I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde kan man læse i dagens kronik i Politiken, forfattet af formanden for kulturudvalget i Aarhus Steen Bording Andersen. Han er så også formand for Danmarks Biblioteksforening, så han har stor indsigt i området.
Han tager udgangspunkt i at "Der går længere og længere imellem, at danske børn tilbringer en eftermiddag på sofaen med en bog.
De læser ganske enkelt mindre i fritiden end for syv år siden. Især pigerne har ændret læsevaner og læser mindre i dag. Det er en af de vigtigste konklusioner i rapporten ’Børns læsning 2017’, den største undersøgelse af danske børns læsevaner, der nogensinde er lavet.
Han tager udgangspunkt i at "Der går længere og længere imellem, at danske børn tilbringer en eftermiddag på sofaen med en bog.
De læser ganske enkelt mindre i fritiden end for syv år siden. Især pigerne har ændret læsevaner og læser mindre i dag. Det er en af de vigtigste konklusioner i rapporten ’Børns læsning 2017’, den største undersøgelse af danske børns læsevaner, der nogensinde er lavet.
Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft
I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde.Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft."
Her remser kronikøren en række eksempler og forhold som er afgørende for samfundets og det enkelte menneskes forhol op. Men læs selv kroniken her
Der er stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at udforme deres lokale bibliotekstilbud inden for bibliotekslovens meget vide rammer.
"De senere år har flere kommuner valgt at investere hundredvis af millioner kroner i nye biblioteker – og med stor succes. Det gælder eksempelvis Herning, hvor byrådet har prioriteret at puste nyt liv i bymidten med placeringen af et nyt hovedbibliotek i gågaden – og pludselig tiltrækker 700.000 nye kunder til gaden.
Eller når Aarhus placerer det nye hovedbibliotek Dokk1 på den nye havnefront og tiltrækker langt over en milion borgere til at skabe liv i den nye bydel. Eller når Helsingør og Sønderborg skaber store havneomdannelser med biblioteket som en primær vækstdriver.
Det gør lokalpolitikerne, fordi de ved, at biblioteket og dets aktive kultur- og litteraturformidling ikke kun skaber mere vidende borgere, bedre læsere og aktive medborgere, men fordi biblioteket som institution kan skabe liv og sammenhængskraft. Biblioteket er kommunernes kulturelle katalysator og en magnet af viden, som tiltrækker mennesker, aktiviteter og interaktion."
Men læs selv kroniken her
Og så tilbage til ungdommen og fremtiden, sådan som Steen Bording Andersen slutter med og som Kroniken her også startede med. "For det er læsningen – den opsøgende, nysgerrige og kritiske læsning – der skal styrke også de kommende generationers evne til at deltage i demokratiet. Mødet med litteraturen skal nære deres drømme, styrke deres kompetencer og motivere dem til at bruge deres stemme og deltage i den positive udvikling af vores fælles fremtid.
Derfor er det vigtigt, at man tænker bibliotekerne som mere opsøgende og formidlende, end man gjorde, da den sidste bibliotekslov blev til i år 2000, inden internettet for alvor ændrede vores medievaner og adfærd."
Fra bibliotekernes side har vi allerede afprøvet mange tiltag, gjort os mange erfaringer og skabt gode resultater på at bringe bøgernes verden ind i en ny tid.Vi lever i en tid, hvor det at være læsende, videbegærlig, ikkekommerciel samt kritisk i den digitale verden godt kan opfattes som ’utidssvarende’.
Men i det spil vil de danske folkebiblioteker hellere end gerne være et utidssvarende inspirerende åndehul i en turbulent tid. Ikke mindst for fremtidens, ungdommens og demokratiets skyld.
Kommentarer
Send en kommentar