I dag er jeg i et dilemma over hvor jeg skal skrive mit indlæg. Normalt synes jeg ellers jeg ret intuitivt ved hvor jeg skal skrive hvad eller rettere, hvor det er betimeligt at jeg mener noget.
Det er en balance man hele tiden skal finde, når man arbejde i spændingsfeltet mellem politik og det at være administrativ chef i en interesseorganisation eller kommune. For mig er det dobbelt aktuelt, da jeg arbejder i en organisation som Danmarks Biblioteksforening, der har en politisk bestyrelse og bygger på et konsensusdemokrati.
Når man så samtidig har (personlige) holdninger og også finder det nødvendigt at udtrykke dem, skal man være ret bevidst om hvor og hvad man man udtrykker.
Aktuelt er udfordringen, at jeg i aften skal holde foredrag mine personlige oplevelser og erfaringer som debattør, hvor jeg dækker både min funktion som direktør i DB og mine mere personlige blogs som Farsunivers og Farsbarsel hvor jeg har ment meget om alt andet end biblioteker (og nok også engang i mellem om netop biblioteker). Oven i det har jeg tidligere været aktiv politiker, og selvom det snart er 10 år siden, kan det være vanskeligt at vaske af sig. Samtidig med alt det er jeg også pænt aktiv i div. sociale medier om emner som betyder noget for mig og min faglighed, så som Twitter (hvor jeg lige vil blære mig med jeg har det 16. mest retweetede tweet i Danmark) Instagram og Facebook og en del andre mindre Communities
For mig har forberedelsen været en spændende gang ned ad memory lane, Jeg har været helt tilbage og fundet mit første læserbrev fra 1993, genlæst flere kronikker, skimmet debatindlæg, blogposts og artikler for at samle nogen af dem i en Powerpoint præsentation.
At se tilbage gennem erindringens gadespejl, får én til at få øje på mønstre og strategiske valg, som man i øjeblikket har følt har været tilfældige og i andre tilfælde måske omvendt, hvor man tror man har været strategisk men er ramt af tilfældighed.
Jeg er i den grad også blevet bekræftet i at jeg valgte rigtigt da jeg forlod aktiv politik og kravet om en konstant at iscenesætte af én selv til fordel for det at arbejde med en faglighed, der gør andre i stand til at dagsorden. Og min beundring for de politikere som er i stand til hele tiden og med utrættelig energi at være på, for det de nu tror på er usvækket og voksende.
For mig er perspektivet mere SAGEN og den bedre verden jeg tror på, noget som jeg føler jeg kan udleve i mit arbejdsliv og jeg er gudskelov ikke på valg eller på konstant jagt efter vælgere.
Men alt det betyder ikke, at man som politiske menneske kan lade være at mene noget eller at give udtryk for det. For mig handler det blot om at gøre det på anden vis end i en konstant jagt på medierne.
Som jeg udtrykte det da jeg startede i mit nuværende job for 6 år siden:
Men hvordan finder man egentlig grænserne og hvordan bruger man sin person i faglig sammenhæng og kan man have personlige holdninger i det spændingsfelt. Det har jeg ikke nogen klare svar på, men en hel del bud, for jeg tror ikke på at man helhjertet kan arbejde for en sag, hvis man ikke tror på den og også spiller sig selv ind, JEG kan i hvert fald ikke. Så er det nok op til andre at bedømme om jeg kan holde den nødvendige balance.
Det er en balance man hele tiden skal finde, når man arbejde i spændingsfeltet mellem politik og det at være administrativ chef i en interesseorganisation eller kommune. For mig er det dobbelt aktuelt, da jeg arbejder i en organisation som Danmarks Biblioteksforening, der har en politisk bestyrelse og bygger på et konsensusdemokrati.
Når man så samtidig har (personlige) holdninger og også finder det nødvendigt at udtrykke dem, skal man være ret bevidst om hvor og hvad man man udtrykker.
Aktuelt er udfordringen, at jeg i aften skal holde foredrag mine personlige oplevelser og erfaringer som debattør, hvor jeg dækker både min funktion som direktør i DB og mine mere personlige blogs som Farsunivers og Farsbarsel hvor jeg har ment meget om alt andet end biblioteker (og nok også engang i mellem om netop biblioteker). Oven i det har jeg tidligere været aktiv politiker, og selvom det snart er 10 år siden, kan det være vanskeligt at vaske af sig. Samtidig med alt det er jeg også pænt aktiv i div. sociale medier om emner som betyder noget for mig og min faglighed, så som Twitter (hvor jeg lige vil blære mig med jeg har det 16. mest retweetede tweet i Danmark) Instagram og Facebook og en del andre mindre Communities
For mig har forberedelsen været en spændende gang ned ad memory lane, Jeg har været helt tilbage og fundet mit første læserbrev fra 1993, genlæst flere kronikker, skimmet debatindlæg, blogposts og artikler for at samle nogen af dem i en Powerpoint præsentation.
At se tilbage gennem erindringens gadespejl, får én til at få øje på mønstre og strategiske valg, som man i øjeblikket har følt har været tilfældige og i andre tilfælde måske omvendt, hvor man tror man har været strategisk men er ramt af tilfældighed.
Jeg er i den grad også blevet bekræftet i at jeg valgte rigtigt da jeg forlod aktiv politik og kravet om en konstant at iscenesætte af én selv til fordel for det at arbejde med en faglighed, der gør andre i stand til at dagsorden. Og min beundring for de politikere som er i stand til hele tiden og med utrættelig energi at være på, for det de nu tror på er usvækket og voksende.
For mig er perspektivet mere SAGEN og den bedre verden jeg tror på, noget som jeg føler jeg kan udleve i mit arbejdsliv og jeg er gudskelov ikke på valg eller på konstant jagt efter vælgere.
Men alt det betyder ikke, at man som politiske menneske kan lade være at mene noget eller at give udtryk for det. For mig handler det blot om at gøre det på anden vis end i en konstant jagt på medierne.
Som jeg udtrykte det da jeg startede i mit nuværende job for 6 år siden:
Men hvordan finder man egentlig grænserne og hvordan bruger man sin person i faglig sammenhæng og kan man have personlige holdninger i det spændingsfelt. Det har jeg ikke nogen klare svar på, men en hel del bud, for jeg tror ikke på at man helhjertet kan arbejde for en sag, hvis man ikke tror på den og også spiller sig selv ind, JEG kan i hvert fald ikke. Så er det nok op til andre at bedømme om jeg kan holde den nødvendige balance.
Anledningen er at DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd) i 2015 er i gang med at skabe et meningsdannerkursus, som
skal styrke folk fra folkeoplysningen i at deltage i den almindelige
samfundsdebat med blogs, debatindlæg og taler. Det er de sammen med Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesafdeling i gang med et pilotprojekt om og her har de bedt mig om at øse af mine erfaringer i et kursiverende aftenindlæg.
Så derfor har jeg været i tvivl om hvor jeg skulle bringe dette indlæg, men lige nu synes jeg det er velanbragt her.
Du kan se mine powerpoint her, men desværre ikke høre hvad jeg fortæller i den gode time det tager at vise dem:
Kommentarer
Send en kommentar