BID-modellen skal forhindre danske spøgelsesbyer og kulturen spiller en afgørende rolle

Den danske BID-model skal skabe bæredygtigt liv i de trængte danske handelsbyer. Konceptet findes allerede i 23 danske byer og har på kort tid fået opbakning fra adskillige store organisationer og virksomheder. Næste mål for interessent-gruppen er at få politikerne på Christiansborg til at rulle BID-modellen ud i hele landet som en hjælpepakke.

Den danske BID-model udspringer af en række internationale modeller for bysamarbejder og interessentgrupper, hvor jeg i Danmarks Deltager på vegne af Danmarks Biblioteksforening og arbejder for kulturens betydning for udviklingen af bymidterne.

Se vores rapport her

Nethandel og coronakrise har i fællesskab skubbet utallige lokale erhvervsdrivende i de små og mellemstore danske handelsbyer helt ud til kanten. Skrækscenarierne er mange, og eksempelvis har Institut for Centerplanlægning i en analyse forudset, at hvis internethandlen når en markedsandel på 50 procent af det samlede salg i Danmark, vil der kun være 29 handelsbyer tilbage i landet.

Udsigten til menneskeforladte spøgelsesbyer med lukkede butikker, cafeer, spisesteder og manglen på spændende kulturelle institutioner og events - som vi har set mange steder i landet under coronakrisen, er et dystert kig ind i fremtiden. Og det understreger behovet for at tænke anderledes og i nye bæredygtige løsninger.

Direktør Mikkel Niess og hans kolleger i virksomheden BIDdanmark fungerer med deres BID-model allerede nu som en hjertestarter, der får pulsen op i de trængte handelsbyer. BID står for Business Improvement District og går i korte træk ud på, at det lokale erhvervsliv går sammen med både det offentlige, foreninger og borgere - og i fællesskab tænker kreative tanker og udvikler byen.

- Det brede samarbejde styrker den lokale kreativitet og handlekraft i byerne og skaber stærkere fællesskaber mellem borgere, erhvervsliv og lokale myndigheder. Erfaringerne viser, at det virker, siger Mikkel Niess.  

 Bred opbakning til BID-modellen
Indtil videre er der etableret 26 BID i 23 byer i 23 byer i Danmark. Det seneste kom til i Otterup på Fyn i sidste uge – og i morgen er der Kickoff i Brovst i Jammerbugt Kommune med BID nr. 27. Flere af landets store organisationer og virksomheder bakker nu op om konceptet. I kredsen af partnere finder man Dansk Erhverv, DSK (De Samvirkende Købmænd), De Lokale Ugeaviser, Landdistrikternes Fællesråd, DRC (Danmarks Restauranter & Cafeer), Danmarks Biblioteksforening, Rambøll og Dansk Live, der er en interesseorganisation for festivaler og spillesteder. Senest har Kommunernes Landsforening, i en pressemeddelelse, peget på BID-modellen som en løsning på byernes udfordringer.

- Vi oplever en kolossal opbakning, og med interessenternes hjælp kan vi forhåbentlig skabe den gennemslagskraft, der skal til for at skabe liv i endnu flere kriseramte byer, siger Mikkel Niess, der sammen med interessentgruppen har haft møde med Folketingets Erhvervsudvalg. 

Her sidder blandt andre Mona Juul, erhvervsordfører for det Konservative Folkeparti, og hun ser positivt på BID-modellens muligheder:

- Det bliver mere og mere centralt at have visioner og ideer for at fastholde en levende by. Det kræver samarbejde og nytænkning. Og det kræver et godt samarbejde mellem det private og det offentlige. Her kan BID-modellen være med til at sikre nødvendig og interessant byudvikling. Til gavn for borgere og butikker, siger Mona Juul.

Hos Landdistrikternes Fællesråd ser formand Steffen Damsgaard store potentialer i BID-modellens evne til at samle lokale interessenter i et fælles arbejde for at udvikle deres by:

 - Det kan virkelig noget, når kommunen, lokale erhvervsdrivende og borgere går sammen om at udvikle deres by. Den form for samskabelse sikrer et stort lokalt ejerskab og skaber dermed mere bæredygtige løsninger. Og vi har i den grad brug for holdbare løsninger på, hvordan vi sikrer levende byer i hele landet, siger han og tilføjer:

 - Levende og attraktive byer sikrer sammenhængskraft og lokale mødesteder, ligesom de er med til at tiltrække både turister og potentielle tilflyttere. Derfor er arbejdet med at udvikle mindre og mellemstore byer helt centralt. Levende bymidter er med til at definere byens puls, som er vigtig for byens attraktivitet og tiltrækning af borgere, gæster og turister. 

Mikkel Niess håber nu, at dialogen med Folketinget kan munde ud i en landsdækkende løsning. 

-  Det er BIDdanmarks mål at blive i stand til at kunne facilitere en hjælpepakke, som på kort tid kan sikre ny energi og nye muligheder for de mange kriseramte danske handelsmiljøer. Vi er klar – og kan rykke ud med kort varsel, understreger Mikkel Niess.

Den danske BID-model

Den danske BID-model udspringer af en række internationale modeller for bysamarbejder og interessentgrupper. BID står for ”Business Improvement District” og betegner et afgrænset geografisk område, hvori man skaber et dedikeret netværk og samarbejde mellem private, civile og offentlige aktører. I flere kommuner er BID-modellen allerede skrevet ind i kommunens erhvervsstrategi. BID-modellen er også anerkendt af Kommunernes Landsforening og omtales positivt i KL`s notat om detailhandlen: ”Vejen til levende byer”. Målet er ikke at skabe et initiativ, som konkurrerer med igangværende organisationer. Målet er at skabe et bedre, mere attraktivt og levende byrum, hvor boliger, handel, erhvervsliv, kultur, fritid og dagligliv kan blomstre. Økonomisk aktivitet forenet med bæredygtighed på alle måder bliver et stadig mere centralt emne. Målet er således også at få flere til at handle lokalt og få udlejet evt. tomme butikslokaler. Det er hele området, der skal i spil, ikke kun detailhandlen, men også kulturen, oplevelserne, turisme, spisestederne og spillestederne.

BIDdanmark fungerer som ekstern facilitator, som kan sætte rammen, holde retningen, skabe fremdrift og sørge for, at alle kommer til orde og sikre udvikling med udgangspunkt i den lokale energi. Alle kan deltage i et BID, der afholdes 10 møder om året, det er gratis at deltage, det man betaler med, er ens tid, netværk og viden. På møderne arbejdes der med deltagernes ideer, kommunens planer og fremtidens detailhandel.