Gå videre til hovedindholdet

Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt. skriver Henrik Dørge skriver i dagens Weekendavis
Interessant at se, hvad der sker når en journalist graver lidt dybere, og analyserer årsagerne til borgernes ændrede brug fra af biblioteker, og ser på borgerens behov, frem for at bruge statistikkerne til at understøtte en forudindtaget holdning, som man så ofte ser. Så tak til Weekendavisen og Henrik Dørge for at have gravet i CEPOS´s arbejdspapir, og deres påstande ud fra de kendte statistikker.

"Den borgerlig-liberale tænketanks regnestykke? Man har taget biblioteksudgifterne og divideret med antallet af udlån af trykte bøger. Voila!

Det er imidlertid en hypotetisk og ufuldkommen fremgangsmåde. Dels ser CEPOS bort fra, at bibliotekerne som bekendt også udlåner andre fysiske materialer: musik, film, lydbøger og spil. Dels fraregner man de digitale bogudlån. Mens udlånet af trykte bøger i løbet af fire år er faldet fra 30,3 til 26,8 millioner, er de digitale bogudlån i samme periode vokset fra 0,5 til 2,6 millioner; den tiltagende interesse for netlydbøger og e-bøger mærker forlagsbranchen i øvrigt også. I 2015, det seneste år der er tal for, steg det samlede bogudlån faktisk for første gang i flere år. I alt løb antallet af bogudlån op i 30,4 millioner.

Kritikere af udviklingen ser det som tegn på, at bibliotekarerne desperat leder efter en ny eksistensberettigelse, i takt med at de trykte bøger på hylderne er svundet ind; bestanden er siden 2011 faldet med 2,4 millioner til 15,3 millioner trykte bøger.

Bibliotekernes rolle som formidler af litteratur til borgere i alle aldre er kort sagt stadig enorm. Men først og fremmest hører det med, at bibliotekerne i stigende grad bruger ressourcerne på at være samlingspunkt for aktiviteter som læseklubber, it-vejledning, musik-lytteklubber, kreative værksteder, filmforevisninger, teater, forfatterforedrag og debatmøder. Alene antallet af arrangementer er i løbet af fire år vokset fra godt 13.000 til mere end 20.000."

På den baggrund er det så han når frem til sin konklusion, som vist godt tåler en gentagelse:

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt."
Jeg har også selv været ude i debat omkring det CEPOS arbejdspapir I Berlingske. 
Hvor jeg hilste debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod har svært ved at genkende  CEPOS forskningschef Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.
I sin fremlæggelse af arbejdspapiret, havde han f.eks. en Povirpoint, hvor han oplistede, at hvis man lavede politisk debat på biblioteket, var det en konkurrent til politiske partier. Jeg må indrømme, at det med sådan en påstand, var meget svært at sidde stille. For hvis debat er en konkurrent til politiske partier, så glemmer man jo mellemregningen demokrati. Og for mig er den demokratiske samtale et mål for os alle uanset hvor den så foregår. 
Til Berlingske sagde jeg

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger Michel Steen-Hansen og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news.

Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen..."

Men læs selv Berlingskes artikel

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet

Vores digitale fremtid?

Skal du med til Webinar kl. 9.00 om ’Algoritmer, Data & Demokrati’ på vores Webinar om biblioteksansattes rolle og opgaver.  Vær med her https://lnkd.in/gzc8sJjA Mød Lisbeth Knudsen Tine Segel  Christian Langelund Hansen Nina Thorsted Petersen Lotte Hviid Dhyrbye og Michel Steen-Hansen Vores liv er på alle måder påvirket af digitale teknologier. For de fleste af os er de en naturlig og vigtig del af vores arbejde, hverdag og sociale liv. Men det er ikke alle, der kan navigere i det digitale samfund eller er gearet til den hastighed, udviklingen drøner afsted med. Det handler derfor om at give alle borgere digitale kompetencer, digital dannelse og ikke mindst handleevne. Bibliotekerne og de biblioteksansatte har en særlig samfundsforpligtigelse til at oplyse og styrke borgerne i den digitale transformation. De skal være med til at modvirke en udvikling, hvor for mange bliver koblet af, og hvor selve fundamentet for vores demokrati risikerer at smuldre. Derfor sætter vi rammerne

Plads til kulturen på Folkemødet - Kulturens Plads på Folkemødet

Det er så fedt igen at kunne komme på Folkemøde og være en del af den demokratiske samtale, der opstår når mange mødes på kryds og tværs. I år vil jeg nok mest være på Kulturens Plads som vi har skabt i Dansk Kulturliv. Vi åbner torsdag den 16. juni kl. 11.30 så kig forbi til en snak og vue på pladsen og det omfattende program.  Her vil folketingets kulturordfører også komme forbi og holde Kulturens Tale lige efter deres partiledere har holdt tale på hovedscenen. TV2 kom forbi for at høre mere om #KulturensPlads og det krævede store armbevægelser - du kan se indslaget på TV2 Men der er mange flere spændende events, jeg ser frem til og hvor jeg med kulturbrillerne på er med i debatten eller deltager på anden vis. F.eks. TORSDAG Kl. 13:15 - 14:00 Sustainable Education – to secure Sustainable Development. På A6 - Den Internationale Scene 17.30-18.15 Data i kulturlivet – galt eller genialt? På K21 – Kulturens Plads og så når jeg nok forbi Bobler i Civilsamfundet som foregår i Domen på