fredag den 6. september 2013

Hva’ ska’ jeg med kommunen?

I en ny måling blandt unge i, svarer 46 % af de unge, at de ikke ved, hvad kommunen står for. Og 50% af de unge efterlyser, at kommunen er tydelig og direkte i kommunikationen med unge.

Der er altså rigtig mange unge der spørg ”Hva’ ska’ jeg med kommunen?” og det er også titlen på vores udviklingsprojekt der involverer de 15-25 årige i hvordan kommunens serviceydelser kan blive bedre, og hvordan unge kan få indflydelse på de digitale tilbud i bibliotek og borgerservice. Der er syv kommuner med til at udvikle serviceydelser og digitale tilbud i forhold til de 15-25 åriges aktuelle livssituation. Det kan være i forbindelse med uddannelse, lægeskift, flytning, udenlandsophold og meget mere. Projektet vil også vise unge, at man kan få indflydelse på bibliotekets aktiviteter og tilbud ved at involvere sig, og at kommunen kan være en direkte medspiller i en række sammenhænge, hvor unge har særlige interesser og behov.

Derfor handler projektet både om demokrati- og samfundsforståelse, om kommunikation og om læring. Der er tale om såvel muligheder som gensidige forpligtigelser.

Mange unge har svært ved at se, at kommunen er noget, der angår dem, eller har betydning for dem. Det til trods for, at en kommune hjælper med at passe dem helt fra de er små, sørger for at der er et skoletilbud samt varetager fx græsslåningen på den lokale fodboldbane. En kommune yder faktisk også hjælp og rådgivning, hvis man vil starte en forening eller lignende.

Men det er ikke noget, der står tydeligt i unges bevidsthed.

Det kan skyldes, at unge ikke har kendskab til, hvad en kommune er for en størrelse, eller at de ikke har behov for rådgivning overhovedet, og det kan skyldes, at kommunen ikke har kendskab til unges behov, eller til hvordan unge kommunikerer og søger informationer.

Der kan også være sproglige barrierer. Kommuner og de offentlige instanser bruger svære ord og begreber, som ofte er meget indforståede. Hvad er fx en ”Forskudsopgørelse”? Det kan være svært at forstå for en ung medarbejder i Rema 1000, som netop har fået sit første fritidsjob. Da er det måske bedre at kalde den årlige registrering til Skattevæsenet for et ”Skattebudget”?

Unge efterlyser tydelig kommunikation med kommunen.
Danmarks Biblioteksforening samarbejder om projektet med biblioteker og borgerservicecentre i seks andre kommuner og konsulentfirmaet Knudsen Syd om at udvikle offentlige serviceydelser og digitale læringsforløb i forhold til den situation, den unge står i lige nu.

I en ny måling blandt unge i de syv kommuner, foretaget af Moos Bjerre Analyse & konsulentfirmaet Knudsen Syd, svarer 46 % af de unge, at de ikke ved, hvad kommunen står for. Og 50% af de unge efterlyser, at kommunen er tydelig og direkte i kommunikationen med unge.

37% ved ikke, at de kan få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis de engagerer sig. 13% mener ikke, de kan få indflydelse.

Til gengæld viser undersøgelsen, at hele 80% af de unge adspurgte har betjent sig selv via internettet i forbindelse med bolig, flytning, lægevalg, boligstøtte m.m., mens kun 28% har valgt at møde fysisk frem i den kommunale borgerservice. Og her mener 24% at åbningstiderne er for dårlige.

Biblioteket involverer unge i valgaktiviteter
Undersøgelsen viser også, at hele 55% af de unge adspurgte i de syv kommuner har stemt ved det seneste folketingsvalg i 2011. Det er en høj valgdeltagelse i forhold til KLs undersøgelse fra marts i år, hvor kun 35% af de unger siger at de vil stemme til det forestående kommunalvalg. Derfor er et klar fokus for os, at se nærmere på hvordan bibliotekerne kan være med til at øge valgdeltagelsen.

Hvorfor overhovedet stemme? Andre undersøgelser fra DUF og KL viser, at unge er politisk interesserede og politisk bevidste og frivillige engagerede som aldrig før. Men de vælger det formelle demokrati fra.

Hele sigte med vores projekt er at det er vigtigt at vide, at man kan få indflydelse på kommunen, hvis man selv vil! Ved man ikke det, så deltager man ikke og det er en af de største demokratiske udfordringer vi har.


Faktaboks med oversigt over lokale initiativer: Hver af de deltagende kommune udvikler sine egne lokale projekter. Ideen er, at man låner hinandens ideer efterfølgende og prøver dem af i egen kommune. I Skanderborg arbejder man med et utraditionelt valgmøde med standup og lokale politikere. I Næstved laver man særlige formidlingstiltag med videofilm og Facebookside. På Stevns bliver 9-10 klasserne undervist ude i skolerne i de offentlige betjeningsløsninger, og i Kerteminde og på Nordfyn handler det bl.a. om formidlingsaktiviteter for unge gennem de lokale jobcentre. Vesthimmerlands Biblioteker planlægger særlige kampagner, dér hvor unge er, fx på den lange tur i morgenbussen til gymnasiet i Aalborg. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar