Gå videre til hovedindholdet

De digitale bibliotekstjenesters fremtid til debat

Dialog fører til forståelse er mantraet for Danmarks Biblioteksforening mange aktuelle initiativer for at sikre borgerne adgang til information, når verden bliver stadig mere digital.

F.eks. var jeg i den forløbne uge i Radio 24syv for at debattere de digitale bibliotekstjenesters fremtid, med Cliff Hansen fra Lindhardt & Ringhof.

Du kan høre det her:


Mit udgangspunkt er bibliotekernes vigtige samfundsmæssige rolle i fortsat, at sikre alle borgere adgang til information, også i en digital verden.

Danmarks Biblioteksforening er ikke en direkte forhandlingspart i forhold til at købe eller sælge digitale materialer til bibliotekerne, vores interesse er at sikre den fri og lige adgang til information og fortsat at udvikle videnssamfundet. Men Danmarks Biblioteksforening spiller en aktiv rolle i at skabe dialog mellem producenter, forlag, kunstnere, biblioteker, politikere og alle de der har interesser i området. Danmarks Biblioteksforening seneste initiativ på området er et:

DIALOGMØDE om DIGITALE BIBLIOTEKSTJENESTERS FREMTID, hvor Kulturministeren deltager og indledningsvis kommer med sit bud på udfordringerne.

Det møde har vi indbudt til på mandag den 24. september, og det er vist også med baggrund i det radio 24syv har sat mig og Cliff Hansen stævne. 

Der har været en del mediebevågenhed på mødet, som måske også er betinget af at pressen ikke er inviteret. Vores fokus er nemlig at skabe konstruktiv dialog og den fremmes ikke af at man kun kommunikerer gennem medierne.  Politiken havde søndag en artikel om mødet og har også kontaktet os for at komme med, men denne gang forsøger vi altså uden mediedækning af selve mødet. 

Hvorfor et dialogmøde?
I den seneste tid har medierne bragt en række indlæg om nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester.
Indlæggende og den efterfølgende debat mellem de involverede parter viser, at der er behov for i fællesskab at få beskrevet nogle forretningsmodeller, så bibliotekerne også fremover kan leve op til deres forpligtelse om at stille materialer til rådighed for borgerne, samtidig med at de kommercielle aktører sikres en rimelig indtjening.
Man kan sige at vores hovedfokus er hvordan man skaber et for alle parter givende fremtidigt samarbejde om distribution af digitale medier via folkebibliotekerne?

Baggrunden for dialogmødet er altså at få afdækket udfordringerne, og skitseret mulige løsninger.
Til dialogmødet har vi inviteret en række repræsentanter fra en række centrale aktører på området; interesseorganisationer, folketingets kulturudvalg og biblioteker, samt kulturministeriet, hvor ministeren allerede har givet tilsagn om at deltage. Vi har altså valgt en rimelig snæver kreds af mennesker som repræsenterer købere og sælgere, samt enkelte politikere, da vi tror på at det fremmer den konstruktive dialog, at holde en snæver fokus.

Danmarks Biblioteksforening vil i efteråret forsat have fokus på emnet og arbejdet på en fortsat dialog mellem parterne, samt fortsat sikre den politiske opbakning til folkebibliotekerne rolle som indgangen til viden og information for alle borgerne også når verden bliver digital.

Vi har stor tiltro til at vi kan finde fælles løsninger, så bibliotekerne fortsat er en vigtig faktor i at skabe vidensvækst.

Kommentarer

  1. Spændende læsning og spændende debat at følge på sidelinjen.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n