Gå videre til hovedindholdet

Hvad vil vi med UNESCO i Danmark?

Det er et spørgsmål som UNESCO Danmark i dag stiller på en stor konference på Dansk Arkitektur Center, BLOX. Et ret centralt spørgsmål, for i Danmark har man valgt at bruge betragteligt færre midler end det øvrige norden på arbejder for samarbejde mellem nationer inden for uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Det er rigtigt ærgerligt, for i en tid præget af store forskelle på hvordan vi i forskellige lande tolker sandt og falsk, ud fra vores kulturelle og politiske opfattelse er det i stigende omfang for en global organisation, der arbejder for kulturel forståelse. En FN organisation der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ytringsfrihed, kulturel mangfoldighed og lige adgang til information og uddannelse, alt sammen noget som er under presse mange steder i verden. 

Derfor er jeg også glad for at skulle deltage i at finde svaret på "Hvad vi vil med UNESCO i Danmark."
Læs også FN's kulturskabende styrker #UNESCO

Når UNESCO Danmarks protektor H.K.H., Prinsesse Marie, har åbnet dagen sætter vi fokus på de forskelle UNESCO kan gøre. Et fromt ønske kunne være at regeringen ofrede lige så stor opmærksomhed på UNESCO som kongehuset.

Jeg har derefter fået lov at være moderator på den første debat om "Danske kommuner og UNESCO som løftestang for bæredygtig udvikling lokalt – økonomisk, socialt og miljømæssigt". UNESCO handler nemlig også om vores alle sammen liv ude i kommunerne, og hvordan vi styrker det lokale samfund. Vi lægger op til paneldebat mellem
  • Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune – UNESCO Global Geopark Odsherred
  • Merete Due Paarup, kommunalbestyrelsesmedlem i Kolding kommune – UNESCO Creative City og UNESCO Verdensarv i Christiansfeld
  • Carsten Lund, vicekommunaldirektør i Sønderborg Kommune – UNESCO Learning City
  • Bo Manderup-Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg kommune – UNESCO Biosfæreområde Møn
I dagens løb vil vi have to temadebatter mere med overskrifterne "UNESCO Globale netværk og lokal handling for skærpet kvalitet og relevans i uddannelse." og "Frihed, menneskerettigheder og kulturel mangfoldighed – hvordan kommer vi videre med et inkluderende medborgerskabsperspektiv?"

Hvorefter der lægges op til at diskutere hvilke prioriter og konkrete indsatser, der er de vigtigste i de kommende års UNESCO-arbejde i Danmark?
Læs også International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?
Det håber jeg bliver en god grobund for en nødvendig politisk diskussion af, hvordan man styrker Danmarks indsats på den globale scene, når det kommer til kultur, information og uddannelse, for her kunne vi have rigtig meget at berige resten af verden med, og måske endda lære noget selv!

Men det kræver at det bliver prioriteret af andre end Nationalkommisionen og kongehuset, for UNESCO er et globalt politisk samarbejde med formålet at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne. Det kræver at regering og folketing igen opprioriterer UNESCO arbejdet, for desværre har skiftende regeringer gennem de sidste år nedprioriteret netop denne indsats. 
 Den danske UNESCO-nationalkommission ved møde den 8. november 2016.

Fra venstre:
Jens Dalsgaard, Kristian Pihlkjær Nitschke, Mille Gabriel, Jørgen Sørensen, Michel Steen-Hansen, Ulrik Frost, Laust Joen Jakobsen, Bo Manderup-Jensen, Marie-Louise Bech Nosch, Trine Bendix Knudsen, Mogens Blicher Bjerregård, Irene Holse og Jesper Højberg.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n