Gå videre til hovedindholdet

DIGITALE DEBATTER OM EUROPÆERNES DIGITALE FREMTID

Projektet Algoritmer, Data og Demokrati går nu ind i sit andet år, og lægger i 2022 hårdt ud med tre skarpe debatter med fokus på EU og Tech-giganternes brug af data. Danmarks Biblioteksforening er partner i projektet og inviterer alle interesserede til at melde sig til de tre kommende, gratis debatter. Den første kan du se NU hvor emnet er
Hvordan arbejder EU med de digitale udfordringer, som borgerne konfronteres med? Samtale med Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et ‘Europa Klar til den Digitale Tidsalder  

Følg den her





Europæernes verden er og bliver i stigende grad digital. Denne udvikling medfører rigtig mange positive ting. F.eks. er det nemmere end nogensinde at opsøge ny viden og holde kontakt med venner og familie. Med den digitale verdens udvikling følger dog også nogle udfordringer, som potentielt truer vores borgerrettigheder som europæere. I projektet ”Europæernes digitale fremtid” diskuterer man, hvordan vi kan imødekomme nogle af de mest aktuelle problemstillinger og udfordringer, som den digitale udvikling rejser.

Som danskere og europæere bevæger vi os i en mere og mere digital verden, og digitale platforme spiller en mere og mere central rolle i vores liv. Det er der mange fordele ved. Med det store brug af digitale platforme følger dog også nogle udfordringer, som potentielt truer europæernes sikkerhed og tryghed. Eksempler på disse udfordringer er spredning af misinformation, f.eks. i form af fake news, og utilstrækkelig beskyttelse af borgeres persondata. I dette tema kaster man et blik på, hvordan man i EU arbejder med at imødekomme nogle af disse udfordringer.

  • Hvilke muligheder er der i at bruge sundhedsdata uden for sundhedsvæsenet?
  • Hvilke udfordringer kan der være ved at bruge sundhedsdata uden for sundhedsvæsenet?
  • Hvis I kunne bestemme: Hvor meget skal den enkelte kunne bestemme over, hvordan ens sundhedsdata bliver brugt?
  • Hvilke udfordringer vil der være for sundhedsvæsenet, medicinalindustrien og innovative virksomheder, hvis borgerne selv kunne bestemme, hvad deres sundhedsdata må bruges til?
Se selv med på debatterne:

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte