Biblioteksdebat

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte

  ’Algoritmer, Data & Demokrati’  Vores digitale fremtid? – et webinar om biblioteksansattes rolle og opgaver 28. marts fra klokken 09.00 – 10.30 Hvordan sikre vi at alle borgere har de nødvendige digitale kompetencer og handleevne til at navigere i den digitale virkelighed? Kom med til et fagligt inspirerende webinar, hvor du bliver præsenteret for Tænketanken Mandag Morgens projekt ’Algoritme, Data og Demokrati’ og får indsigter i befolkningsundersøgelsen Danskernes digitale liv . Og så stiller vi skarpt på, hvordan netop bibliotekets og de biblioteksansattes rolle og opgaver kommer til at se ud i en digital fremtid. Webinaret er for ansatte på de danske biblioteker, der arbejder med digitalisering både i det borgerrettede arbejde og i udviklingsarbejdet. Webinaret er arrangeret af ADD-projektet, Forbundet Kultur og Information, Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Det er gratis at deltage og du kan se det fulde program og tilmelde dig her .

Hvad skærme kan, og hvordan de påvirker os, er ikke noget kulturbranchen kan undgå at forholde sig til, og behovet for netop dette bliver udelukkende større med de store summer penge, den voldsomme interesse og brug, der lige nu er i digitale læseprojekter fra e- og lydbogsvirksomheder, herunder i høj grad også de mange læsere der bruger de danske biblioteker eReolen . En amerikansk undersøgelse fra 2014 peger på, at e-bogslæsere har sværere ved at falde i søvn om aftenen og er mindre oplagte dagen efter sammenlignet med folk, der læser fysiske bøger inden sengetid. Undersøgelsen har dog vakt undren blandt forskere og fagfolk inden for digital læsning, som skriver Kulturmonitor i dag. Artiklen giver ikke et helt klart svar, men afspejler at det er et ret komplekst emne. Ud over der stadig mangler forskning på området, så er det også et emne som kalder på følelser og fordomme. Alle os der elsker papirbogen, kan blive ramt af den romantiske følelse og længsel efter den fordybelse og indl

Samfundet og demokratiet udfordres aktuelt på mange niveauer - ikke alene af pandemien - men især også af øget polarisering og fake news. Det er også helt centrale emner i regeringens mediepolitiske udspil og de medieforhandlinger der skydes i gang i dag. Oplyste medborgere har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Public servicemedier og institutioner som bibliotekerne skal fortsat aktivt understøtte og være garant for valid oplysning til borgerne. Hvordan sikrer vi det? På Det Bibliotekspolitiske Topmøde har vi stiller spørgsmålet til Lea Korsgaard , stifter af Zetland og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - og senere på konferencen stiller Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen det samme spørgsmål til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 21. og 22. april i Aalborg. Tilmelding er åben på - se program og tjek ind  her   Det taler jo i den grad også ind i det mediepolitiske udspil som regeringen udsender i dag u

To undersøgelser fra henholdsvis 2016 (PIRLS 2016) og 2017 (Tænketankens Fremtidens Bibliotekers "Børns læsning 2017") viste, at børns læselyst generelt var under pres. De læste mindre i fritiden, end de gjorde i 2010, og de brugte mere tid på streaming-tjenester, spil og sociale medier. På baggrund af disse undersøgelser iværksatte Danmarks Biblioteksforening arbejdet med at opbygge en Læsekoalition som kom med udspil til en " National Læsestrategi " med en masse forslag til initiativer for at fremme børns læselyst. Kulturministeriet har også iværksatte flere initiativer og lancerede programmet ”Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud”, for at give børn flere gode læseoplevelser i indskolingens fritidstilbud. 35 biblioteker modtog i alt 6,9 millioner kroner i tilskud til projekter, der skal give børn bedre mulighed for at møde litteratur i deres hverdag i skolernes fritidsordninger. Alle projekterne deltog i et nationalt udviklingsforløb

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv  er overskriften på et helt aktuelt oplæg fra alliancen Dansk Kulturliv som vi netop har præsenteret.  Hør Kulturen på P1 kl 14.42  hvor jeg debatterer oplægget Jeg har her uddybet oplægget her og sat i en kontekst af den udvikling vi i kulturlivet har oplevet i de seneste år, hvor mange har skreget på et analyseapparat. Det har jeg sammenholdt med de erfaringer vi har i bibliotekerne som nok er den branche der er mest statistiktunge, men hvor vi alligevel har skabet Tænketanken Fremtidens Biblioteker for at udvikle. I efteråret lavet jeg også oplæg med den baggrund, til Dansk Erhverv og KL's konference om hvordan et fremtidens Kulturens Analyseinstitut skulle udformes i efteråret og det er stadig det helt centrale element, at det handler om at udvikle i fællesskab. LÆS  Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv Siden da er Kulturens Analyseinstitut kommet på finansloven med 4. mio. kr i år og

Projektet Algoritmer, Data og Demokrati går nu ind i sit andet år, og lægger i 2022 hårdt ud med tre skarpe debatter med fokus på EU og Tech-giganternes brug af data. Danmarks Biblioteksforening er partner i projektet og inviterer alle interesserede til at melde sig til de tre kommende, gratis debatter. Den første kan du se NU hvor emnet er Hvordan arbejder EU med de digitale udfordringer, som borgerne konfronteres med? Samtale med Margrethe Vestager , ledende næstformand i EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et ‘Europa Klar til den Digitale Tidsalder   Følg den her Europæernes verden er og bliver i stigende grad digital. Denne udvikling medfører rigtig mange positive ting. F.eks. er det nemmere end nogensinde at opsøge ny viden og holde kontakt med venner og familie. Med den digitale verdens udvikling følger dog også nogle udfordringer, som potentielt truer vores borgerrettigheder som europæere. I projektet ”Europæernes digitale fremtid” di