Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket er meget mere end bøger, det handler alt sammen om at læse

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde kan man læse i dagens kronik i Politiken, forfattet af formanden for kulturudvalget i Aarhus Steen Bording Andersen. Han er så også formand for Danmarks Biblioteksforening, så han har stor indsigt i området.

Han tager udgangspunkt i at "Der går længere og længere imellem, at danske børn tilbringer en eftermiddag på sofaen med en bog.

De læser ganske enkelt mindre i fritiden end for syv år siden. Især pigerne har ændret læsevaner og læser mindre i dag. Det er en af de vigtigste konklusioner i rapporten ’Børns læsning 2017’, den største undersøgelse af danske børns læsevaner, der nogensinde er lavet.



Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde.Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft." 

Her remser kronikøren en række eksempler og forhold som er afgørende for samfundets og det enkelte menneskes forhol op. Men læs selv kroniken her 



Der er stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at udforme deres lokale bibliotekstilbud inden for bibliotekslovens meget vide rammer.

"De senere år har flere kommuner valgt at investere hundredvis af millioner kroner i nye biblioteker – og med stor succes. Det gælder eksempelvis Herning, hvor byrådet har prioriteret at puste nyt liv i bymidten med placeringen af et nyt hovedbibliotek i gågaden – og pludselig tiltrækker 700.000 nye kunder til gaden.

Eller når Aarhus placerer det nye hovedbibliotek Dokk1 på den nye havnefront og tiltrækker langt over en milion borgere til at skabe liv i den nye bydel. Eller når Helsingør og Sønderborg skaber store havneomdannelser med biblioteket som en primær vækstdriver.

Det gør lokalpolitikerne, fordi de ved, at biblioteket og dets aktive kultur- og litteraturformidling ikke kun skaber mere vidende borgere, bedre læsere og aktive medborgere, men fordi biblioteket som institution kan skabe liv og sammenhængskraft. Biblioteket er kommunernes kulturelle katalysator og en magnet af viden, som tiltrækker mennesker, aktiviteter og interaktion."

Men læs selv kroniken her 
Og så tilbage til ungdommen og fremtiden, sådan som Steen Bording Andersen slutter med og som Kroniken her også startede med. "For det er læsningen – den opsøgende, nysgerrige og kritiske læsning – der skal styrke også de kommende generationers evne til at deltage i demokratiet. Mødet med litteraturen skal nære deres drømme, styrke deres kompetencer og motivere dem til at bruge deres stemme og deltage i den positive udvikling af vores fælles fremtid.

Derfor er det vigtigt, at man tænker bibliotekerne som mere opsøgende og formidlende, end man gjorde, da den sidste bibliotekslov blev til i år 2000, inden internettet for alvor ændrede vores medievaner og adfærd."

Fra bibliotekernes side har vi allerede afprøvet mange tiltag, gjort os mange erfaringer og skabt gode resultater på at bringe bøgernes verden ind i en ny tid.Vi lever i en tid, hvor det at være læsende, videbegærlig, ikkekommerciel samt kritisk i den digitale verden godt kan opfattes som ’utidssvarende’.

Men i det spil vil de danske folkebiblioteker hellere end gerne være et utidssvarende inspirerende åndehul i en turbulent tid. Ikke mindst for fremtidens, ungdommens og demokratiets skyld.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte