Gå videre til hovedindholdet

Bogsalget stiger og priserne falder



I dag omtaler Politiken en interessant undersøgelse fra fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som viser at Bogsalget er steget med 25 pct. for skønlitteraturen og 17 pct. for faglitteraturen siden 2000 i antal bind.

Da jeg twittede det i morges twittede Kulturdokteren straks tilbage "hvorfor taler bogfolket så hele tiden som om det er gået modsat?" til det måtte jeg svare "ved jeg ikke, refererer blot til en ny undersøgelse som viser øget salg af bøger - det er jo ikke det samme som indtjening"

Nu har jeg kigget lidt nærmere undersøgelsen, og som Politiken også skriver "så viser beregningerne, at forbrugerne skønsmæssigt tjener 319 mio. kr. årligt på, at bogpriserne er frie, og at boghandlernes eneret på at forhandle bøger er afskaffet", som Politiken udtrykker det og skal altså tages som et udtryk for faldende priser. Bogpriserne er siden 2000 faldet med 12 pct. frem til 2012, mens faglitterære bøger er faldet med 24 pct., når tallene er renset for inflation. Forbrugernes gevinst skyldes primært, at priserne er faldet, at flere butikker sælger bøger, og at forbrugerne køber flere bøger.

I 2000 solgte 450 boghandlere bøger. Men i 2013 har forbrugerne 544 butikker at gå til, når de køber bøger. Heraf er de 184 større supermarkeder med et udvalg på omkring 500 titler.

Udviklingen i antallet af boghandlere har fulgt den generelle udvikling i detailbranchen. I perioden 2000-2011 er antallet af boghandlere faldet med cirka 10 procent. I samme periode er antallet af øvrige detailbutikker faldet 14 procent.

Men undersøgelsen siger hverken nogen om mangfoldighed og kvalitet, eller vejledning (måske fordi folk ikke er blevet spurgt om de i stedet for de kommercielle forretninger i højere grad bruger biblioteket til vejledning og så køber bogen bagefter?)

Tværtimod skriver styrelsen:

"Kvaliteten af bøger kan ikke måles
Bøgers kvalitet afhænger af læserens vurdering og kan ikke måles. I analysen ses på forbrugernes oplevelse af udbuddet af interessante bøger og muligheden for rådgivning.

41 procent finder ikke, at udvalget af interessante bøger er blevet mindre inden for de seneste tre-fem år. 16 procent vurderer, at det er tilfældet. Kun én enkelt procent angiver, at de ved deres seneste bogkøb manglede rådgivning."

Så enkelt tror jeg nu ikke det forholder sig med vurdering af kvalitet og mangfoldighed, men som Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen, udtrykker sig i Politiken
"Styrelsen er jo sat i verden for at håndhæve konkurrenceloven og ikke for at lave litteraturpolitik. Rapporten er et fint indspark, men det ville være ærgerligt, hvis diskussionen om en litteraturpolitik stopper med en konstatering af, at liberaliseringen hidtil har været en fordel for forbrugerne."

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte