Biblioteksdebat

For 4 år siden skrev vi en lille publikation "Bibliotek & borgerservice" med ideer til modeller og samarbejde. I øjeblikket er vi ved at lave en opdateret udgave, for der er sket rigtig meget i forhold til den såkaldte "borgerservice" siden, ikke mindst set i lyset af digitaliseringen, men også "udbetaling Danmarks som har centraliseret mange af opgaverne. Så vi tager endnu en gang temperaturen på borgerservice ude i kommunerne, specielt set i lyset af hvordan bibliotekerne er med til at udvikle servicen. I den publikation vi lavede i 2010 opstillede vi nogle fremtidsscenarier. Et af dem var om, at "vi" som samfund skal se borgerservice, ud fra hvad borgerne synsvinkel. I den forbindelse var vi så fremsynede at påpege et af de store dilemmaer der opstår når vi laver smarte centrale dataløsninger, men at de også kan medfører øget overvågning og derfor vække en folkelig modstand.  Se og Hør har sat spot på det dilemma, hvor frygten

EU er (også) kulturpolitik skriver tidsskriftet Søndag Aften og slår fast at EU, som på så mange andre områder også har afgørende betydning for kulturpolitikken. Søndag Aften giver derfor i anledning af EU valget en kort introduktion til de vigtigste diskussioner og skaber et godt overblik - du kan læse hele artiklen her . Grundlaget for EU’s kulturpolitik blev etableret med Maastrichttraktaten i 1993. I nuværende traktats § 151 står bl.a. "Fællesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder:- forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie- bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning- ikke-kommercielle udvekslinger- kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor." Den nuværende europæiske "kulturpolitik" er samlet i “Et Kreativt Europa” og der er

MAY 1ST vintage propaganda poster Soviet Union 1921 On the occasion of May 1st, I will write about equality and ensuring all people have equal right to information. Democracy is about access to knowledge and solidarity how we share it. Yesterday I wrote about copyright law and the exceptions enable libraries to lend physical books to the public, the law just does not apply when the books are digital. See:  The future of books and publishing in a digital ag... But unfortunately there are many opportunities to prevent libraries possibility of lending to the public. I found an example of a digital material can not be borrowed at the library. Currently these are the works of Marx and Engels, therefore it is worthwhile to look at, just on Labour Day. In The Chronicle  April 29 you could read an Article that "Readers of Marx and Engels Decry Publishers Assertion of Copyright" "In a capitalist world, even a radical publishing house devoted to the works of so

I dag skal jeg deltage i The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry. Det er en paneldiskussion mellem Stig Andersen, Gyldendal; Jørgen Balle Olesen, SAXO.com; Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, and Morten Visby, Dansk Forfatterforening. Det er afslutningen på en større konference på Københavns Universitet arrangeret af professor Stig Hjarvard, som også skal være moderator på debatten Du kan se hele programmet her Budskabet i mit indlæg er Hvorfor digitaliseringen og e-bogen skal ændre bibliotekernes mulighed for at give borgerne adgang?  Det spørgsmål stiller jeg med udgangspunkt i ophavsretsloven, som er den der afgør at bibliotekerne har ret til at købe en fysik bog og udlåne den. (Det gælder iøvrigt også for de fleste andre fysiske materialer cd'er o.l., men lad os holde fokus på bogen) I forhold til ophavsretsloven er det indskrænkningerne i loven, der er interessant for bibliotekerne, fordi det er efter disse re

Kan bibliotekerne også forvente en økonomisk  håndsrækning fra regeringen, når den tredie bølge i digitaliseringsstrategien skal udrulles og alle borgere skal have en digital postkasse? For det er j bibliotekerne de der har hjælp behov kommer og søger hjælp.  I ugens løb, har vi afholdt en større digitaliseringskonference med temaet Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid - hvordan sikrer vi den brede deltagelse, demokratiet og den enkelte borger? Det er en udfordring vi løbende forholder os til i bibliotekerne, fordi vi mærker et stadigt stigende pres på vejledning i ikke kun hvordan det tekniske fungerer, men også på hvordan det offentlige er skruet sammen, når man som borger står og har behov for hjælp. Grundlæggende er der to store problemstillinger for bibliotekerne (og borgerne) i at stadig mere bliver digitalt. Den ene er at sikre alle adgang til de digitale materialer og informationer, f.eks. e-bøger eller datasabaser, den anden er at gøre b

Historien om hvordan en homofobisk udtalelse fra en bankrådsformand for Spar Nord København endte med at banken gav regnbuesodavand og formanden gik af og jeg trods alt stadig er kunde i banken. Alt sammen inden for samme døgn Jeg synes det er et lærestykke i kommunikation, de socialemediers magt og den interaktive verden vi alle skal forholde os til. Sagen startede med en artikel i Metroxpress 02/04-14 17:13 om at den del af Rådhuspladsen mellem Lavendelstræde og Farvegade skal skifte navn til Regnbuepladsen. Spar Nord Bank København skrev i et høringssvar , at kommunen har ladet sig forføre af en absolut minoritetsgruppe – med henvisning til det homovenlige navn: "- Det forekommer pinligt og useriøst, at et så stort flertal i Borgerrepræsentation bakker op om denne intetsigende naturbeskrivelse blot fordi, den tilsyneladende – af visse minoritetsgrupper – er knyttet til en bestemt seksuel observans. Spar Nord Københavns bankrådsformand Thomas Højlund oplyser, at banke

En stadig mere aktuel debat er, hvordan folkeskolereformen bliver til virkelighed, for godt nok er den vedtaget af politikerne, men hvordan skal den realiseres og hvad gør alle os der skal sørge for den bliver til virkelighed. Jeg synes folkeskolereformen rummer rigtig mange gode elementer, specielt i forhold til "den åbne skole og den såkaldte "understøttende undervisning" fordi den giver mulighed for at alle lokalområdets foreninger og institutioner kan bidrage til den fælles læring for vores alle sammens børn. Samtidig også en forpligtelse for folkeskolen til at lukke det omkringliggende samfund endnu mere ind og det tror jeg der kan komme noget godt ud af. Jeg tror nemlig på man gør det bedst i fællesskab og kan opnå synergier på den måde. § 1, stk. 4 i Lov om ændring af folkeskoleloven ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommun