-eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark.
Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden.
Viden
= Information + læring
I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører. At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke.
Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden.
Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.:
Folkebibliotekernes formål og virksomhed§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces.
Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.
Med denne indgang til vidensbegrebet, tager jeg udgangspunkt i min egen erfaring med internet leksika og wiki'er. Helt tilbage i 2000 var jeg ansat som leder af et Midtsjællands Lokalhistorike Arkiv, hvor vi fik den ide at skabe et lokalhistoriske leksikon på Internettet, sammen med det lokale bibliotek i Ringsted. Det var altså et par år før Wikipedia opstod og vi tænkte det som udelukkende som en formidling af vores viden. Allerede den gang snakkede vi godt nok om at lade brugerne berige de informationer vi lagde ud, men det var alligevel en kertetisk tanke og teknisk rimelig indviklet den gang.
Ideen var at hver gang vi på arkiv og bibliotek, fik et spørgsmål af lokalhistoriske og almen karakter, så indføjede vi svaret i Ringsted Leksikon. Projekter blev gennemført som og fungerede i nogle år som et internetbaseret Ringsted Leksikon (indtil det for nogle år siden blev hacket og omdannet til en Ringsted Wiki). Der viste sig dog at være flere udfordringer og en af de jeg vil fremhæve var måden at formidle viden på. I arkivverdenen var der en vis tradition for at være skriftlig i sin formidling af viden, hvor svar ofte blev nedskrevet og sendt til brugere, eller indføjet i en sag. Den tradition var der ikke i biblioteket, hvor det handlede om at finde den rigtige information ofte i bøger, som så blev udlånt til brugeren. Det opdagede jeg ved at bøgerne blev lagt på mit bord, med en seddel i, hvor jeg så kunne skrive svaret ind i leksikonnet. Det var lærerigt for mig (og fast arbejde) men også tankevækkende i forhold til forskellige kulturer i beslægtede institutioner. Men viser også et tankesæt i forhold til, om vidensformidling er det samme som at stille information til rådighed. Det sætter jeg spørgsmålstegn ved og håber at vi finder nogle udfordrende svar på hos Wikipidianerne.
I den kontekst stiller jeg også spørgsmålet om ikke Wikipedia og bibliotekerne kunne finde noget (mere) at bruge hinanden til.
Jeg tror folkebibliotekerne kunne bidrage meget mere til den danske Wikipedia, både i kraft af alle de ansatte vidensformidlere kunne bidrage direkte, men også som formidlere til alle folkebibliotekets brugere om at være deltagere.
Jeg er nemlig faldet over et særpræg i den Danske Wikipedia i forhold til det øvrige Skandinavien. Det ser ud til at den svenske indeholder næsten 10 gange så mange artikler, som den danske (1.587.562 mod 196.025) mens nordmændene, der vedligeholder to forskellige wikipedier (Bokmål og nynorsk) oplyser, at bokmålsudgaven alene indeholder næsten 400.000.
Se Dansk Wikipedia sakker agterud - og Wikipedia Danmark har selv skrevet om det
Hvordan kan det mon være? Er det blevet for nørdet i Danmark? Skal vi have folkeliggjort projekt Wikipedia og kan folkebibliotekerne være med til det?
Se mine PowerPoint her:
Kommentarer
Send en kommentar