Gå videre til hovedindholdet

Meningsdanner på kursus - hvor går grænsen mellem din person, din holdning og dit arbejde

I dag er jeg i et dilemma over hvor jeg skal skrive mit indlæg. Normalt synes jeg ellers jeg ret intuitivt ved hvor jeg skal skrive hvad eller rettere, hvor det er betimeligt at jeg mener noget.

Det er en balance man hele tiden skal finde, når man arbejde i spændingsfeltet mellem politik og det at være administrativ chef i en interesseorganisation eller kommune. For mig er det dobbelt aktuelt, da jeg arbejder i en organisation som Danmarks Biblioteksforening, der har en politisk bestyrelse og bygger på et konsensusdemokrati.

Når man så samtidig har (personlige) holdninger og også finder det nødvendigt at udtrykke dem, skal man være ret bevidst om hvor og hvad man man udtrykker.

Aktuelt er udfordringen, at jeg i aften skal holde foredrag mine personlige oplevelser og erfaringer som debattør, hvor jeg dækker både min funktion som direktør i DB og mine mere personlige blogs som Farsunivers og Farsbarsel hvor jeg har ment meget om alt andet end biblioteker (og nok også engang i mellem om netop biblioteker). Oven i det har jeg tidligere været aktiv politiker, og selvom det snart er 10 år siden, kan det være vanskeligt at vaske af sig. Samtidig med alt det er jeg også pænt aktiv i div. sociale medier om emner som betyder noget for mig og min faglighed, så som Twitter (hvor jeg lige vil blære mig med jeg har det 16. mest retweetede tweet i Danmark) Instagram og Facebook og en del andre mindre Communities

For mig har forberedelsen været en spændende gang ned ad memory lane, Jeg har været helt tilbage og fundet mit første læserbrev fra 1993, genlæst flere kronikker, skimmet debatindlæg, blogposts og artikler for at samle nogen af dem i en Powerpoint præsentation.

At se tilbage gennem erindringens gadespejl, får én til at få øje på mønstre og strategiske valg, som man i øjeblikket har følt har været tilfældige og i andre tilfælde måske omvendt, hvor man tror man har været strategisk men er ramt af tilfældighed.

Jeg er i den grad også blevet bekræftet i at jeg valgte rigtigt da jeg forlod aktiv politik og kravet om en konstant at iscenesætte af én selv til fordel for det at arbejde med en faglighed, der gør andre i stand til at dagsorden. Og min beundring for de politikere som er i stand til hele tiden og med utrættelig energi at være på, for det de nu tror på er usvækket og voksende.

For mig er perspektivet mere SAGEN og den bedre verden jeg tror på, noget som jeg føler jeg kan udleve i mit arbejdsliv og jeg er gudskelov ikke på valg eller på konstant jagt efter vælgere.

Men alt det betyder ikke, at man som politiske menneske kan lade være at mene noget eller at give udtryk for det. For mig handler det blot om at gøre det på anden vis end i en konstant jagt på medierne.

Som jeg udtrykte det da jeg startede i mit nuværende job for 6 år siden:


Men hvordan finder man egentlig grænserne og hvordan bruger man sin person i faglig sammenhæng og kan man have personlige holdninger i det spændingsfelt. Det har jeg ikke nogen klare svar på, men en hel del bud, for jeg tror ikke på at man helhjertet kan arbejde for en sag, hvis man ikke tror på den og også spiller sig selv ind, JEG kan i hvert fald ikke. Så er det nok op til andre at bedømme om jeg kan holde den nødvendige balance.

Anledningen er at DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd) i 2015 er i gang med at skabe et meningsdannerkursus, som skal styrke folk fra folkeoplysningen i at deltage i den almindelige samfundsdebat med blogs, debatindlæg og taler. Det er de sammen med Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesafdeling i gang med et pilotprojekt om og her har de bedt mig om at øse af mine erfaringer i et kursiverende aftenindlæg.

Så derfor har jeg været i tvivl om hvor jeg skulle bringe dette indlæg, men lige nu synes jeg det er velanbragt her.

Du kan se mine powerpoint her, men desværre ikke høre hvad jeg fortæller i den gode time det tager at vise dem:
   

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte