Gå videre til hovedindholdet

Bliver vi kunstigt intelligente af Corona?

Sagt på en anden måde, kan kunstig intelligens (AI artificial intelligence) være med til at løse Corona-udfordringerne? Det er jeg ikke et øjeblik i tvilvl om, at AI kan, men det kræver vi bruger den kunstige intelligens på den rigtige måde, og at vi ikke bare accepterer masseovervågning, jeg har i hvert fald ikke lyst til at installerer en app, der hele tiden registrerer hvor jeg er. Eller har jeg allerede gjort det?

Når man bruger de teknologiske muligheder, som big data giver os, kræver det åbenhed og gennemsigtighed. Det er mit udgangspunkt når jeg i dag er inviteret till det store internationale "The Tortoise Intelligence AI Summit" hvor kapaciteter som Thomas L. Friedman, NY Times columnist, Pulitzer Prize vindende forfatter og den tidligere danske statsminister og nyudnævnte medlem af Facebooks tilsynsråd Helle Thorning-Schmidt. Det foregår på naturlig coronavis virtuelt, og du kan se mere om det her 


Der er masser af faldgrupper når vi i samfundet udvikler tekonologisk redskaber der bygger på kunstig intelligens og en del elementer man skal være på vagt over for. Både i forhold til kommerciel udnyttelse af vores private data, masseovervågningens skyggesider og nogle regimers brug af AI til at at kontrollere deres borgere, ja hele vores demokrati kan være truet, men der er altså også nogle muligheder, som vi kan og skal bruge, hvis vi vil udvikle os som samfund og løse kriser som den vi er midt i nu med Corone. Derfor er vi nød til at forholde os til det, både som enkelt individer og som samfund. Nogle debatter som vi også har og skal have mange flere af i biblioteks sektoren.  

Er Danmark kunstig intelligent?
Som det efterhånden også bliver italesat i den offentlige debat, kommer vi efter al sandsynlighed til at skulle håndtere coronavirus som en del af vores hverdag de næste 1-2 år.

Derfor er det vigtigt, at vi har en grundig debat om, hvordan vi skal håndtere det, og på hvilket grundlag myndighederne træffer beslutninger.

Der er nødt til at være en dynamisk og åben diskussion, når vi taler om så store beslutninger for samfundet.

I Videnskab.dk skrev de i den forgange uge om debatten om mere åbenhed (se for eksempel her og her), som resulterede i, at myndighederne delte flere af deres tal og beregninger.

En meget positiv ændring i strategi fra den indtil da mere lukkede håndtering af data var et af budskaberne i professorerne Jens Lundgren, Lars Østergaard og Ida Donkin kronik i Berlingske forleden.

Her slutter de af med at skrive "Manglende transparens giver grobund til forvirring, konspirationsteorier og mistillid. Det gælder hos borgere såvel som det sundhedspersonale, der er sat til at bekæmpe pandemien. De data, der indsamles, bør være offentligt tilgængelige. Vi forstår ikke rationalet bag det modsatte. Lad os udnytte alle ledige kræfter og al videnskapacitet til sammen at få greb om den fælles trussel. Det gavner ingen at holde tal og beslutningsgrundlag i mørket."

Jens Lundgren er professor i infektionssygdomme og sidder med fingrene dybt nede i corona-forskningen har tidligere har skrevet om en redskab, der bygger på kunstig intelligens på LinkedIn, som hedder CHIP, hvor de er i gang med at udvikle Catch (Corona Application Tool for Collaborating Hospitals).

Catch er et digitalt værktøj, som er bygget med det formål at imødegå et akut klinisk og administrativt behov for effektivt at kunne:
  • Registrere &visitere (Catch 1) prøvesvar for alle patienter mistænkt for COVID-19
  • Behandle & monitorere (Catch 2) indlagte COVID-19 patienter
  • Overvåge (Catch 3) COVID-19 lokalt, regionalt og nationalt og dermed sammenholde kapacitet og ressourcer på de enkelte afdelinger/hospitaler
Det skal man nok være professor for helt at forstå dybden af, men pointen for mig, er at det kræver åbne data at udvikle sådanne redskaber, og at den såkaldt kunstige Intelligens. At det kræver en udnyttelse af alle de data som vi samler, men samtidig at vi også som borgere skal have indsigt og mulighed for kontrol, for at sikre anonymitet, når vi skal bruge dataene til fællesskabets bedste. 

I en artikel lavet i anledning af "The Tortoise Intelligence AI Summit" kan man se mere om hvordan de enkelte lande bruger AI som redskab i Corona bekæmpelsen.


Can AI solve the big issues?

We’ve found AI is helping us understand and fight Covid-19 – but that it’s still got a way to go
BY ALEXANDRA MOUSAVIZADEH, ALEX CLARK, LUKE GBEDEMAH AND ROBERTA SGARIGLIA
Læs den her



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe