Gå videre til hovedindholdet

Væk med børnebøderne, de holder ungerne væk fra bibliotekerne eller?

En barriere for en sammensmeltning mellem børnebibliotekerne og skolebibliotekerne, er at børnebibliotekerne, de fleste steder, opkræver bøder for for sent afleverede materialer. Det gør skolebibliotekerne ikke, derfor er det vanskeligt at lave et sømløst bibliotek.

Det er en kommunal beslutning om bøderne skal være der. I Hedensted kommunes biblioteker har man, ifølge DR.dk 13. august 2009, bedt kommunen om lov til at fjerne bøderne til børn under 16. Dels fordi biblioteket i Hornsyld bliver slået sammen med skolebiblioteket , der ikke uddeler bøder og dels for at lokke flere kunder i butikken- Vi håber at flere børn får lyst til at bruge bibliotekets tilbud, siger biblioteksleder Ulla Henriksen fra Hedensted. ... Børn får forbud mod at låne bøger- Vi har i hvert fald oplevet flere forældre, der har sagt til børnene at de ikke må bruge biblioteket , hvis de ikke kan finde ud af at aflevere til tiden. Nogle børn har selv skullet betale bøderne af deres lommepenge, og vi mener ikke det skal være en straf at gå på biblioteket .

Spørgsmålet er så, om det virkelig forhindre nogle børn i at bruge biblioteket, at der opkræves bøder og hvilke konsekvenser det skal have for bibliotekerne, hvis bøder forhindre potentielle brugere i at benytte bibliotekstilbuddet?

Kommentarer

  1. Børne- og Undervisningsudvalget i Hedensted Kommune besluttede, at bibliotekerne i Hedensted helt må droppe bøderne til børn under 16 år.

    Det vil koste bibliotekerne - og dermed Hedensted Kommune mellem 20.000 og 25.000 kr. årligt at droppe bøder til børn, men så melder man sig også ind i det fine selskab af kommuner, der ikke bruger bøder til børn. Også i Silkeborg har man afskaffet børnebøder - også her fordi man har bygget et skolebibliotek og et almindeligt bibliotek sammen et sted i kommunen.
    Vejle Amts Folkeblad 14. august

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte