Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket løser stadig flere opgaver, men beskæres af kommunerne

Den politiske netavis Altinget.dk har lavet en ny spændende kultur sektion, hvor jeg ind i mellem skriver klummer. De er gemt bag betalingsmur, men jeg vil gerne dele mine holdninger og iøvrigt opfordre jer til at kigge nærmere på Altinget.dk og deres kulturdækning.
LÆS OGSÅ: Husker regeringen, at kultur er det stof menneske dannes af

Biblioteket løser flere opgaver, men beskæres af kommunerne

11. november 2013 kl. 22:50
DEBAT: Det offentlige sparer milliarder på digitaliseringen, men bruger rationalet på nedskæringer frem for at styrke bibliotekerne, som løser flere og flere opgaver for borgerne. "Det hænger ikke sammen," skriver Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Der mangler sammenhæng mellem bibliotekernes nye opgaver og den økonomiske prioritering af biblioteksområdet, skriver Michel Steen-Hansen, som er direktør for Danmarks Biblioteksforening. (Foto: DB/pressefoto)
Af Michel Steen-Hansen Direktør for Danmarks Biblioteksforening 
Ville det ikke være rimeligt at forlange en fælles national udviklingsstrategi for bibliotekerne, når nu alle gerne vil have, at de er borgernes indgang til samfundet?
Ville det ikke være bedre, i stedet for som nu, at politikerne centralt flytter stadig flere opgaver til bibliotekerne, samtidig med at man i kommunerne sparer voldsomt på samme biblioteker?

Det er vist ikke gået hen over hovedet på mange, at det offentlige fra den 1. november 2013 er begyndt at sende digital post til alle virksomheder og foreninger.
Der har været stor debat om det, fordi ikke alle fandt det helt nemt at håndtere. Fra 2015 er det så alle borgerne, der står for tur, og det bliver sikkert ikke nemmere.

Digitalisering øger presset på bibliotekerne
Hvem hjælper alle de virksomheder og borgere, der farer vild i den digitale jungle, når de skal kommunikere med det offentlige?
Jo - det gør BIBLIOTEKERNE såmænd!

I juni 2012 viste en undersøgelse lavet af Danmarks Biblioteksforening og ”Tænketanken Fremtidens Biblioteker”, at over 750.000 mennesker var mødt op på bibliotekerne for at få hjælp til brugen af digitale selvbetjeningsløsninger.
Ja, I læste rigtigt, hjælp til SELVBETJENINGS-løsninger.

Antallet af borgere, der mødte op året efter, er faldet til det halve, blandt andet fordi bibliotekerne laver mange tusinde ”Lær mere om IT…”-kurser hvert år.

Tilbage står dog, at den milliardgevinst, som det offentlige scorer, når de digitaliserer, betyder et øget pres på bibliotekerne, samtidig med at bibliotekerne er den kulturinstitution, der er skåret mest ned. Det kan jo ikke hænge sammen!

Når samfundets opgaver ændrer sig, så forandrer bibliotekerne sig
Ikke desto mindre forsøger bibliotekerne efter bedste evne at løse opgaven, fordi bibliotekerne er skabt til at vejlede folk.

Når samfundets opgaver ændrer sig, og når borgerne får andre behov, så forandrer bibliotekerne sig også.

Et resultat af denne præmis er også, at det i totredjedele af landets kommuner er biblioteket, du skal henvende dig til, når du skal have borgerservice.
Det er en naturlig opgave at lægge på bibliotekerne, som ud over at være gode til at vejlede og lære folk at være selvhjulpne, også er den offentlige kulturinstitution med længst åbningstid, og der hvor der kommer flest mennesker.

Alene sidste år var der 36 millioner besøg, så naturligt nok er bibliotekerne borgernes indgang, ikke kun til det offentlige, men til hele samfundet.
Bibliotekerne er udviklingsorienterede og løser selvfølgelig de opgaver, borgerne har behov for.

Det er vel også derfor, der kommer stadig flere brugere, både digitalt og ind ad døren hver dag. For de her borgerserviceopgaver er jo bare en lille del, der ligger oven i de mere traditionelle opgaver.

Opgaver som udlån af millioner af fysiske bøger, en eksplosiv vækst i digitale udlån, tusindvis af kulturelle arrangementer og et væld af kurser.
Desuden giver bibliotekerne vejledning til stort set alle emner og samarbejder på kryds og tværs for at løse borgernes behov.

Fokus på borgerne
Når man skærer så kraftigt ned på bibliotekerne, samtidig med at der kommer flere opgaver til, kunne man jo undskylde politikerne med, at de ikke er klar over disse sammenhænge. Men sådan forholder det sig bare ikke!
Eksempelvis sagde finansminister Bjarne Corydon (S) under behandlingen af Forslag til lov om Offentlig Digital Post, at:
”Vi vil derfor gennemføre en række initiativer i forbindelse med overgangen til digital kommunikation (…). Vi vil selvfølgelig også iværksætte en række initiativer, som sikrer, at borgerne kan få den hjælp, de har brug for. Det vil sige, at borgerne blandt andet stadigvæk vil kunne få hjælp på BIBLIOTEKET(...).”

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside om Digital Post skriver de:
”Virksomheder, foreninger m.v. kan få hjælp på biblioteket, hvis de har svært ved at bruge en computer (...).” Det er da dejligt, at de henviser borgerne til os.

MEN man kunne få den mistanke, at det kun var finansminister Corydons (S) første sætning, der var gældende i behandlingen af lov om Offentlig Digital Post:
”Digitaliseringen af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor handler jo først og fremmest om at spare penge (...)” og ikke så meget om den sidste del: ”men samtidig jo også om at give en god og mere fleksibel service, end tilfældet har været hidtil (...)”.

Vækst i opgaver harmonerer ikke med nedskæringer
For bibliotekerne er fokus stadig på borgerne.
Det er jo derfor, de er der, så selvfølgelig hjælper vi dem også i en digital fremtid.

Vi kunne blot ønske, at man bruger blot en brøkdel af den milliardbesparelse, der er ved digitaliseringen til samtidig at styrke bibliotekerne, for det er altså her, borgerne kommer og får hjælp, også de som har allermest behov for hjælp.
Det har Danmarks Biblioteksforening blandt andet sammen med Ældre Sagen da også gjort regeringen opmærksom på, allerede da den vedtog ”Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi”.

Desværre har det fælles offentlige svar været en generel økonomisk nedskæring for bibliotekerne på 4 procent i kommunerne i samme periode, mens bevillingerne til den øvrige kultur er blevet øget, som en analyse fra tidsskriftet Søndag Aftenviser.
Helt friske tal fra Danmarks Biblioteksforening peger desværre på, at nedskæringerne fortsætter i det kommende år, hvor hver anden kommune sparer, mens kun hver 10. øger budgetterne for bibliotekerne.

Ikke mange virksomheder ville kunne klare lige så store nedskæringer og tilsvarende stor vækst i opgaverne og samtidig bevare en brugertilfredshed på det niveau, som Politiken eksempelvis for nylig beskrev i artiklen ”Biblioteker er i top trods besparelser”.

Forlanger fælles national strategi
At det trods alt hænger sammen, er et udtryk for, at bibliotekerne kender deres besøgstid og hele tiden forandrer sig, effektiviserer og automatiserer.

Men kunne man ikke godt forvente, at politikerne havde samme rettidige omhu, så der var en sammenhæng mellem alle de nye opgaver, man pålægger bibliotekerne centralt, når der samtidig bliver sparet så voldsomt på bibliotekerne ude i kommunerne?

Kunne man ikke godt forlange en fælles national strategi for bibliotekerne, når nu alle gerne vil have, at de er borgernes indgang til samfundet?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte