I modsætning til visse andre sektorer i det offentlige kan vi i bibliotekssektoren godt lide når borgerne, medier og politikerne forholder sig og diskuterer vores rolle og måden at udfylde den, hvilket vel bør være naturligt for en skattefinansieret virksomhed.
Såleden synes jeg også det er forfriskende når det bliver diskutteret om bibliotekerne køber "rigtigt" ind.
Hvad enten det er den tidligere formand for Dansk Forfatterforening Jo Hermann, der i en kronikken i foråret skrev "Tivoliseringen af bibliotekerne skal stoppes" og argumenterede for, at bibliotekerne køber for mange bestsellere, hvad mange har påstået gennemtiden eller når Bogmarkedes redaktør Bjarke Larsen i sommer kom med dette friske indlær om Penge for døde bøger hvor han opfordre til at rydde op og sørge for at sælge eller makulere meget mere? Det vil ikke alene give dem mere plads til de bøger, der lånes af brugerne, men det vil også give flere penge til de forfattere, hvis værker stadig har en her-og-nu-brugsværdi.
For mig betyder en sådan debat at biblioteket er en levende organisme, som har stor samfundsmæssig værdi og derfor er det naturligt nok, at meningsdannere forholder sig til os. Og så har jeg det i øvrigt også sådan at når der både er nogen der mener bibliotekerne køber for meget populært og for få smalle titler og andre mener det modsatte, så har vi som Public service institution nok ramt en rimelige median.
Men nu er der empiri, der understøtter at
I Politiken renses bibliotekerne for påstandene om at tilsidesætte litterære hensyn og følge populistiske krav om at servere bestsellere og krimier i en undersøgelse, der rækker over 20 år tilbage, skriver journalist ANNE BECH-DANIELSEN
Det hilser formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen velkomment og glæder sig.
»Det er dejligt at blive frifundet for beskyldningerne om, at vi løber efter de populære bøger«, siger han til Politiken.
Det er en analyse fra kulturmagasinet Søndag Aften, der har har undersøgt bibliotekernes indkøb i en periode på over 20 år.
Søndag Aften, påviser at bibliotekerne i dag køber lige så mangfoldigt ind som tilbage i 1992, og at de bedst sælgende forfattere endda får en stadig mindre andel af bibliotekspengene. Til Politiken siger redaktør Tom Ahlberg fra Søndag Aften.
»I mediebilledet fremstilles det, som om bibliotekerne køber ensidigt ind af bestsellerforfattere, og det markante, vi ser i undersøgelsen, er altså, at bibliotekerne ikke er blevet mere ensidige end før. Bestsellerforfatterne fylder ikke mere end før. Bibliotekerne varetager fortsat den brede forpligtelse, de hele tiden har haft«.
Analysen er lavet ud fra udbetalingen af biblioteksafgiften, der er de penge forfattere modtager i kulturstøtte målt på baggrund af bibliotekernes indkøb af antal titler, og en forfatter med mange bøger på biblioteket vil dermed modtage de største andele af den samlede pulje. På den baggrund ræsonnerer Søndag Aften hvis bestsellere fylder mere på bibliotekerne, bør de bedst sælgende forfattere modtage flere penge fra biblioteksafgiften.
På den baggrund af Søndag Aften analyseret de forfattere, der har modtaget flest bibliotekspenge, og gjort op, hvor stor en andel af den samlede biblioteksafgift de har fået.
Source: Søndag Aften Get the data
Politiken tager også fat i en af de kritiske røster forfatteren Bent Vinn Nielsen, der fortsat mener, at der er slagside og siger til Politiken »Man er jo ved at falde over Camilla Läckberg, når man går på biblioteket«, som han udtrykker det. Bent Vinn Nielsen medgiver, at der er »et vist indkøb af alle slags litteratur«, og han har ingen grund til at betvivle undersøgelsen, som han ikke har set endnu. Men når de storsælgende krimiforfattere fylder op, er det også, fordi bibliotekerne køber skævt ind, pointerer han: »Jeg kan ikke forstå, at de køber så mange eksemplarer af hver titel. Selv om bibliotekerne er en form for offentlig bogsamling, har det jo aldrig været meningen, at alting skal stå der«.
Når jeg læser en sådan argumentation kan jeg ikke lade være at tænke på citat af folketingsmedlem Søren Kjær "Hvis det er Fakta, saa benægter a Fakta" og senere brugt af andre politikere.
Retfærdigvis skal siges at Politiken også citerer en enkelt som har kritik af undersøgelsens fokus I Dansk Forfatterforening er formand Jakob Vedelsby »umiddelbart meget tilfreds med undersøgelsens resultat«, men han sætter spørgsmålstegn ved, om man kan bruge bibliotekspengene, som analysen gør det, men du kan jo selv læse artiklen i dagens Politiken papirudgave, for den er endnu ikke kommet online.
Såleden synes jeg også det er forfriskende når det bliver diskutteret om bibliotekerne køber "rigtigt" ind.
Hvad enten det er den tidligere formand for Dansk Forfatterforening Jo Hermann, der i en kronikken i foråret skrev "Tivoliseringen af bibliotekerne skal stoppes" og argumenterede for, at bibliotekerne køber for mange bestsellere, hvad mange har påstået gennemtiden eller når Bogmarkedes redaktør Bjarke Larsen i sommer kom med dette friske indlær om Penge for døde bøger hvor han opfordre til at rydde op og sørge for at sælge eller makulere meget mere? Det vil ikke alene give dem mere plads til de bøger, der lånes af brugerne, men det vil også give flere penge til de forfattere, hvis værker stadig har en her-og-nu-brugsværdi.
For mig betyder en sådan debat at biblioteket er en levende organisme, som har stor samfundsmæssig værdi og derfor er det naturligt nok, at meningsdannere forholder sig til os. Og så har jeg det i øvrigt også sådan at når der både er nogen der mener bibliotekerne køber for meget populært og for få smalle titler og andre mener det modsatte, så har vi som Public service institution nok ramt en rimelige median.
Men nu er der empiri, der understøtter at
Folkebibliotekerne
køber bredt ind
Det hilser formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen velkomment og glæder sig.
»Det er dejligt at blive frifundet for beskyldningerne om, at vi løber efter de populære bøger«, siger han til Politiken.
Det er en analyse fra kulturmagasinet Søndag Aften, der har har undersøgt bibliotekernes indkøb i en periode på over 20 år.
Søndag Aften, påviser at bibliotekerne i dag køber lige så mangfoldigt ind som tilbage i 1992, og at de bedst sælgende forfattere endda får en stadig mindre andel af bibliotekspengene. Til Politiken siger redaktør Tom Ahlberg fra Søndag Aften.
»I mediebilledet fremstilles det, som om bibliotekerne køber ensidigt ind af bestsellerforfattere, og det markante, vi ser i undersøgelsen, er altså, at bibliotekerne ikke er blevet mere ensidige end før. Bestsellerforfatterne fylder ikke mere end før. Bibliotekerne varetager fortsat den brede forpligtelse, de hele tiden har haft«.
Analysen er lavet ud fra udbetalingen af biblioteksafgiften, der er de penge forfattere modtager i kulturstøtte målt på baggrund af bibliotekernes indkøb af antal titler, og en forfatter med mange bøger på biblioteket vil dermed modtage de største andele af den samlede pulje. På den baggrund ræsonnerer Søndag Aften hvis bestsellere fylder mere på bibliotekerne, bør de bedst sælgende forfattere modtage flere penge fra biblioteksafgiften.
På den baggrund af Søndag Aften analyseret de forfattere, der har modtaget flest bibliotekspenge, og gjort op, hvor stor en andel af den samlede biblioteksafgift de har fået.
Politiken tager også fat i en af de kritiske røster forfatteren Bent Vinn Nielsen, der fortsat mener, at der er slagside og siger til Politiken »Man er jo ved at falde over Camilla Läckberg, når man går på biblioteket«, som han udtrykker det. Bent Vinn Nielsen medgiver, at der er »et vist indkøb af alle slags litteratur«, og han har ingen grund til at betvivle undersøgelsen, som han ikke har set endnu. Men når de storsælgende krimiforfattere fylder op, er det også, fordi bibliotekerne køber skævt ind, pointerer han: »Jeg kan ikke forstå, at de køber så mange eksemplarer af hver titel. Selv om bibliotekerne er en form for offentlig bogsamling, har det jo aldrig været meningen, at alting skal stå der«.
Når jeg læser en sådan argumentation kan jeg ikke lade være at tænke på citat af folketingsmedlem Søren Kjær "Hvis det er Fakta, saa benægter a Fakta" og senere brugt af andre politikere.
Bent Vinn Nielsen har da også tidligere været ude med den kulturkonservative rive og været genstand for detbar bl.a. på Biblioteksdebat: Biblioteket er også for andre end Informations læsere 09/04/2013 - Biblioteket er en skattefinansieret institution for alle, men Bent Vinn Nielsen synes åbenbart kun det skal være der for ”rigtige læsere”, mon det er dem der læser Information?
Retfærdigvis skal siges at Politiken også citerer en enkelt som har kritik af undersøgelsens fokus I Dansk Forfatterforening er formand Jakob Vedelsby »umiddelbart meget tilfreds med undersøgelsens resultat«, men han sætter spørgsmålstegn ved, om man kan bruge bibliotekspengene, som analysen gør det, men du kan jo selv læse artiklen i dagens Politiken papirudgave, for den er endnu ikke kommet online.
Som medforfatter til den kronik, der satte debatten i gang, vil jeg gerne pointere, at den gik efter en systematisk lapsus i systemet, ikke efter den enkelte bibliotekars arbejde, og jeg ser gerne, at de samvittighedsfulde bibliotekarer bruger endnu flere timer på materialevalg. Det er især, hvad angår digitale indkøb, det brænder på, og det beskæftiger undersøgelsen her sig slet ikke med. Kronikken talte imod det automatiserede materialevalg, der praktiseres nogle steder, både på fysiske og digitale materialer, hvor bestillinger automatisk udløser indkøb, uden at der er en bibliotekar inde over. I øvrigt deler jeg Jakob Vedelsbys opfattelse af, at biblioteksafgiften ikke er velegnet som kilde til at måle materialevalget på, men det bliver hurtigt en meget teknisk diskussion.
SvarSlet