CEPOS regner kun med negative dynamiske effekter af kultur

Måske er det forudsigeligt, at CEPOS kun bruger negative eksempler på kultur i deres kritik af brugen af dynamiske effekter i den økonomiske politik. 

CEPOS hiver i hvert fald en hypotese ud af ærmet, som ikke har bund i undersøgelser eller andet, bortset fra egen ideologi. 

CEPOS: Gratis museer og biblioteker gør, at færre gider at arbejde

Sådan påstår CEPOS i artikel i Information 23. maj 2018 af Sebastian Gjerding, som skriver 

»Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse, ud fra en hypotese at ”hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS

»Museer med gratis adgang er også et eksempel. Der får man mere ud af sin fritid, og derfor bliver det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse.”

Undersøgelser viser tværtimod, at biblioteket skaber mønsterbrydere som jo i den grad er en positiv dynamisk effekt på samfundsøkonomien. Eller at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en uddannelse, men det passer nok ikke ind i CEPOS’ vinkel.

CEPOS nævner jo sjovt nok heller ikke, at man ikke skal regne topskattelettelser eller afgiftslettelser på luksusbiler ind i de økonomiske beregninger, som en positiv dynamisk effekt, selvom det er lidt som fugle på taget, mere end reelle positive effekter på samfundsøkonomien.

"Skattefinansierede sygehuse kan også medvirke til, at beskæftigelsen bliver trukket ned. For når man finansierer sundhedsvæsenet over skatten, behøver den enkelte ikke længere at arbejde sig til en tilstrækkelig høj indkomst, så man kan betale for en privat sundhedsforsikring. Og på samme måde gælder det for den offentlige ældrepleje: »Når der er skattefinansieret ældrepleje, så behøver du ikke arbejde så hårdt, at du skal spare op til privat ældrepleje, fordi det stilles gratis til rådighed af den offentlige sektor. Det vil også trække arbejdsudbuddet nedad,« siger Mads Lundby Hansen."
Sådan ser CEPOS’ regnestykke ud, og så er positionen jo ligesom trukket op.

I følge Enhedslistens Pelle Dragsted er det "Alt sammen er det eksempler på, at det offentlige forbrug kan trække beskæftigelsen ned.« Han har stået bag partiets kritiske rapport om Finansministeriets regnemaskine, og vil ikke afvise, at der også kan være negative adfærdseffekter af offentlige udgifter. Men at det skulle gælde på ældre-og sundhedsområdet, tror han ikke på.
»Jeg kan ikke se, hvor de skulle have belægget for det. Man kan forestille sig det rent abstrakt ideologisk.
Men ser man på lande som Norge, Danmark og Sverige, der har den her form for skattefinansieret velfærdssamfund, så har vi en ekstremt høj beskæftigelse samtidigt. Så jeg kan ikke se, at den sammenhæng skulle være der,« siger han.

At biblioteker og museer skulle betyde, at flere mennesker vælger at være på overførselsindkomst, tror han heller ikke på.

»Det er CEPOS' menneskesyn i en nøddeskal. Det er helt skørt at tænke på den måde. Det kunne også være, at det virkede omvendt, så det, at du blev kulturelt stimuleret, gav bedre mulighed for, at du kunne komme videre på arbejde. Det, der er problemet med mange af de her antagelser, er, at man ser et meget reduceret menneske, der mest er styret af økonomiske incitamenter,« siger han til Information som slutter artiklen med at skrive:

Værd at investere i velfærd?

"For Pelle Dragsted er der to veje ud af den nuværende situation. Enten skal Finansministeriet – som tidligere finansminister Mogens Lykketoft også foreslog i sidste uge – stoppe helt med at regne med dynamiske effekter af f.eks. skatter og afgifter, da regnestykket bliver for skævt. Eller også får man gjort det store arbejde, der handler om at samle dokumentation om effekterne af offentlige udgifter på alle de forskellige områder og få dem indført i model"

..........og så det politiske spørgsmål

"– Er det særligt venstreorienteret at reducere alting til et spørgsmål om, hvad der giver et økonomisk output. Hvad nu hvis en undersøgelse af biblioteker eller ældrepleje viser negative konsekvenser for arbejdsudbuddet?"

»Det er et relevant spørgsmål, for vi skal huske, at der er mange ting, der ikke kan betale sig, men som vi alligevel skal have. Selv hvis man anerkender, at en høj dagpengesats betyder, at folk vil være mindre tilbøjelige til at søge hvad som helst, så kan det godt være, at det er noget, vi ønsker, så folk ikke bliver nødt til at acceptere urimelige arbejdsvilkår. Diskussionen stopper ikke her, det handler bare om at få etableret en mere lige spillebane.«

Indledningen på denne blok er ændret 25. Maj kl 06.30, hvor en parallel til integrationsministerens påstande om at muslimer på job under ramadanen, gør vore liv usikre.