Gå videre til hovedindholdet

Hva’ ska’ jeg med kommunen?

I en ny måling blandt unge i, svarer 46 % af de unge, at de ikke ved, hvad kommunen står for. Og 50% af de unge efterlyser, at kommunen er tydelig og direkte i kommunikationen med unge.

Der er altså rigtig mange unge der spørg ”Hva’ ska’ jeg med kommunen?” og det er også titlen på vores udviklingsprojekt der involverer de 15-25 årige i hvordan kommunens serviceydelser kan blive bedre, og hvordan unge kan få indflydelse på de digitale tilbud i bibliotek og borgerservice. Der er syv kommuner med til at udvikle serviceydelser og digitale tilbud i forhold til de 15-25 åriges aktuelle livssituation. Det kan være i forbindelse med uddannelse, lægeskift, flytning, udenlandsophold og meget mere. Projektet vil også vise unge, at man kan få indflydelse på bibliotekets aktiviteter og tilbud ved at involvere sig, og at kommunen kan være en direkte medspiller i en række sammenhænge, hvor unge har særlige interesser og behov.

Derfor handler projektet både om demokrati- og samfundsforståelse, om kommunikation og om læring. Der er tale om såvel muligheder som gensidige forpligtigelser.

Mange unge har svært ved at se, at kommunen er noget, der angår dem, eller har betydning for dem. Det til trods for, at en kommune hjælper med at passe dem helt fra de er små, sørger for at der er et skoletilbud samt varetager fx græsslåningen på den lokale fodboldbane. En kommune yder faktisk også hjælp og rådgivning, hvis man vil starte en forening eller lignende.

Men det er ikke noget, der står tydeligt i unges bevidsthed.

Det kan skyldes, at unge ikke har kendskab til, hvad en kommune er for en størrelse, eller at de ikke har behov for rådgivning overhovedet, og det kan skyldes, at kommunen ikke har kendskab til unges behov, eller til hvordan unge kommunikerer og søger informationer.

Der kan også være sproglige barrierer. Kommuner og de offentlige instanser bruger svære ord og begreber, som ofte er meget indforståede. Hvad er fx en ”Forskudsopgørelse”? Det kan være svært at forstå for en ung medarbejder i Rema 1000, som netop har fået sit første fritidsjob. Da er det måske bedre at kalde den årlige registrering til Skattevæsenet for et ”Skattebudget”?

Unge efterlyser tydelig kommunikation med kommunen.
Danmarks Biblioteksforening samarbejder om projektet med biblioteker og borgerservicecentre i seks andre kommuner og konsulentfirmaet Knudsen Syd om at udvikle offentlige serviceydelser og digitale læringsforløb i forhold til den situation, den unge står i lige nu.

I en ny måling blandt unge i de syv kommuner, foretaget af Moos Bjerre Analyse & konsulentfirmaet Knudsen Syd, svarer 46 % af de unge, at de ikke ved, hvad kommunen står for. Og 50% af de unge efterlyser, at kommunen er tydelig og direkte i kommunikationen med unge.

37% ved ikke, at de kan få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis de engagerer sig. 13% mener ikke, de kan få indflydelse.

Til gengæld viser undersøgelsen, at hele 80% af de unge adspurgte har betjent sig selv via internettet i forbindelse med bolig, flytning, lægevalg, boligstøtte m.m., mens kun 28% har valgt at møde fysisk frem i den kommunale borgerservice. Og her mener 24% at åbningstiderne er for dårlige.

Biblioteket involverer unge i valgaktiviteter
Undersøgelsen viser også, at hele 55% af de unge adspurgte i de syv kommuner har stemt ved det seneste folketingsvalg i 2011. Det er en høj valgdeltagelse i forhold til KLs undersøgelse fra marts i år, hvor kun 35% af de unger siger at de vil stemme til det forestående kommunalvalg. Derfor er et klar fokus for os, at se nærmere på hvordan bibliotekerne kan være med til at øge valgdeltagelsen.

Hvorfor overhovedet stemme? Andre undersøgelser fra DUF og KL viser, at unge er politisk interesserede og politisk bevidste og frivillige engagerede som aldrig før. Men de vælger det formelle demokrati fra.

Hele sigte med vores projekt er at det er vigtigt at vide, at man kan få indflydelse på kommunen, hvis man selv vil! Ved man ikke det, så deltager man ikke og det er en af de største demokratiske udfordringer vi har.


Faktaboks med oversigt over lokale initiativer: Hver af de deltagende kommune udvikler sine egne lokale projekter. Ideen er, at man låner hinandens ideer efterfølgende og prøver dem af i egen kommune. I Skanderborg arbejder man med et utraditionelt valgmøde med standup og lokale politikere. I Næstved laver man særlige formidlingstiltag med videofilm og Facebookside. På Stevns bliver 9-10 klasserne undervist ude i skolerne i de offentlige betjeningsløsninger, og i Kerteminde og på Nordfyn handler det bl.a. om formidlingsaktiviteter for unge gennem de lokale jobcentre. Vesthimmerlands Biblioteker planlægger særlige kampagner, dér hvor unge er, fx på den lange tur i morgenbussen til gymnasiet i Aalborg. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet