Biblioteksdebat

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt "Lyst til læsebånd i hele landet" .  Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog som giver en række bud på, hvordan man kan gå til opgaven. Læs en her Eller hør podcast , hvor du i tre episoder høre en forsker, elever, lærere og bibliotekarer fortælle om projektets erfaringer. Du får også en stribe gode råd til, hvordan du som fagperson selv kan stimulere børns læselyst i læsebånd.  Det er Tænketanken Fremtiden Biblioteker der sammen med Videncenter for Læsning står bag. Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læ...

eReolen Go har netop lanceret de første afsnit af webserien ”Suget ind”, der skal booste læselysten hos de 7-12-årige. Serien udkommer på YouTube og på eReolen Go’s app og hjemmeside. Den vigtigste nyskabelse i det er at det er børnene selv der kommer til orde. Det er nemlig primært vennerne, der er inspirationskilde til børns læsning. Det kan man læse i undersøgelsen ”Børns læsning 2017” fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt 9.000 børn.   Hvordan styrker man læseglæden hos børn? Ét bud er at lave litteraturformidling på børnenes præmisser i et format, som børnene foretrækker og forstår. ”Suget ind” er en spritny webserie inspireret af populære formater fra bl.a. YouTube og DR Ultra. Serien er en del af en større omlægning, hvor eReolen Go’s skriftlige formidling overgår til video. Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes. Børnene...

I en verden, hvor fake news dominerer mediebilledet, og hvor digital dannelse er en mangelvare, er bibliotekernes kerneopgave, som dém der kan levere troværdig og verificeret information om alt mellem himmel og jord, blevet mere og mere vigtig. Ord som referencearbejde og at verificere viden lyder for nogle måske noget støvet og gammeldags, og området har i en årrække, hvis vi nu skal være helt ærlige, nok stået lidt i skyggen af bibliotekernes kulturelle udvikling og indsats. Men ikke desto mindre er der tale om en væsentlig kerneopgave og grundsten i bibliotekernes virke, som Biblioteksvagten sætte spotlight på.  Det er temaet på i dagens konference "Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder" hvor jeg skal deltage i Kl. 12.30 - 13.30    Hvad gør vi/kan vi gøre for at få skabt det nationale fokus på informations-søgningen i bibliotekerne – set fra ”mit” perspektiv I panelet deltager også Pia Henriette Fri...

Mens aviserne , afhængig af deres politisk observans, her til morgen diskuterer, hvorvidt det er en (u)ansvarlig rød eller grøn finanslov, må jeg blot konstatere, at det er den mest kulturelle finanslov i mands minde. Det er så fedt, fordi der netop i en situation hvor vi har lukket store dele af Danmark ned, er behov for at styrke de kulturelle aktiviteter, og ad den vej styrke fællesskabet, specielt når vi ikke kan mødes.  Eneste lille aber dabei i forhold til den kulturelle vægtning er, at partierne bag finanslovensaftalen har misset at støtte et af de mest efterspurgte tiltag under Coronanedlukningen, nemlig det digitale bibliotek, måske i respekt for det kommunale selvstyre, hvor det traditionelt er kommunerne der finansierer bøger, e-bøger, film og alle de andre aktiviteter på landets folkebiblioteker.  Under nedlukningen har det nemlig vist sig, at de tilbud, bibliotekerne har udviklet længe før Corona blev virkelighed, for alvor har slået igennem under alle de fysiske...

Københavns Forsamlingshus er et fænomen vi har udviklet for at styrke den demokratiske samtale – hvor oplægsholderen til morgenkaffe foredraget slutter med at stille et spørgsmål deltagerne skal tage med ud i verden til venner, familie og kolleger. Det er en måde at brede debatten ud fra os der "plejer" at deltage i foredrag og debatter til at få spørgsmålene ud til dér hvor vi er i vores hverdag. Vi skal stille flere spørgsmål til hinanden og ikke forvente der er en facitliste til livets store spørgsmål. Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien. Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00 - og vi starter op igen næste år .... hvis ikke du når med kan du hører alle oplæg her  soundcloud.com/   Programmet kører alle torsdage fra oktober til  den 3. december, se programm...

Tænk, hvis vores relativt velfungerende nordiske demokratier skyldes, at både vi, der stemmer og betaler skat og de, der bestemmer og fordeler pengene, er vokset op med forbilleder som antiautoritære Pippi, nysgerrige Lille Virgil og har fået lov at spejle os i umulige Bamse og ængstelige Kylling skriver de fire kronikører i morgendagens kronik i Politiken​  Er der så ikke et voldsomt behov for at fremtidssikre nordisk børnekultur, så det ikke bliver kvalt i udenlandske alternativer? Jo der er og de argumenterer så fremragende for det. Public Service for børn, så det er til at forstå.  Læs den hele her i Politiken. Det håber jeg også de toneangivende kulturpolitikere med kulturminister Joy Mogensen​ i spidsen gør. For der er masser af muligheder for at handle. Som de skriver i kronikken "Sagen peger på, at det, der før var klassisk kulturpolitik – adgang til dansksproget indhold i Danmark – nu også må forholde sig til erhvervs- og konkurrencepolitiske reguleringer og ikke min...

For en månedstid siden skrev jeg " Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker? i anledning af at Danske Regioner foreslog at skabe en FOLKESUNDHEDSLOV. Mit budskab var at kultur i almindelighed og biblioteker i særdeleshed kan mindske ulighed i sundhed. I Danske Regioner kunne men heldigvis heller ikke forestille sig en FOLKESUNDHEDSLOV uden kultur, så derfor indledte de en aktiv dialog. Det har ført til at Danmarks Biblioteksforening er medunderskriver på den fælles appel, der i dag overrækkes til Sundheds- og Ældreministeren Magnus Heunicke. I Danmarks Biblioteksforening sætter vi pris på den dialog vi har haft med Danske Regioner om kulturens betydning for folkesundheden, hvor vi sammen med Forbundet Kultur og Information er dem der repræsenterer kulturen i appellen til regeringen. Jeg er sikker på at netop en folkesundhedslov, kan sætte fokus på at en ændret sundhedskultur kræver involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et ...

H vis det amerikansk præsidentvalg bliver til en folkeafstemning om personen Trump, ender vi ifølge den albanskfødte, britiske filosof Lea Ypi med at ignorere alt det, han repræsenterer, og som kan dukke op igen om fire år i en ny skikkelse er et af  hendes hovedudskaber i en samtale med Rune Lykkeberg, som er ret tanketækkende nu mens vi venter på valgresultatet - hør hele podcasten her »Når vi bliver så besat af Trumps person, og når vi forvandler valget til en slags folkeafstemning om Trump, så ender vi med at retfærdiggøre det, som Trump hele tiden selv har gjort, hvilket er personaliseringen af magt.  Hvis vi fokuserer på manden Trump i stedet for det fænomen, som han repræsenterer, risikerer vi, at vi bliver ude af stand til at forstå fænomenet, hvis det dukker op igen om fire år. Muligvis fra én, der er endnu værre eller endnu farligere. Det er min bekymring. Valget bliver mere og mere præsenteret, som var det forbundet med selve skæbnen for demokratiet. Vi får at vide,...

Biblioteket et det helt oplagte sted at skabe den folkelige forankring i FN Verdensmål. På bibliotekerne har vi arbejdet med målene, allerede inden de blev vedtaget. I vores verdensorganisation IFLA arbejdede vi målrettet på at få bibliotekernes rolle skrevet ind. Det lykkedes flere steder, og særligt med mål 16.10 om at sikre alle adgang til information som en forudsætning for udvikling.    Men bibliotekets rolle er mangfoldig i målet om en bedre verden.  Det vil vi vise med "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt , hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt. Eller se med på  YouTube   - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.) Konferencen har fokus på , at bibliotekets rolle er meget mere end adgangen til information og verdensmål 16.10. Biblioteket som vidensinstitution er en in...

Hele morgenen har DRs morgensendeflade har været fyldt med perspektiverne i at skabe en FOLKESUNDHEDSOV og det har fået mig til at stille spørgsmålet om kulturens betydning for sundheden. Anledningen er at Danske Regioner i dag holder DIGITAL CAMP OM EN FOLKESUNDHEDSLOV og formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach i sit oplæg netop nødvendigheden for at tænke på tværs, hvis vi skal skabe bedre sundhed for alle . Det glæder jeg mig til at skulle deltage i. For mig er folkebibliotekerne nemlig en naturlig del af en fremtidig folkesundhedslov. Det handler nemlig om at skabe en helt anderledes sundhedskultur i Danmark som på mange parametre halter bagud i forhold til sammenlignelige lande f.eks. i forhold til gennemsnitslevealder hvor vi ligger i bund, men også generelt i forhold til "ulighed i sundhed".  En ændret sundhedskultur kræver naturligvis involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler ...

Forventningspresset på børn og unge har aldrig været større. Presset kommer mange steder fra og for nogle børn og unge medfører det stress, skriver Børns Vilkår som sammen med TrygFonden har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge. Se hele rapporten " Krop, køn og digital adfærd " Jeg kom til at tænke på en overskrift Politiken lavede for nogle år siden, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentlliggjorde den hidtilstørste undersøgelse af børns læsevaner.  "Sociale medier stjæler tid fra børns læring: Piger dropper bøgerne og chatter i stedet En stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt, viser ny undersøgelse. Eksperter giver sociale medier skylden" skrev avisen dengang. Det er måske lidt skarpt skåret i en journalistisk vinkel, men det er klart en del af læseundersøgelsen resultater, at de sociale medier spiller en ikke uvæsentlig rolle i den dalende læselyst, særligt blandt p...

Jeg er tilbøjelig til at give Dagbladet information ret, når de i dag på lederplan skriver at "Det er en helt forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram". For grundlæggende er der er nok ikke nogen vej udenom at insistere på vedblivende , at lære folk at være kildekritiske. En fælle opgave for uddannelsesinstitutioner, medier og de der skaber adgang til information som biblioteker. Misinformation er et reelt samfundsproblem, og censur kan virke som en hurtig måde at behandle det på, men risikoen for store samfundsmæssige bivirkninger er høj. Det er hårdt og surt arbejde, men misinformation tackles på lang sigt bedst med argumenter, tålmodighed og et vist mål af overbærenhed som Information skriver om Influencer Saszeline Dreyer der er blevet udelukket fra Instagram efter at have delt konspirationsteorier om Corona. I hvert fald er det nødvendigt at diskutterer og tage seriøst hvordan de sociale platforme agerer i forhold til at censurer i kampen mod misinformation...

Den Svenske regering investerer nu omkring 200 millioner i en såkaldt læsepakke, der vil styrke forældre, skoler og biblioteker, skriver Dagens Nyheter i dag. Det kunne den danske regering godt tage inspiration fra, for udfordringerne er de samme i Danmark.   Spørgsmålet om unges faldende læseevne og læselyst er blevet rejst mange gange i de senere år i hele den vestlige verden. I foråret præsenterede det svenske mediaråd en rapport, der viste, at andelen af ​​unge, der læser i fritiden, er halveret på bare ti år. En rapport som har gjort politisk indtryk. I Danmark præsenterede Tænketanken Fremtidens Biblioteker tilbage i 2017 en rapport i Danmark, som viste et fald i de danske børn og unges læselyst i fritiden. I Danmark har man arbejdet en del med resultaterne og en bred kreds af branchens folk har lavet et oplæg til en National Læsestrategi , uden det har givet anledning til anden politisk handling end et par mindre projektpuljer på folkeskole og folkebiblioteksområdet  I...

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder skriver Egmont fonden i dag på baggrund af to nye analyser, der viser at jo oftere anbragte børn og unge læser af lyst, jo større er sandsynligheden for, at de trives bedre og er i gang eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld! Det synes jeg er særdeles interessant. Fonden skriver i deres gennemgang af de to analyser fra Socialt Udviklingscenter (SUS) og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld, selvom netop lystlæsning har en positiv betydning for deres trivsel, og hvordan de klarer sig i skolen. Analyserne viser, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. A...