Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? #ARK27

Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense. Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution og ikke mindst hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig ud i historieformidlingen. Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for

En kommunal udviklingsplan til fremtidens bibliotek - lex Hørsholm

I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den. Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.  Lokalt i Hørsholm i

21 Søndag indslag om bibliotekernes rolle i Digital Dannelse og kildekritik i uddannelserne

21 Søndag DR havde i går fokus på unge, Fake News og behovet for digital dannelse. Indslaget tog udgangspunkt i hvorfor biblioteket er vigtig som digital dannelsesinstitution, for at styrker det enkelte menneskes kildekritiske sans. Det gjorde de med eksempler fra biblioteker, der tager rundt på skoler og uddannelsesinstitutioner for i fællesskab at styrke elevernes tilgang til kildekritik i en stadig mere digital verden. Se selv det lange indslag fra 21 søndags om Digital Dannelse og bibliotekernes indsats. Har du i øvrigt set bibliotekernes vejledninger til at spotte fake news - www.spotfakenews.dk ?

Skal youtube danne vore børn, eller skal vi gøre en ekstra indsat for deres læselyst

Piger dropper bøgerne og chatter i stedet hedder en overskrift i Poltiken i dag, hvor forsiden er fyldt op med af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye undersøgelse om de unges læsevaner. Den viser at en stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt.  Politiken har fokus på at "piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere" og at "eksperter giver sociale medier skylden." "I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-6. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent. Det viser en ny stor undersøgelse om læsevaner blandt børn, som er foretaget af det nationale videncenter Læremiddel.dk for tænketanken Fremtidens Biblioteker . Udviklingen er bekymrende, mener Jan Mejding, der er lektor og seniorforsker i læsning ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. »Det betyder, at børn kan blive dårligere til at læse længere sammenhængende tekster. De får

Folkebiblioteket - én af de små visioner bag folkestyret

I foråret udkom bogen " Små Visioner - STORE TANKER fra DE MINDSTE og VORES SAMFUND og DEMOKRATI Små Visioner er 100 bud på nogle af de elementer der er grundlaget for det DEMOKRATI vi ofte tager som en selvfølge. I bogen beskrives folkebibliotekerne naturligvis også. Projekts tanken var  at bringe dialogen ud til den yngste generation og skabe en demokratisk samtale om de store spørgsmål. 100 organisationer gik med på ideen, og bogen er resultatet, hvor de i forordet skriver: "På Små Visioners allerførste skoledag skulle en af vores interviewere forklare en flok elever i en børnehaveklasse i Rønne, hvorfor vores demokrati ikke kun har brug for politikerne på den lille ø Slotsholmen, men også et hav af organisationer, foreninger og ngo’er. Sådan en forklaring ville få mange voksne til at kaste sig ud i komplicerede sætninger med opblæste ord og abstrakte begreber, som vi ikke helt selv forstår betydningen af. Men Tobias rakte hånden i vejret og skar igennem: ”Poli

Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr og værktøj - men det gør bibliotekerne jo ikke, så misvisende eksemple

I går udsendte Ritzau et telegram, med overskriften: Regeringen vil stoppe bibliotekers udlån af bageudstyr  som i dag gengives af en del aviser - men hvor kommer den overskrift fra, for jeg kan kun findet et eksempel på et bibliotek der forsøgsvis har gjort det i et forsøg finansieret af miljøministeriet som "BæredygtighedsKits" ? TILFØJET KL. 14.00: Det viser sig at overskriften stammer direkte fra regeringens udspil på side 3, "Det kan fx være, når offentligt finansierede biblioteker udlåner værktøj og bageudstyr, som private virksomheder lever af at sælge eller udleje." Men det ændre ikke ved at det misvisende i at bruge et sådant enkeltstående projekt i et udsat boligområdet som eksempel på konkurrenceforvridning. Bageudstyret var en lille del i ét forsøg i Vollsmose med "BæredygtighedsKits" og værktøj har der mig bekendt aldrig været udlånt (omend snakket/skrevet meget om) Se det fulde udspil her Senere på dagen kom Ritzau da også med et

Når spindoktorenes cherrypicking ikke virker peger de fingre af de kritiske medier

Tendensen med at kalde ”seriøse medier” for fake news, når man ikke er enig i deres nyheder, hører vi ofte om fra Trump og omegn, men det er desværre en tendens langt ind i de danske rækker. Det er for alvor en fare for demokratiet. Aktuelt har vi i Danmark oplevet regeringens topministre beskylde borgerlige aviser for at være venstredrejede, fordi de har skrevet om at skattereformen kom de velhavende til gode. Det er ikke decideret fake news, men en kamp om at udlægge ”sandheden” som nemt bliver helt skæv, hvis de der sidder på ”magten” misbruger den, og dermed underminerer vores alle sammens tillid til de medier, som er én af forudsætningerne for et oplyst folkestyre. I den forgangne uge har statsministeren beskyldt Berlingske for maoisme, og transportministeren har sammenlignet Jyllands- Posten med den hedengangne kommunistiske avis Land og Folk. Det har Politiken skrevet om i dag. Ifølge den artikel ser profesor på RUC Mark Blach-Ørsten beskyldningerne som udtryk for, a

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt #Kulturmødet

Trumpisme, fake news og behovet for en femte statsmagt med bla. Kulturministeren - Bibliotekernes nye roller til debat på Kulturmødet Se debatten her: Vi lever i et samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news, og hvor de sociale medier styres af delbarhed og klikpotentiale. Hvad gør det ved den demokratiske debat og vores deltagelse? Deltagende demokratiske medborgere skal have viden og redskaber til at gennemskue de falske nyheder. Bibliotekerne spiller en væsentlig rolle som dem, der har redskaberne til at tjekke fake news og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det. Er bibliotekerne ligefrem en “femte statsmagt”? I panelet Mette Bock , kultur- og kirkeminister · Steen B. Andersen, fm Danmarks Biblioteksforening  · Mogens Jensen, MF Socialdemokratiet og kulturordfører · Tine Jørgensen , fm Bibliotekarforbundet · Carolina Magdalene Maier , MF Alternativet Moderator Mette Walsted Vestergaard Se mere om Danmarks Biblioteker på kulturmø

Digital Library Behavior – a Mixed Method Study #wlic2017 visit poster no. 14

The Danish Think Tank has produced the most profound study on digital library behavior, barriers and drivers for digital library use. The aim of the study is to give deep insight into digital behavior in Denmark and a tool to define a new digital direction for public libraries. Digital and physical approximation • Digital library use today is almost as important as physical use: 46% versus 56% • Over the past three years, the percentage of frequent digital users has doubled: 14% in 2014 and 29% in 2017 Significant differences in digital library use • Significant differences in frequent digital use: Analogue male (6%) versus male cultural consumer (42%) • A digital female majority: Female digital users (53%) versus male digital users (37%) Digital behavior imitates our physical library behavior Digital users borrow books, re-borrow books and get inspiration from books. The most significant factor for using the digital library is visiting the physical l

En global vision for fremtidens informationssamfund #WLIC2017

I de kommende dage har bibliotekernes verdensorganisation IFLA deres årlige møde med 3-4.000 deltagere i Wrocław i Polen. På en sådan kongres bliver der sat sejl, og kursen mod fremtiden sættes i de mange debatter, oplæg og møder som finder sted. En del danskere sidder også med i de forskellige organer og bruger lejligheden til at mødes og arbejde med netop deres sag - det kan man læse mere om hos Danmarks Biblioteksforening IFLA Sidste år lykkedes det på enestående vis at få adgangen til information og evnen til at bruge den på FN 2030 Agenda som et af mange væsentlige udgangspunkter for at skabe udvikling. Det blev nemlig et del-mål på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling. At adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand og økologi skyldtes ikke mindst bibliotekerne og vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobby indsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at del

Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre.

Bibliotekerne har lavet en guide til at gennemskue falske nyheder, men for at gennemskue den falske historie må man grave lidt dybere og dyrke den historiske bevidsthed. Se mere på spotfakenews.dk   Et sted at starte er i en artikel af den franske journalist Natalie Nougayrède, som har en række eksempler på falske historier fabrikeret af statsledere fra liberale demokratier, og ikke kun fra Trump,  Læs selv i Information  George Orwells 1984 indeholder en velkendt formulering om historien og dens betydning. »Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden«. En af velsignelserne ved at leve i et demokrati er, at forskere, studerende, journalister og borgere alle kan få adgang til fortiden uden først at skulle underkaste sig centraliseret censurkontrol. Filosoffen Tzvetan Todorov betegnede engang dette som en af de »vigtigste frihedsrettigheder ved siden af retten til at tænke og udtrykke sig fri

Det handler om grådighed, når vores private data udnyttes af netgiganterne

Almindelige mennesker har på mange måder givet op, oplever EU's konkurrencekommissær, som  Politiken i dag skriver med henvisning til Google, Facebook og andre teknologitjenester. Folk tjekker nyheder, deler billeder og meget andet. Det gør brugerne, selv om de har mere end overordentligt svært ved at gennemskue og overskue, hvad de siger ja til, når de bruger tjenesterne. »Vi aner ikke, hvad der basalt set sker«, siger Margrethe Vestager. »Jeg skal også synke en ekstra gang, når jeg har læst bare første paragraf i Facebooks retningslinjer«. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, at et stort flertal af danskerne er bekymrede over teknologigiganternes indsamling af data om deres brugere. Og det er en bekymring, som politikerne både nationalt og i overstatslige institutioner som EU skal tage meget alvorligt, siger Vestager. »Den demokratiske udfordring er at de-finere nogle rammer, som virksomhederne kan forstå, men hvor vi også som individuelle bor