vil få driftstøtte. Tilbage i 2008 blev der også lavet en større analyse af  fremtidens biblioteksbetjening af børn , jeg var med til at lave rapporten og husker diskussionerne om at skabe ét samlet børneunivers (det var før Ramasjang) og det var i forlængelse af den rapport forløberen til biblio.dk "Palles Gavebod" blev skabt, så måske tiden er inde til fornyelse. Den gang var tanken at skabe én indgang, hvor de medier bibliotekerne skabte adgang til var et klik væk, så børnene oplevede e-bøger, lydbøger, film og musik i en sammenhæng med de fælles aktiviteter der kunne skabes. En vision som ikke k...

"Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling." skriver Danmarks Biblioteksforening i overskriften til deres kulturkonference som i dag afholdes på BLOX i København. (og nej, desværre kan du ikke deltage, da den længe har været overtegnet) Læs også:   Brug biblioteket som bylivsgenerator Udgangspunktet er, at der er en bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles, offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger for eksempel biblioteket i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner det nye fælles rum i lokalsamfundet, stedet hvor vi både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget andet. Den bevægelse vil i dagens løb blive udfoldet, og resultaterne vil indgå i fremtidigt oplæg om behovet for ...

Hvorfor skal man læse romaner i skolen? Et bud kunne være for at stifte bekendtskab med og øve sig i den lange og fordybede læsning. Læseforskere har i den senere tid sat fornyet fokus på den læsning, der praktiseres, når man læser længere sammenhængende tekster som f.eks. romaner. En sådan form for læsning synes i øjeblikket at være på tilbagetog, hvilket bekræftes af læsevaneundersøgelser, der viser, at børn og unge læser færre og færre bøger i deres fritid. Måske, påpeger læseforskerne, fordi vi i stigende grad benytter os af mere skimmende og fragmenterede læsemåder, når vi læser online. Sådan skriver KRISTIANE HAUER, PH.D.-STIPENDIAT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE i en artikel om emnet i VIDEN OM LITERACY NUMMER 24 | SEPTEMBER 2018. Den kan du læse i fuldtekst her   og jeg har plukket lidt i den, fordi hun så glimrende belyser betydningen af dybdelæsningens betydning for elevere.  I den artikel stiller hun flere spørgsmål om rom...