Køge er en kommune i rivende
udvikling, med forventning om stigende befolkningstal og vækst på flere
økonomiske parametre. Der er flere årsager til disse forventninger, og det er
interessant at følge udviklingen om hvordan man udnytter mulighederne. Kommunen
er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet, og med nye
infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side, er der
store planer om nye byområder nord for byen.
Derfor er det også rigtig
spændende, at kommunen har igangsat en proces for at skabe en ny strategi for
deres biblioteksvæsen. For mig er det specielt spændende at være med i
processen, når det sker på baggrund af udvikling og ekspansion, for alt for
ofte oplever jeg desværre kommuner, der igangsætter sådanne processer på
baggrund af nedskæringer.
Det strategiske arbejde har jeg
fået lov at være med til at skyde i gang sammen med kultur- og idrætsudvalget
nu. Jeg har også fået lov til at være med til at følge det til dørs, indtil vi
i maj måned skal præsentere udkastet til strategien på et borgermøde.
Køge Kommune har skiftet politisk flertal ved seneste kommunevalg, og et nyt Kultur- og idrætsudvalg har derfor også mulighed for at sætte helt nye skibe i søen. Der har tidligere været store spændende planer for at opføre et nyt kulturhus midt i byen. Dette er aldrig blevet realiseret, men i stedet planlagt i en mindre model som endnu ikke er påbegyndt.
Projektet som vandt konkurrencen, der var udskrevet i 2013, rummer mange spændende aspekter og kan laves i flere etaper - se mere om det her - og i en strategiproces skal man selvfølgelig også overveje om eller hvordan man kan realisere sådan et projekt.
Kulturhuset skal først og fremmest erstatte den teatersal i Teaterbygningen, som skal rives ned i forbindelse med etableringen af en underføring under banen. Men det er vores vision, at kulturhuset udover sal- og eventfaciliteterne også skal rumme bibliotek, musikskole og billedskole.
I kan se præsentationen af vinderprojektet fra her:
Et andet vigtigt element i en
biblioteksstrategi er, hvordan man ønsker den decentrale betjening i Køge
Kommune. Man har netop været gennem en lukning af en filial i Ølby, som har
været genstand for en del debat. Nu står man så i den situation, at der ikke
ret langt fra Ølby - i Køge nord - er planer om at etablere en hel ny bydel i
forbindelse med etableringen af et nyt banelegeme mellem Ringsted og København,
hvilket betyder der skal laves nye stationer. Betyder dette at der også skal
skabes et bibliotekstilbud, som det kulturelle omdrejningspunkt i den nye by?
Mange spændende overvejelser, som jeg har fået lov at være et forstyrrende element i, med oplæg om globale trends, landsdækkende undersøgelser og hvordan man tænker folkebiblioteket ind i andre kommunale strategier.
Se status over Køge Bibliotekerne
Andre aktuelle nye eksempler på biblioteksstrategier:
Mange spændende overvejelser, som jeg har fået lov at være et forstyrrende element i, med oplæg om globale trends, landsdækkende undersøgelser og hvordan man tænker folkebiblioteket ind i andre kommunale strategier.
Se status over Køge Bibliotekerne
Andre aktuelle nye eksempler på biblioteksstrategier:
Og mit oplæg til Køge strategiprocessen herunder
Kære Michel
SvarSletTak for et blik ind i din forståelsesramme for biblioteksudvikling. Det er en meget vidende tilgang, du har til emnet. Derfor tør jeg også udfordre din vinkel, når jeg er klar over, din holdning hviler på sikker, faglig grund.
Jeg savner i dit oplæg et fokus på biblioteket som en aktivt handlende spiller. Ligesom de i artiklen vedlagte strategier fra Haderslev, Viborg og Aabenraa bliver det meget til et syn på verden, at biblioteket er et lokalt bjerg, som tager udgangspunkt i, at Muhammed skal motiveres til at komme forbi. Vi gør rigtig meget for at lære ham at kende og måske vide, hvad han kan lide, men vi piller ikke ved opfattelsen af, at vi er et metaforisk bjerg, og bjerge er svære at flytte i deres verdensforståelser.
Der, hvor Københavns strategi udmærker sig mere, er i en mere aktivt opsøgende forståelsesramme. Her er det opsøgende ikke i samme grad et spørgsmål om formidling, men mere om at lave partnerskaber ud fra værdisættet, at mange ønsker at opnå det samme som os, men mangler en partner til at give det luft under vingerne. Den partner bør så være os.
Selv om vi ikke kender fremtidens specifikke behov, kan vi tage udgangspunkt i noget universelt, nemlig personers og samfunds drømme og stræben efter at skabe nye muligheder for sig selv og alle der kommer efter. [1] Det er forhåbentlig ikke på vej til at blive afviklet.
Den type behov klarer vi ikke med kurser i digital betjening, læseklubber og studiepladser og andre tilbud til slutbrugeren alene. At bruge behovene som udgangspunkt danner i stedet et bilede af at _ville_ agere ud fra sigtet at ændre lokalsamfundet (og verden) til et bedre sted. Ikke bare bedre ud fra en økonomisk betragtning, hvor rationaler betyder mere end empowerment, og aktivt medborgerskab bliver italesat som kommunens mulighed for at overlade ansvaret for sine medborgere til frivillige. Også bedre ud fra social ansvarlighed og udgangspunkt i vores medmenneskers status som mere end bare kommunale borgere. Bør vi ikke tage udgangspunkt i at styrke vores samfund, og acceptere at vi ikke har kompetencerne til at gøre det i dag, i samme omfang som vi havde det for en generation siden?
Så når jeg efterspørger biblioteket som en aktiv aktør, spørger jeg, om ikke vi i en strategi bør flytte os fra en rolle som bjerg til mere opsøgende italesætter af vores medmenneskers og samfunds ambitioner? At vi går ud over kun at tænke i slutbrugeres umiddelbare behovsrealisering?
[1] R. David Lankes: Libraries are Obsolete