Gå videre til hovedindholdet

Anerkender regeringen bibliotekernes rolle i at den offentlige digitaliseringsstrategi bliver en succes?

Kan bibliotekerne også forvente en økonomisk 
håndsrækning fra regeringen,
når den tredie bølge i digitaliseringsstrategien skal udrulles
og alle borgere skal have en digital postkasse? For det er j
bibliotekerne de der har hjælp behov kommer og søger hjælp. 
I ugens løb, har vi afholdt en større digitaliseringskonference med temaet Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid
- hvordan sikrer vi den brede deltagelse, demokratiet og den enkelte borger?

Det er en udfordring vi løbende forholder os til i bibliotekerne, fordi vi mærker et stadigt stigende pres på vejledning i ikke kun hvordan det tekniske fungerer, men også på hvordan det offentlige er skruet sammen, når man som borger står og har behov for hjælp.

Grundlæggende er der to store problemstillinger for bibliotekerne (og borgerne) i at stadig mere bliver digitalt. Den ene er at sikre alle adgang til de digitale materialer og informationer, f.eks. e-bøger eller datasabaser, den anden er at gøre borgerne i stand til at bruge dem, både teknisk, men også at være trygge i løsninger. Vores tema denne dag lægger sig mest op af den anden udfordring.

Netop den opgave med at give alle borgere en mulighed for at deltage, også når stadig mere bliver digitalt, var en årsag til at indenrigsminister Margrethe Vestager gerne ville deltage, for som hun understregede, så er bibliotekerne jo netop den danneden institution der kan favne netop den udfordring.

Men forud var det også en del medier der var interesseret, da det pludselig gik op for dem, at det ikke "bare" er det "gamle" som kommer og spørger om hjælp, men det er alle aldersgrupper der kommer og spørger om hjælp. Det er ikke nyt for os i bibliotekerne, men det er vigtigt vi får fortalt det også til politikerne, når de digitaliserer for at spare penge. Der er nogen der skal gribe alle borgerne, når løsningerne ikke er helt så smarte som de tror.

Bla. havde P1Morgen et længere indslag, hvor jeg fik lov at uddybe problematikken

HØR  P1 Morgen den 24. april
DR2 satte også fokus på det i deres morgenudsendelse.

SE (åbner i eksterne link) » Indslag i DR2 Morgen den 24. april
Mit primære budskab er at der sidste år var der ½ mio. mennesker der henvendte sig på bibliotekerne for at få hjælp til digital selvbetjening, men der kommer sikkert væsentligt flere, når alle borgere til november 2014 får oprettet en digital postkasse og det er altså ikke bare de gamle. 
Undersøgelser fra blandt andre Danmarks Biblioteksforening viser, at det ikke - som man skulle tro når man hører politikerne eller læser aviserne - kun er de gamle der ikke kan bruge de digitale løsninger. På bibliotekerne er der lige så mange unge der kommer og har brug for hjælp, som der er ældre.

Det er altså en myte, at det kun er ældre og en lille gruppe IT-svage, der møder op på biblioteket eller borgerservice i stedet for at blive hjemme ved computeren. Der er tale om borgere i bred forstand, som af forskellige årsager har opgivet at betjene sig selv digitalt. En stor gruppe af dem er ikke specielt stærke til at læse eller formulere sig skriftligt, og de risikerer at få store problemer fra november.

F.eks. er mange unge usikre på, hvordan det offentliges digitale formularer skal udfyldes, blandt andet fordi de ikke tidligere har skullet udfylde tilsvarende papirer. Jeg kender til en selvangivelse fordi jeg har fået tilsendt den på papir i ”gamle” dage, men det har den unge generation ikke fået, og derfor kan man ikke bare forvente, at de ved hvad det er. Mange myndigheder har ’digitaliserede blanketter’ hvor de fysiske skemaer blot er lavet om til digital form, men det er altså ikke brugervenligt for de mange, som ikke kender blanketterne

På vores Digitaliseringskonference var det også noget at det vi nærmere på, hvordan vi bliver bedre til at møde de unge hvor de er, og hvordan borgernes overgang til fuld digital kommunikation med det offentlige skal gribes an.

Det betyder helt basalt, at det offentlige skal til at tage sig sammen og finde mere intuitive løsninger, hvis vi også skal have den unge generation med på digital selvbetjening. Det er noget af det projektet ”Hvad skal jeg med kommunen” viser, og som også en undersøgelse af erhvervs-ph.d Søren Skaarup på SDU peger på.


Det haster, hvis vi skal have brugbare digitale løsninger, som alle finder naturlige at bruge, for det er lige om lidt at alle borgere skal have digitale postkasser. På bibliotekerne står vi naturligvis klar til at hjælpe, men vi får jo ikke flere ressourcer af at der digitaliseres, for selvom politikere og ministerier flittigt henviser til at folk bare kan gå på biblioteket og få hjælp, så har kommunerne været ligeså flittige til at skære ned. 

Det var bla. noget af det vi konfrontere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager med da hun kom med sit indlæg på vores konference. 

Men se selv hendes indlæg her:

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet