Gå videre til hovedindholdet

FN's kulturskabende styrker #UNESCO

Som jeg tidligere har skrevet om på denne blog, så er jeg med i UNESCO nationalkommission . Det betyder at jeg i disse dage er i Paris til Generalkonference.
I det internationale samarbejde kan man ikke altid
gå rundt råbe demokrati, specielt ikke hvis man
repræsenterer det officielle Danmark,
 men så kan man go i korridorerne og hviske demokrati
eller føre demokratiske samtaler andre steder end på talerstolen,
lærte jeg da jeg deltog i UNESCO generalkonference i Paris
første gang. 

I den brede offentlighed er der nok ikke så mange, der lige har i frisk erindring, hvad  UNESCO er, så jeg plejer at sige, at jeg er folkets repræsentant i FN's kulturbevarende styrker. I de senere år har jeg skærpet retorikken og sagt kulturSKABENDE styrker, fordi det ikke er nok at bevare.
Læs også FN's kulturbevarende styrker

For mig handler UNESCO arbejdet nemlig om, at sikre folk i hele verden adgang til kultur i aller bredeste forstand, for ad den vej at skabe en demokratisk kultur, som sikrer mennesker indflydelse på både eget liv og hele samfundet.

Læs også International udvikling er afhængig af kultur - en politisk erkendelse?

Det er da også UNESCOs formål at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

I disse år handler det meget om FN udviklingsmål 2030 for en bæredygtig udvikling af hele verden (SDG).

Det mandatområde jeg på vegne af bibliotekerne, hører under er kommunikation og information

Her har vi i år et par indlæg under selve Generalkonferencen, som handler om ytringsfrihed, pressefrihed og åben adgang til information, viden og uddannelse.
At understrege, at netop dét er vigtige søjler i et demokratisk samfund, og den ånd er med rette blevet indskrevet i målene for bæredygtig udvikling, især i mål 16, hvor UNESCO faktisk står i spidsen for at udvikle mål 16.10, som lyder
"16.10 Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler."
Vi skal også tale for udviklingen af Open Educational Resources. Som er en del af den digitale transformation af uddannelse og understøtter FN's mål om uddannelse og adgang til indformation til alle, for adgang til information rækker jo ikke langt, hvis man ikke har evnen til at bruge den.

Se også What are Open Educational Resources (OERs)?

Ar arbejde for ytringsfrihed og åben adgang til information og viden er utroligt vigtigt, som en forudsætning for et demokratisk samfund. Specielt i en tid præget af uigennemskuelige nyhedsstrømme, fake news, propaganda og konstruerede informationer. Samtidig med at man målrettet arbejder på at lære det enkelte menneske at kunne mestre alle informationerne, og gennemskue falsk fra sandt (som står i FN mål nr 4) er nødvendigt, når vi oplever at selv statsledere benytter sig af falske nyheder til at fremme deres sag.

Med sådan en overligger, er man også tilbøjelig til at man højtideligt retter ryggen, når man kun har 3 minutter til at aflevere budskabet på sådan en lidt uoverskuelig Generalkonference.

I Danmark hører UNESCO under undervisningsministeriet, så derfor er det Merete Riisager der har holdt hovedindlægget om hele UNESCOS arbejde. Det og hvad vi ellers laver på generalkonferencen kan du se mere om her 





Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte