Under denne overskrift skriver Kulturminister Uffe Elbæk i dag kronik
i Politiken. Hans overordnede pointe er, at digitaliseringen er det
vigtigste sigtepunkt i den kulturpolitiske horisont.
Det tror jeg han har ret i og
det er også det væsentligste indsatsområde for Danmarks Biblioteksforening og
for bibliotekerne i det hele taget. Jeg hilser det velkomment, at
kulturministeren holder dette fokus, og synes, det er en interessant analyse
han laver af den digitale udvikling.
Jeg ser frem til at hans
næste og forhåbentligt mere konkrete udspil kommer. Jeg tror nemlig, det er
nødvendigt med en meget bredere debat og dialog med alle aktører for at få
udfoldet den fulde konsekvens af digitaliseringen. Han slutter da også med at
skrive: "Denne kronik skal derfor ses som
første skridt i en konstruktiv dialog med kulturinstitutionerne og
kulturpolitikerne – dels på Christiansborg, men også regionalt og lokalt, og
selvfølgelig også med alle danskerne"
Han starter til gengæld
som vanligt med at fortælle, at der ikke bliver tilført kulturen
penge i hans tid, som han fra dag et har understreget, og det er da en klar
melding. "Krisen kommer også i fremtiden
til at sætte begrænsninger for de offentlige budgetter. Derfor kommer en
progressiv kulturpolitik til at handle om, hvilke organisatoriske rammer vi
udstikker, og hvilke samarbejdsrelationer vi ansporer til. Der står med
andre ord ikke noget pengetræ i gården i Nybrogade 2, og hvis dansk kulturliv
skal finde ny fremdrift, er det nødvendigt, at vi omstiller os. "
Men jeg mangler hans
stillingtagen til elementer i kulturpolitikken. F.eks. navigerer han behændigt
uden om bibliotekernes rolle i musikformidlingen, og nævner overhovedet ikke
den satsning, som bibliotekerne har skabt for at sikre nem og lovlig musikformidling
via bibzoom.dk. En tjeneste som i Danmark var startskuddet til digital
musikformidling via nettet. Den trives fint, omend den er overhalet i størrelse
af flere af de kommercielle tjenester, hvilket er fint nok fordi den skal
fungere som et supplement, så borgerne har adgang til lovlig musik. Men
synes kulturministeren stadig det er en biblioteksopgave at stille digital
musik til rådighed? I dag er der nemlig en del kommuner, der vælger ikke at
gøre det.
Kulturministeren forholder
sig blot til de kommercielle tilbud:
"Musikindustrien
blev ramt først og hurtigst af den nye internetbaserede delekultur. Den
digitale musik er godt på vej til at overhale det fysiske salg, og i 2011 stod
salg af digital musik i Danmark for 39,1 procent af markedets samlede omsætning.
Mens den enkelte musikelsker har fået flere tilbud, har musikerne, pladeselskaberne og butikkerne kæmpe udfordringer, fordi digitaliseringen stiller store krav til deres forretningsmodeller. Imidlertid er der tegn på, at musikindustrien er ved at finde fodfæste igen efter nogle omvæltende år, og de nye lovlige streaming tjenester som f.eks. Spotify og WiMP tilbyder det bedste af den digitale verden, samtidig med at kunstnerne får penge.
Streaming er ikke nødvendigvis svar på alle udfordringer, og jeg skal med det samme sige, at jeg altid vil forsvare kunsternes ophavsret. Det er allerede forbudt i Danmark at distribuere piratmateriale, og der er allerede mulighed for at retsforfølge de værste syndere."
Mens den enkelte musikelsker har fået flere tilbud, har musikerne, pladeselskaberne og butikkerne kæmpe udfordringer, fordi digitaliseringen stiller store krav til deres forretningsmodeller. Imidlertid er der tegn på, at musikindustrien er ved at finde fodfæste igen efter nogle omvæltende år, og de nye lovlige streaming tjenester som f.eks. Spotify og WiMP tilbyder det bedste af den digitale verden, samtidig med at kunstnerne får penge.
Streaming er ikke nødvendigvis svar på alle udfordringer, og jeg skal med det samme sige, at jeg altid vil forsvare kunsternes ophavsret. Det er allerede forbudt i Danmark at distribuere piratmateriale, og der er allerede mulighed for at retsforfølge de værste syndere."
Bibzoom
tilbyder for nuværende ikke streaming, men den stiller musikken til rådighed
til download, så borgeren har adgang, omend det måske ikke er den nyeste og
mest brugte metode. Men for mig at se handler det
for bibliotekerne om at adgangen er der. Synes ministeren også
det?
Kulturministeren forholder sig også til den såkaldte biblioteksafgift, som er en kulturpolitisk støtte til forfatterne i Danmark. Den udmøntes efter hvor mange eksemplarer de danske biblioteker har stående på hylderne. Den kulturpolitiske størrelse er givetvis også årsagen til, at man på bibliotekerne i dag har mulighed for at indkøbe bøger og låne dem ud til de er slidt op, uden at skulle betale ekstra til forfatterne.
Kulturministeren forholder sig også til den såkaldte biblioteksafgift, som er en kulturpolitisk støtte til forfatterne i Danmark. Den udmøntes efter hvor mange eksemplarer de danske biblioteker har stående på hylderne. Den kulturpolitiske størrelse er givetvis også årsagen til, at man på bibliotekerne i dag har mulighed for at indkøbe bøger og låne dem ud til de er slidt op, uden at skulle betale ekstra til forfatterne.
Men sådan er
det ikke med e-bøger. Der betaler bibliotekerne omkring 15 kr. hver gang en
borger låner en bog. Det er en dyr og svært håndtérbar model i en offentlig
driftsøkonomi.
- LÆS OGSÅ: Udlån af e-bøger splitter bogverdenen
Derfor er
jeg også begejstret for, at Kulturministeren nu udviser mod til at tage hul på
denne svære debat. Og i Danmarks Biblioteksforening er vi glade for at være
indbudt til at deltage i arbejdet med at finde løsninger på disse udfordringer.
Vi er glade for at skulle deltage i det
udvalg, som kulturministeren beskriver i sin kronik.
Kulturministeren beskriver problematikken på udmærket vis:
"En konkret udløber af mine overvejelser om digitaliseringen bliver en justering af biblioteksafgiften, så den svarer til de digitale tider. Jeg nedsætter nu et udvalg, der skal se på mulighederne for at reformere biblioteksafgiften, så den kommer til at afspejle bibliotekernes brug af e-bøger. Biblioteksafgiften på omkring 170 mio. kr. årligt er en vigtig del af finansieringen af de danske forfattere, og den er dermed samfundets kontrakt med forfatterne om støtte til gengæld for udlån. Men biblioteksafgiften er ikke tidssvarende. Den gælder kun de fysiske eksemplarer af bøger på bibliotekerne, og hvad sker der så, når bibliotekerne begynder at udlåne e-bøger?
På biblioteksområdet er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) et samarbejde mellem staten, Kommunernes Landsforening og (forhåbentlig) alle de danske folkebiblioteker. DDB skal sikre gode indkøbsaftaler og et mangfoldigt tilbud af e-bøger og andet digitalt materiale hos alle landets kommuner.
Som det er i dag, kan én kommune have ét sæt af elektroniske bøger, mens en anden kommune har helt andre tilbud eller meget få. Det er slet ikke i tråd med det, som digitaliseringen burde handle om, nemlig at alle har nem og hurtig adgang til mest muligt indhold, selvfølgelig i det omfang aftalerne med de kommercielle spillere kan falde på plads."
Kulturministeren beskriver problematikken på udmærket vis:
"En konkret udløber af mine overvejelser om digitaliseringen bliver en justering af biblioteksafgiften, så den svarer til de digitale tider. Jeg nedsætter nu et udvalg, der skal se på mulighederne for at reformere biblioteksafgiften, så den kommer til at afspejle bibliotekernes brug af e-bøger. Biblioteksafgiften på omkring 170 mio. kr. årligt er en vigtig del af finansieringen af de danske forfattere, og den er dermed samfundets kontrakt med forfatterne om støtte til gengæld for udlån. Men biblioteksafgiften er ikke tidssvarende. Den gælder kun de fysiske eksemplarer af bøger på bibliotekerne, og hvad sker der så, når bibliotekerne begynder at udlåne e-bøger?
På biblioteksområdet er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) et samarbejde mellem staten, Kommunernes Landsforening og (forhåbentlig) alle de danske folkebiblioteker. DDB skal sikre gode indkøbsaftaler og et mangfoldigt tilbud af e-bøger og andet digitalt materiale hos alle landets kommuner.
Som det er i dag, kan én kommune have ét sæt af elektroniske bøger, mens en anden kommune har helt andre tilbud eller meget få. Det er slet ikke i tråd med det, som digitaliseringen burde handle om, nemlig at alle har nem og hurtig adgang til mest muligt indhold, selvfølgelig i det omfang aftalerne med de kommercielle spillere kan falde på plads."
Det her
understreger, at digitalisering også handler om demokratisering, hvor
bibliotekerne kan være med til at skabe adgang for borgerne til alle de
digitale materialer. Bibliotekernes
opgave er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, og det er det
også i en digital verden.
Danmarks
Biblioteksforening vil gerne være en aktiv medspiller i kulturministerens
kulturpolitiske horisont, og være med til at sikre at bibliotekerne forsat
sikrer borgerne en demokratisk adgang, også når verden bliver mere
digital.
Vi
tror på, at vi via dialog og forhandlinger mellem alle parter kan sikre gode
løsninger for SAMFUNDET og BORGERNE som biblioteket er sat i verden for.
Derfor er vi også glade for
den massive opbakning fra både minister og brancherne til det dialogmøde, som
vi afholder om et par uger, for at komme nærmere en fælles forståelse for nye
forretningsmodeller i en digital verden.
Som formanden for Danmarks
Biblioteksforening udtrykker det:
"De danske
folkebiblioteker skal fortsat sikre borgerne et frit og varieret tilbud af
informations- og kulturprodukter, og Danmarks Biblioteksforening vil
naturligvis bidrage konstruktivt til, at den nationale vision om et
konkurrencedygtigt videnssamfund holdes fast på sporet, også i en digital
fremtid."
Kommentarer
Send en kommentar