tirsdag den 9. juni 2009

40 procent har svært ved computere

I dag den 9. jun. 2009 kan man på dr.dk læse:
Skrevet af: Ulla Abildtrup

"Et stigende antal danskere ved ikke, hvad der er op og ned på en computer. Hele 40 procent er it-analfabeter. Det vil myndigheder, fagbevægelse og erhvervsliv prøve at ændre f.eks. ved at sende flere på kursus.

En af dem er Kenneth Blankensteiner. Han er altmuligmand i et københavnsk firma og nødt til at bruge computer til daglig, men han er ikke særlig dus med dem.
- Jeg er 39 år, og dengang jeg gik i skole, var der jo ikke noget med computere. Det er irriterende, når man ikke kan finde ud af det.

Kenneth er langt fra den eneste, der har problemer. Over 40 procent af danskerne ved ikke, hvordan man sender en mail med en vedhæftet fil eller bruger en søgemaskine som Google. Og antallet af IT-analfabeter stiger ifølge Danmarks Statistik.

Kurser går for stærkt
Videnskabsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Dansk Metal og Dansk Industri sende flere på kursus, men kurser er ikke altid lykken, mener Kenneth Blankensteiner.
- Jeg er blandt andet varmemester og var for nylig på kursus i et nyt program, vi skal bruge. Men når jeg skal være helt ærlig, forstod jeg ikke en pind af det. Det gik simpelthen for stærk."

I den forbindelse er bibliotekernes læringsindsats vigtig. Det at de laver korte kurser målrettet til dem der "bare" lige har brug for at blive introduceret til nogle af de IT redskaber netop de har brug for. Rundt om på landets biblioteker findes der en masse tiltag, der understøtter denne læring.

Og netop nu er landets biblioteker i gang med en samlet indsats for, at biblioteket:
  • placeres som den institution, der lokalt sikrer at alle borgere kan få det nødvendige kompetenceløft, for at kunne udnytte de digitale muligheder
  • sikre borgerne mulighed for at tilegne sig grundlæggende IT kompetencer
  • lokalt stille sig i spidsen for kampagner som f.eks. ”It for alle” ”borger.dk”, ”Netsikker”, ”digital signatur” o.l. og koordinere forskellige læringsstrategier i forhold til detteaktivt
  • arbejde for at gøre borgerne opmærksomme på de mange digitale selvbetjeningsløsninger
    gennem undervisning mindske IT-videns-gabet mellem forældre og børn
  • udbrede kendskabet til IT som en nødvendig kompetence i forhold til en fortsat udvikling af Danmark som et demokratisk samfund

Det kan du læse mere om her


Se pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening

Ingen kommentarer:

Send en kommentar