Gå videre til hovedindholdet

Hva’ ska’ jeg med kommunen?

I en ny måling blandt unge i, svarer 46 % af de unge, at de ikke ved, hvad kommunen står for. Og 50% af de unge efterlyser, at kommunen er tydelig og direkte i kommunikationen med unge.

Der er altså rigtig mange unge der spørg ”Hva’ ska’ jeg med kommunen?” og det er også titlen på vores udviklingsprojekt der involverer de 15-25 årige i hvordan kommunens serviceydelser kan blive bedre, og hvordan unge kan få indflydelse på de digitale tilbud i bibliotek og borgerservice. Der er syv kommuner med til at udvikle serviceydelser og digitale tilbud i forhold til de 15-25 åriges aktuelle livssituation. Det kan være i forbindelse med uddannelse, lægeskift, flytning, udenlandsophold og meget mere. Projektet vil også vise unge, at man kan få indflydelse på bibliotekets aktiviteter og tilbud ved at involvere sig, og at kommunen kan være en direkte medspiller i en række sammenhænge, hvor unge har særlige interesser og behov.

Derfor handler projektet både om demokrati- og samfundsforståelse, om kommunikation og om læring. Der er tale om såvel muligheder som gensidige forpligtigelser.

Mange unge har svært ved at se, at kommunen er noget, der angår dem, eller har betydning for dem. Det til trods for, at en kommune hjælper med at passe dem helt fra de er små, sørger for at der er et skoletilbud samt varetager fx græsslåningen på den lokale fodboldbane. En kommune yder faktisk også hjælp og rådgivning, hvis man vil starte en forening eller lignende.

Men det er ikke noget, der står tydeligt i unges bevidsthed.

Det kan skyldes, at unge ikke har kendskab til, hvad en kommune er for en størrelse, eller at de ikke har behov for rådgivning overhovedet, og det kan skyldes, at kommunen ikke har kendskab til unges behov, eller til hvordan unge kommunikerer og søger informationer.

Der kan også være sproglige barrierer. Kommuner og de offentlige instanser bruger svære ord og begreber, som ofte er meget indforståede. Hvad er fx en ”Forskudsopgørelse”? Det kan være svært at forstå for en ung medarbejder i Rema 1000, som netop har fået sit første fritidsjob. Da er det måske bedre at kalde den årlige registrering til Skattevæsenet for et ”Skattebudget”?

Unge efterlyser tydelig kommunikation med kommunen.
Danmarks Biblioteksforening samarbejder om projektet med biblioteker og borgerservicecentre i seks andre kommuner og konsulentfirmaet Knudsen Syd om at udvikle offentlige serviceydelser og digitale læringsforløb i forhold til den situation, den unge står i lige nu.

I en ny måling blandt unge i de syv kommuner, foretaget af Moos Bjerre Analyse & konsulentfirmaet Knudsen Syd, svarer 46 % af de unge, at de ikke ved, hvad kommunen står for. Og 50% af de unge efterlyser, at kommunen er tydelig og direkte i kommunikationen med unge.

37% ved ikke, at de kan få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis de engagerer sig. 13% mener ikke, de kan få indflydelse.

Til gengæld viser undersøgelsen, at hele 80% af de unge adspurgte har betjent sig selv via internettet i forbindelse med bolig, flytning, lægevalg, boligstøtte m.m., mens kun 28% har valgt at møde fysisk frem i den kommunale borgerservice. Og her mener 24% at åbningstiderne er for dårlige.

Biblioteket involverer unge i valgaktiviteter
Undersøgelsen viser også, at hele 55% af de unge adspurgte i de syv kommuner har stemt ved det seneste folketingsvalg i 2011. Det er en høj valgdeltagelse i forhold til KLs undersøgelse fra marts i år, hvor kun 35% af de unger siger at de vil stemme til det forestående kommunalvalg. Derfor er et klar fokus for os, at se nærmere på hvordan bibliotekerne kan være med til at øge valgdeltagelsen.

Hvorfor overhovedet stemme? Andre undersøgelser fra DUF og KL viser, at unge er politisk interesserede og politisk bevidste og frivillige engagerede som aldrig før. Men de vælger det formelle demokrati fra.

Hele sigte med vores projekt er at det er vigtigt at vide, at man kan få indflydelse på kommunen, hvis man selv vil! Ved man ikke det, så deltager man ikke og det er en af de største demokratiske udfordringer vi har.


Faktaboks med oversigt over lokale initiativer: Hver af de deltagende kommune udvikler sine egne lokale projekter. Ideen er, at man låner hinandens ideer efterfølgende og prøver dem af i egen kommune. I Skanderborg arbejder man med et utraditionelt valgmøde med standup og lokale politikere. I Næstved laver man særlige formidlingstiltag med videofilm og Facebookside. På Stevns bliver 9-10 klasserne undervist ude i skolerne i de offentlige betjeningsløsninger, og i Kerteminde og på Nordfyn handler det bl.a. om formidlingsaktiviteter for unge gennem de lokale jobcentre. Vesthimmerlands Biblioteker planlægger særlige kampagner, dér hvor unge er, fx på den lange tur i morgenbussen til gymnasiet i Aalborg. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municipalities a