Biblioteksdebat

The Danish Think Tank has produced the most profound study on digital library behavior, barriers and drivers for digital library use. The aim of the study is to give deep insight into digital behavior in Denmark and a tool to define a new digital direction for public libraries. Digital and physical approximation • Digital library use today is almost as important as physical use: 46% versus 56% • Over the past three years, the percentage of frequent digital users has doubled: 14% in 2014 and 29% in 2017 Significant differences in digital library use • Significant differences in frequent digital use: Analogue male (6%) versus male cultural consumer (42%) • A digital female majority: Female digital users (53%) versus male digital users (37%) Digital behavior imitates our physical library behavior Digital users borrow books, re-borrow books and get inspiration from books. The most significant factor for using the digital library is visiting the physical l

I de kommende dage har bibliotekernes verdensorganisation IFLA deres årlige møde med 3-4.000 deltagere i Wrocław i Polen. På en sådan kongres bliver der sat sejl, og kursen mod fremtiden sættes i de mange debatter, oplæg og møder som finder sted. En del danskere sidder også med i de forskellige organer og bruger lejligheden til at mødes og arbejde med netop deres sag - det kan man læse mere om hos Danmarks Biblioteksforening IFLA Sidste år lykkedes det på enestående vis at få adgangen til information og evnen til at bruge den på FN 2030 Agenda som et af mange væsentlige udgangspunkter for at skabe udvikling. Det blev nemlig et del-mål på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling. At adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand og økologi skyldtes ikke mindst bibliotekerne og vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobby indsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at del

Bibliotekerne har lavet en guide til at gennemskue falske nyheder, men for at gennemskue den falske historie må man grave lidt dybere og dyrke den historiske bevidsthed. Se mere på spotfakenews.dk   Et sted at starte er i en artikel af den franske journalist Natalie Nougayrède, som har en række eksempler på falske historier fabrikeret af statsledere fra liberale demokratier, og ikke kun fra Trump,  Læs selv i Information  George Orwells 1984 indeholder en velkendt formulering om historien og dens betydning. »Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden«. En af velsignelserne ved at leve i et demokrati er, at forskere, studerende, journalister og borgere alle kan få adgang til fortiden uden først at skulle underkaste sig centraliseret censurkontrol. Filosoffen Tzvetan Todorov betegnede engang dette som en af de »vigtigste frihedsrettigheder ved siden af retten til at tænke og udtrykke sig fri

Almindelige mennesker har på mange måder givet op, oplever EU's konkurrencekommissær, som  Politiken i dag skriver med henvisning til Google, Facebook og andre teknologitjenester. Folk tjekker nyheder, deler billeder og meget andet. Det gør brugerne, selv om de har mere end overordentligt svært ved at gennemskue og overskue, hvad de siger ja til, når de bruger tjenesterne. »Vi aner ikke, hvad der basalt set sker«, siger Margrethe Vestager. »Jeg skal også synke en ekstra gang, når jeg har læst bare første paragraf i Facebooks retningslinjer«. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, at et stort flertal af danskerne er bekymrede over teknologigiganternes indsamling af data om deres brugere. Og det er en bekymring, som politikerne både nationalt og i overstatslige institutioner som EU skal tage meget alvorligt, siger Vestager. »Den demokratiske udfordring er at de-finere nogle rammer, som virksomhederne kan forstå, men hvor vi også som individuelle bor

"Demokrati og medborgerskab" lyder en overskrift i Politiken i dag på en stort opsat forside om bibliotekerne. Hvor journalist Torben Benner på fin vis skaber et øjebliksbillede af det moderne bibliotek.  Han skriver bl.a. "Vi besøger bibliotekerne oftere end for få år siden, viser en ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Her svarer 31 procent af danskerne, at de besøger et kommunalt bibliotek mindst en gang om måneden. Det er væsentlig flere end i den seneste store kulturvaneundersøgelse, som Kulturministeriet fik lavet i 2012. Her var det 25 procent, der kom på biblioteket mindst en gang om måneden. Andelen af danskere, der aldrig sætter deres ben på et bibliotek, er også væsentligt lavere end i 2012. Dengang svarede 22 procent, at de aldrig kom på biblioteket. I Megafon-målingen er det blot 10 procent. Men hvorfor går vi på biblioteket, når vi kan finde alle mulige oplysninger på søgemaskiner som Google, finde den musik, vi vil

Hvad forstår du ved dannelse? Handler det digitale om teknologi eller mennesker? Hvordan ser dit digitale liv ud om 5 år? Det digitale fylder stadigt mere i vores hverdag og i den måde, vi omgås hinanden på. Både på vores arbejde og i vores fritid. Men er vi gode nok til at tale om, hvad det egentlig betyder at være dannet i et digitalt samfund? Og er vi nysgerrige nok? Og hvad sætter dagsordenen – mennesker eller maskiner? Vi afprøver et format på en samtale om "DIGITAL" dannelse, som vi forhåbentlig kan folde ud og holde på en masse biblioteker rundt om i landet, så en alle mennesker kan få mulighed for at deltage. Det handler nemlig om os alle sammen og vores mulighed for at deltage i fremtidens samfund.For mig handler dannelse nemlig om at sikre mennesker evner og mulighed for at deltage, digitalt eller ej. Læs også  Almen dannelse er forudsætningen for digital dannelse Er du også nysgerrig så kom til samtalesalon med højt til loftet og plads til inspirerende

The challenges facing the library field from ever-increasing globalisation can only be met and overcome by an inclusive, global response from a united library field. We firmly believe that only a unified and connected library field will be able to fulfil one of the true potentials of libraries: to build literate, informed and participative societies. In the next few days I'm in Madrid to discuss IFLA Global Vision discussion. You can se more at  globalvision.ifla.org/ . I'm excited about the results, and the discussion framework sounds promising, so it's okay I have to live with 40 degree heat, while I sit for a meeting for the next two days at the Prado Musset and my family on vacation without me. I believe that international cooperation can create a better world. And IFLA  is one way ....   It has been a long journey for IFLA to achieve a comprehensive vision for the united library field. It has been a long journey for IFLA to achieve a comprehensive vision for

"I ’gamle dage’ var der to forståelser  af kulturens værdi: Enten handlede det om kulturens (her blev der som regel ment kunstens) egenværdi eller også var der tale om instrumentalisering – om det, der kan udlægges som misbrug af kulturen til andre formål. Denne modstilling er grundfæstet i den kulturpolitiske tænkning, men den bliver udfordret i disse år. Det gør den, når Region Midtjylland igangsætter læseforsøg, hvor psykisk syge mennesker mødes og læser litteratur – og får det bedre af det ( www.tidtillasening.dk ). Det gør den, når de foreløbige resultater af evalueringen af Aarhus 2017 både peger på, at andre politikområder i højere grad indgår i kulturpolitikken i kommunerne, samtidig med at kulturen også i højere grad indgår i andre politikområder (se  datarapport  fra rethinkIMPACTS 2017 s. 11).   Denne integration af kulturpolitikken med andre politikområder kan næppe udelukkende forstås ud fra en tænkning om egenværdi over for instrumentalisering." Sådan

Hvor er aftenskolerne på vej hen? Antallet af aftenskoler er faldet drastisk over de seneste 10 år, og deltagernes gennemsnitsalder stiger. Vil aftenskolerne også i fremtiden spille en central rolle i danskernes fritidsliv – og i så fald hvordan? Videncenter for Folkeoplysning gennemfører i foråret en landsdækkende undersøgelse blandt alle landets aftenskoler. Hvordan ser landskabet ud i 2017? Hvordan kan store oplysningsforbund og mindre aftenskoler forny sig og spille en vigtig rolle i det danske samfund? Hvordan spiller aftenskolerne sammen med frivillighed og lokale dagsordener i kommunerne? Hvilke udfordringer deler aftenskolerne med andre aktører på det folkeoplysende område? På Folkemødet 2017 afholdt Videncenter for Folkeoplysning to debatter om aftenskolernes fremtid som folkeoplysende aktører i det danske samfund med udgangspunkt i deres undersøgelse.  Du kan høre hele debatten her  podcast fra sessionen  Til sidste i optagelsen kan du høre Esben Danielsen, dire