Biblioteksdebat

"Nej til ekkorum og øget fragmentering. Ja til udvikling i stedet for afvikling." skriver Danmarks Biblioteksforening i overskriften til deres kulturkonference som i dag afholdes på BLOX i København. (og nej, desværre kan du ikke deltage, da den længe har været overtegnet) Læs også:   Brug biblioteket som bylivsgenerator Udgangspunktet er, at der er en bevægelse er i gang. På den ene side er det fælles, offentlige rum under forandring, og samfundet karakteriseres i stigende grad af øget individualisering og digitalisering. På den anden side stemmer borgerne med fødderne og bruger for eksempel biblioteket i rekordstort omfang. Biblioteker, civilsamfund og kulturtilbud danner det nye fælles rum i lokalsamfundet, stedet hvor vi både kan være sammen om en konkret aktivitet og samtidig være sammen alene, mens vi læser, studerer, drikker kaffe og meget andet. Den bevægelse vil i dagens løb blive udfoldet, og resultaterne vil indgå i fremtidigt oplæg om behovet for ...

Hvorfor skal man læse romaner i skolen? Et bud kunne være for at stifte bekendtskab med og øve sig i den lange og fordybede læsning. Læseforskere har i den senere tid sat fornyet fokus på den læsning, der praktiseres, når man læser længere sammenhængende tekster som f.eks. romaner. En sådan form for læsning synes i øjeblikket at være på tilbagetog, hvilket bekræftes af læsevaneundersøgelser, der viser, at børn og unge læser færre og færre bøger i deres fritid. Måske, påpeger læseforskerne, fordi vi i stigende grad benytter os af mere skimmende og fragmenterede læsemåder, når vi læser online. Sådan skriver KRISTIANE HAUER, PH.D.-STIPENDIAT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE i en artikel om emnet i VIDEN OM LITERACY NUMMER 24 | SEPTEMBER 2018. Den kan du læse i fuldtekst her   og jeg har plukket lidt i den, fordi hun så glimrende belyser betydningen af dybdelæsningens betydning for elevere.  I den artikel stiller hun flere spørgsmål om rom...

 “Nye strategier og visioner – næste kapitel i bibliotekshistorien” er temaet i disse dage, når Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker holder årsmøde i Sydhavnen i København. Det jeg synes er det langt mest interessante element er en diskussion om  “Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer”  som er et større projekt udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker  De danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker (FFU-biblioteker) er i konstant udvikling. Særligt de sidste ti år er der sket meget, ikke mindst på grund af digitalisering af forsknings- og vidensproduktionen. Samtidig demokratiseres forskning og viden med målsætninger om tilgængelighed for alle, også alle borgere os som ikke er immatrikuleret. Det stiller nye krav til, hvordan FFU-biblioteker betjener deres moderinstitutioner, og det stiller krav til FFU-bibliotekernes rolle i samfundet. Det skaber også nye muligheder.  Det er ik...

Læsning er ikke kun noget, børn og unge lærer i skolen og på deres ungdomsuddannelser. Det er heller ikke noget, de kun har brug for i disse arenaer. De seneste års udvikling har lært os, at ingen sektorer alene kan fremtidssikre børns glæde ved at læse, og at læseglæden dæmpes, når fokus udelukkende ligger på det funktionelle. Derfor foreslår vi, at der afsættes midler til at omsætte de syv indsatsområder til konkrete initiativer, der kan styrke læsningen på tværs af kultur-, undervisnings-, social- og sundhedspolitik og på tværs af uddannelser. Vi opfordrer til, at børn og unge inddrages aktivt i at udforme en handlingsplan, og at børn og unges læsning og læseglæde fremhæves som en prioriteret opgave i alle relevante love, bekendtgørelser og studieordninger samt i landets kommuner og på tværs af forvaltninger. Vores forslag til en national læsestrategi er også en åben invitation til alle, der vil sætte temaet på fælles dagsorden og sikre en stærk og mangfoldig læsekultur samt...

Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe på Radius netop offentliggjorte analyse af 26 forskellige faggruppers troværdighed. Journalister, bilforhandlere og politikere er (stadig) Danmarks mindst tillidsvækkende faggruppe. Ikke desto mindre gav valgkampen et praj om, hvad der skal til, hvis politikerne skal stige på ranglisten og måske viser analysen også at danskerne kildekritiske sans stiger. Velfærdssamfundets varme hænder topper listen Ser man på faggrupperne i den anden ende af ranglisten, er den største tillid fortsat at finde i velfærdssektoren. Jordemødrene er, med en gennemsnitsvurdering på 4,17, for tredje år i træk den faggruppe, som danskerne har størst tillid til. Dernæst kommer sygeplejerskerne og lægerne som henholdsvis nummer to og tre på listen. Bibliotekarerne er hoppet et trin frem på listen og er nu den fjerde mest troværdige faggruppe.  At bibliotekerne vækker danskernes tillid bakkes og...

For os der tror, at det skaber en positiv udvikling, hvis man indgår i forpligtende internationale samarbejder og gensidig dialog er Trump en gave. Trumps twitterdiplomati med abrupte budskaber og fremmedfjendske udfald eller forsøg på at købe selvstændige lande viser med alt tydelighed, at der som ingensinde før er behov for international dialog og multilaterale samarbejder. Trumps aflyste statsbesøg viser også med alt tydelighed, at forpligtende internationale samarbejder ikke opstår af sig selv og kræver en indsats af os alle. Det er i det perspektiv jeg idag oplever, at vi åbner bibliotekernes verdenskongres i demokratiets vugge i Athen med temaet. " Biblioteker: dialog for forandring " Stedet hvor også de første offentlige biblioteker så dagens lys for et par tusind år siden og hvor bibliotekerne i dag spiller en afgørende rolle i at skabe en ny udvikling af det græske samfund med stor politisk støtte. I åbningen af konferencen talte de om bibliotekerne som en s...

KULTURMØDET - Folkescenen fredag den 23. august kl. 11.15-12.15. Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Vi bliver bombarderet med information og kommunikation – i en konstant strøm af indtryk. Det forandrer os og vore fritids- og medievaner. Børns sætter læsning lig med skole og læser mindre i fritiden.   I denne debat vil vi undersøge hvem der tager têten, for at litteraturen kan spille en for den opvoksende generations. Det er baggrunden for, at en bred koalition har arbejdet med oplæg til en National Læsestrategi . Men hvem har ansvaret for at fremtiden læser? Gertrud Højlund udfordrer panelet af eksperter,   meningsdannere og politikere fra folketing og kommuner. Du kan læse mere om oplæg til National Læsestrategi på www.nationalstrategi.dk 7 anbefalinger til at skabe en stærk læsekultur? Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen Som oplæg til debatten...