Gå videre til hovedindholdet

Den digitale udfordring for bibliotekerne - skal, skal ikke?

I dag har jeg fået mulighed for at afholde en gæsteforelæsning for en årgang på Det Informationsvidenskabelige Akademi.  Det glæder jeg mig til, specielt at opleve hvad der rør sig blandt de studerende lige nu.

Jeg skal tale under overskriften Aktuelle udfordringer for bibliotekerne, hvilket jo giver mig ret frie hænder og lige nu er der mange udfordringer og mange mulige udviklingsveje.

Jeg vil tage udgangspunkt i en aktuel debat som rummer et krydsfelt af forskellige udviklingsønsker, hvor jeg sætter to synspunkter over for hinanden. Det vil være udgangspunktet for en debat med de studerende. 

De to synspunkter er:

Hvis vi spørger bibliotekarernes fagforening BF

dr.dk 6. sep 2012
Bibliotekarernes formand, Pernille Drost, er skeptisk overfor de nye centrale digitale bibliotekstilbud, hvor bibliotekerne stiller e-bøger, musik og film til rådighed på nettet og endda markedsfører sig som et gratis tilbud i direkte konkurrence med de kommercielle udbydere.
- ”Det ender med at blive for dyrt og for holdningsløst, siger Pernille Drost, der vil have selvbestemmelsen tilbage til det enkelte bibliotek”. 

Synspunktet kom også til udtryk i Politiken 10 juni 2012
»Vi har at gøre med en i forvejen hårdt trængt musikbranche; bibliotekerne skal ikke konkurrere med det kommercielle marked«

Hvis vi spørger biblioteksforeningen?

Stop den digitale panik!



Bibliotekernes tilbud i en digital verden
”Der er vel næppe den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud til borgerne. Et tilbud som naturligvis skal fungere på fornuftige vilkår som supplement til de kommercielle tilbud på markedet - nøjagtig som det allerede har været tilfældet i mange år i forhold til fysiske bøger, hvor bibliotekerne og boghandlerne har suppleret hinandens tilbud på udmærket vis” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Jeg tror der vil være god energi i den diskussion, og jeg ved godt hvem jeg er mest enig med.

Du kan se hele mig oplæg her

Kommentarer

  1. Bibliotekerne i den digitale verden.
    Hvis man overhovedet vil have en chance for at være med i den digital verden, så må man først og fremmest til at arbejde med, hvordan materialerne bliver tilgængelige, jeg tænker her først og fremmest på lydbøgerne. Det er i dag fuldstændig uigennemskueligt, hvilke krav, der f.eks. stilles til mp3 afspillere og forretningerne kan slet ikke give vejledning. Så er man hægtet af inden man får lånt den første bog. Bibliotekerne kan man glemme at spørge. De ved heller ingenting.

    SvarSlet
  2. Tak for du gør opmærksom på det, hvis der er biblioteker der ikke kan hjælpe dig med det, så må vi have opkvalificeret dem, for det bør de kunne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet