Gå videre til hovedindholdet

Opslag

EU-Parlamentet kunne lære noget af danske biblioteker

I dag skriver Jyllands Posten om 18 danske kunstneriske organisationer har skrevet under på en erklæring, der udtrykker bekymring over EU-Parlamentets kommende opdatering af regler om ophavsret. Det skriver avisen om som opfølgning på, at EU parlamentariker RIKKE KARLSSON (DF) i går skrev EU truer opblomstringen i den danske litteratur I dag siger hun så til avisen »Jeg synes, at de aftaler, som indtil videre er indgået mellem forlagene og bibliotekerne i Danmark, er fremragende. Med dem oplever jeg, at der er fundet en god balance mellem ønsket om tilgængelighed for offentligheden og rettighedshavernes krav om at opnå et rimeligt honorar for deres værker. Spørgsmålet er, om det ikke også er en model, de kunne lære af i EU i stedet for at komme rendende med stive regelværk og krav,« siger Rikke Karlsson.  I Danmarks Biblioteksforenig er hele problematikken om ophavsret og hvordan man skaber en fornuftig adgang for bøgerne til e-bøgerne generelt noget der fylder meget. På euro

Hvordan får vi mange til at læse lidt....mere #DanmarkLæser

I dag kan man i Politiken læse om hvordan læsekampagnen Danmark Læser har udfoldet sig i Ringkøbing Skjern, hvor den har fået tidligere ikke-læsere på plastfabrikken JSB Plast i Ringkøbing til at læse flere bøger om ugen. Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog. Sådan skrev kulturminister Marianne Jelved i en kronik efter hun på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2013 fik ideen til den store kampagne Danmark Læser. På mange måder er jeg sikker på hun har ret i lige den pointe, at litteraturen er med til at binde os sammen. En pointe jeg så underbygget i en pudsig observation i en stor narrativ undersøgelse fra  Mapped - Digital Patterns   som viste at enlige forældre læser betydelig mere skønlitteratur end forældre der lever i parforhold. Umiddelbart ville jeg tr

Køge set i kulturstrategisk lys

Køge er en kommune i rivende udvikling, med forventning om stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Der er flere årsager til disse forventninger, og det er interessant at følge udviklingen om hvordan man udnytter mulighederne. Kommunen er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet, og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side, er der store planer om nye byområder nord for byen. Derfor er det også rigtig spændende, at kommunen har igangsat en proces for at skabe en ny strategi for deres biblioteksvæsen. For mig er det specielt spændende at være med i processen, når det sker på baggrund af udvikling og ekspansion, for alt for ofte oplever jeg desværre kommuner, der igangsætter sådanne processer på baggrund af nedskæringer.  Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde i gang sammen med kultur- og idrætsudvalget nu. Jeg har også fået lov til at være med til at følge det til dørs, indtil vi i m

Glem ikke kulturens værdi, når demokratiet udfordres

Da Altinget.dk begyndte deres kultursektion, var jeg med som klummeskriver, nu har jeg fået lov til at deltage i en anden runde, hvor de har stillet spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?”   Se også - KL Topmøde - Kultur som lokomotiv for vækst - men har kultur i sig selv?   I dag bringer de mit svar, som du også kan se her: DEBAT: I politik bliver kultur ofte defineret udelukkende som økonomisk vækstskaber. Men kultur indeholder også alle de værdier og al den dannelse, som er udgangspunktet for vores demokrati, skriver direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen. Michel Steen-Hansen Direktør for Danmarks Biblioteksforening Altinget har stillet mig spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?” Det korte og udfordrende svar er: EN KULTURPOLITIK (og det er med overlæg, det er skrevet med stort). Selvom jeg erkender, at én samlet kulturpolitik ikke nødvendigvis er mulig. Men vi har brug f

KÆRLIGHED – i al dens mangfoldighed og kompleksitet - #KbhLæser

Hvad skal jeg så lave i weekenden, jeg skal læse - eller det skal jeg faktisk ikke, men min by og dens beboere skal opleve og indleve litteraturen i en stor aktuel festival; Kbh Læser 2015 – Kærligheden kalder København Kbh Læser er en årligt tilbagevendende litteraturfestival, som slipper litteraturen og læselysten løs i hovedstaden hvert år i det tidlige forår. Københavns Biblioteker søsatte festivalen i 2008 i fællesskab med forskellige samarbejdspartnere som museer, boghandlere, kulturinstitutioner og andre litteraturelskere, som hvert år under festivalen får hovedstaden til at boble af litterære aktiviteter. I 2015 strækker festivalen sig over 10 dage fra d. 27. februar til d. 8. marts. Hvert år har festivalen et nyt tema, og i år er temaet KÆRLIGHED og det lyder da bare dejligt livsbekræftende. I deres beskrivelse af festivallen skriver de "Love is all you need – eller hvad? De fleste kan under alle omstændigheder nok bruge lidt ekstra kærlighed at varme sig på her i

Mission Ringkøbing

I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med. Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input. I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever. De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til: Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.   Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på, og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser de

Meningsdanner på kursus - hvor går grænsen mellem din person, din holdning og dit arbejde

I dag er jeg i et dilemma over hvor jeg skal skrive mit indlæg. Normalt synes jeg ellers jeg ret intuitivt ved hvor jeg skal skrive hvad eller rettere, hvor det er betimeligt at jeg mener noget. Det er en balance man hele tiden skal finde, når man arbejde i spændingsfeltet mellem politik og det at være administrativ chef i en interesseorganisation eller kommune. For mig er det dobbelt aktuelt, da jeg arbejder i en organisation som Danmarks Biblioteksforening, der har en politisk bestyrelse og bygger på et konsensusdemokrati. Når man så samtidig har (personlige) holdninger og også finder det nødvendigt at udtrykke dem, skal man være ret bevidst om hvor og hvad man man udtrykker. Aktuelt er udfordringen, at jeg i aften skal holde foredrag mine personlige oplevelser og erfaringer som debattør, hvor jeg dækker både min funktion som direktør i DB  og mine mere personlige blogs som Farsunivers og Farsbarsel  hvor jeg har ment meget om alt andet end biblioteker (og nok også engang i