Gå videre til hovedindholdet

Biblioteker møder forlag, filmselskaber og musikbranchen


I den seneste tid har medierne bragt en række indlæg om nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester.

Indlæggende og den efterfølgende debat mellem de involverede parter viser, at der er behov for i fællesskab at få beskrevet nogle forretningsmodeller, så bibliotekerne også fremover kan leve op til deres forpligtelse om at stille materialer til rådighed for borgerne, samtidig med at de kommercielle aktører sikres en rimelig indtjening. 

Danmarks Biblioteksforening er ikke en forhandlingspart i forhold til at købe eller sælge digitale materialer, vores interesse er blot at sikre den fri og lige adgang til information, for fortsat at udvikle videnssamfundet. Men Danmarks Biblioteksforening spiller en aktiv rolle i at skabe dialog mellem producenter, forlag, kunstnere, biblioteker, politikere og alle de der har interesser i området. Danmarks Biblioteksforening seneste initiativ, på området er et DIALOGMØDE om DIGITALE BIBLIOTEKSTJENESTERS FREMTID

Der har været en del mediebevågenhed på mødet, som måske også er betinget af at pressen ikke er inviteret. Vores fokus er nemlig at skabe konstruktiv dialog og den fremmes ikke af at man kun kommunikerer gennem medierne.  Politiken havde søndag en artikel om mødet og har også kontaktet os for at komme med, men denne gang forsøger vi altså uden mediedækning af selve mødet.

Journalisten Carsten Andersen har imidlertid lavet en fin artikel om ideen med mødet i søndagspolitiken, hvor han skriver:

"Bibliotekernes gratis udlån af film, bøger og musik udfordrer forlag, filmselskaber og musikindustrien, som prøver at finde digitale forretningsmodeller. Sagen er så følsom, at parterne mødes for lukkede døre.

Bibliotekerne forsøger nu sammen med bog-, musik-og filmindustrien at tage de første skridt frem mod en fælles forståelse af, hvordan man skal tackle den digitale fremtid. Det sker om godt en uge på et dialogmøde, som Danmarks Biblioteksforening har indbudt til - men for aldeles lukkede døre, for alle ved, at emnet er sprængfarligt.

»Det handler om, at vi på sigt finder nogle gode, digitale modeller, for i bibliotekerne er vi også interesseret i, at kunstnerne kan få nogle penge ud af det her. Ellers er der ikke noget at distribuere«, siger Michel Steen-Hansen, som er direktør i Danmarks Biblioteksforening .

Alle leder i dag efter nye, digitale forretningsmodeller, som sikrer, at både kunstnere og deres kommercielle partnere kan overleve økonomisk. Det kan imidlertid være svært at finde brugbare modeller, hvis bøger , film og musik kan hentes gratis med få klik påbibliotekerne .

Det er ikke svært at finde kommercielle interesser, som er stærkt skeptiske over for, hvordan det er gået hidtil. Lindhardt og Ringhof har uden tøven sagt, at det digitale udlån påbibliotekerne har skadet det kommercielle marked. Det var blandt andet frygten for denne effekt, der fik JP/Politikens Forlagshus til helt at sige nej tak til bibliotekernes tjeneste eReolen.

»Vi kan ikke deltage i et frit tagselvbord med e- bøger på bibliotekerne , samtidig med at vi forsøger at skabe et marked, hvor folk skal betale for varen. Der bliver nødt til at være en begrænsning«, siger forlagsdirektør Lene Juul fra JP/Politikens Forlagshus. Hun noterer sig også, at forlaget har haft en stigning i salg af e-bøger på 350 pct. det seneste år, og tilskriver det bl. a., at man ikke har været med i eReolen.

Indpakning eller indhold
Historien om eReolen viser ret tydeligt, hvor svært det er at finde modeller for distribution af digitalt materiale, som både biblioteker og industrien kan leve med.

Forsøgsordningen for udlån af e- bøger begyndte 1. november sidste år. Ordningen udløber om halvanden måned, men trods intense forhandlinger har man ikke fundet en permanent løsning for forsøgsordningen.
Danmarks Biblioteksforening mener, at debatten lige nu burde handle om, at bibliotekernehar en lovbestemt, demokratisk forpligtelse til at give borgerne lige adgang til kultur, uddannelse og oplevelser, men at debatten i stedet kommer til at handle om de nye medier som sådan. Ifølge foreningen har de danske folkebiblioteker altid levet fint side om side med kommercielle udbydere, forlag og udøvende, og man mener også, det er helt naturligt, at bibliotekernes tilbud skal være tilgængelige i en digital virkelighed.
»Derfor er det også på tide, at vi dropper debatten om fysiske bøger kontra e- bøger , cd'er kontra digitale musikfiler og så videre. Det er reelt kun et spørgsmål om indpakning, ikke indhold«, mener Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening .

Kulturminister Uffe Elbæk er inviteret til mødet 24. september, hvor han holder det indledende oplæg. Forlæggerforeningen, Ifpi fra musikbranchen og filmbranchens producentforening er repræsenteret til at tage debatten med bibliotekerne .




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte