Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt. skriver Henrik Dørge skriver i dagens Weekendavis. 

Interessant at se, hvad der sker når en journalist graver lidt dybere, og analyserer årsagerne til borgernes ændrede brug fra af biblioteker, og ser på borgerens behov, frem for at bruge statistikkerne til at understøtte en forudindtaget holdning, som man så ofte ser. Så tak til Weekendavisen og Henrik Dørge for at have gravet i CEPOS´s arbejdspapir, og deres påstande ud fra de kendte statistikker.

"Den borgerlig-liberale tænketanks regnestykke? Man har taget biblioteksudgifterne og divideret med antallet af udlån af trykte bøger. Voila!

Det er imidlertid en hypotetisk og ufuldkommen fremgangsmåde. Dels ser CEPOS bort fra, at bibliotekerne som bekendt også udlåner andre fysiske materialer: musik, film, lydbøger og spil. Dels fraregner man de digitale bogudlån. Mens udlånet af trykte bøger i løbet af fire år er faldet fra 30,3 til 26,8 millioner, er de digitale bogudlån i samme periode vokset fra 0,5 til 2,6 millioner; den tiltagende interesse for netlydbøger og e-bøger mærker forlagsbranchen i øvrigt også. I 2015, det seneste år der er tal for, steg det samlede bogudlån faktisk for første gang i flere år. I alt løb antallet af bogudlån op i 30,4 millioner.

Kritikere af udviklingen ser det som tegn på, at bibliotekarerne desperat leder efter en ny eksistensberettigelse, i takt med at de trykte bøger på hylderne er svundet ind; bestanden er siden 2011 faldet med 2,4 millioner til 15,3 millioner trykte bøger.

Bibliotekernes rolle som formidler af litteratur til borgere i alle aldre er kort sagt stadig enorm. Men først og fremmest hører det med, at bibliotekerne i stigende grad bruger ressourcerne på at være samlingspunkt for aktiviteter som læseklubber, it-vejledning, musik-lytteklubber, kreative værksteder, filmforevisninger, teater, forfatterforedrag og debatmøder. Alene antallet af arrangementer er i løbet af fire år vokset fra godt 13.000 til mere end 20.000."

På den baggrund er det så han når frem til sin konklusion, som vist godt tåler en gentagelse:

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt."

Jeg har også selv været ude i debat omkring det CEPOS arbejdspapir I Berlingske. 

Hvor jeg hilste debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod har svært ved at genkende  CEPOS forskningschef Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.

I sin fremlæggelse af arbejdspapiret, havde han f.eks. en Povirpoint, hvor han oplistede, at hvis man lavede politisk debat på biblioteket, var det en konkurrent til politiske partier. Jeg må indrømme, at det med sådan en påstand, var meget svært at sidde stille. For hvis debat er en konkurrent til politiske partier, så glemmer man jo mellemregningen demokrati. Og for mig er den demokratiske samtale et mål for os alle uanset hvor den så foregår. 

Til Berlingske sagde jeg

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger Michel Steen-Hansen og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news.

Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen..."

Men læs selv Berlingskes artikel