Gå videre til hovedindholdet

Anerkender regeringen bibliotekernes rolle i at den offentlige digitaliseringsstrategi bliver en succes?

Kan bibliotekerne også forvente en økonomisk 
håndsrækning fra regeringen,
når den tredie bølge i digitaliseringsstrategien skal udrulles
og alle borgere skal have en digital postkasse? For det er j
bibliotekerne de der har hjælp behov kommer og søger hjælp. 
I ugens løb, har vi afholdt en større digitaliseringskonference med temaet Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid
- hvordan sikrer vi den brede deltagelse, demokratiet og den enkelte borger?

Det er en udfordring vi løbende forholder os til i bibliotekerne, fordi vi mærker et stadigt stigende pres på vejledning i ikke kun hvordan det tekniske fungerer, men også på hvordan det offentlige er skruet sammen, når man som borger står og har behov for hjælp.

Grundlæggende er der to store problemstillinger for bibliotekerne (og borgerne) i at stadig mere bliver digitalt. Den ene er at sikre alle adgang til de digitale materialer og informationer, f.eks. e-bøger eller datasabaser, den anden er at gøre borgerne i stand til at bruge dem, både teknisk, men også at være trygge i løsninger. Vores tema denne dag lægger sig mest op af den anden udfordring.

Netop den opgave med at give alle borgere en mulighed for at deltage, også når stadig mere bliver digitalt, var en årsag til at indenrigsminister Margrethe Vestager gerne ville deltage, for som hun understregede, så er bibliotekerne jo netop den danneden institution der kan favne netop den udfordring.

Men forud var det også en del medier der var interesseret, da det pludselig gik op for dem, at det ikke "bare" er det "gamle" som kommer og spørger om hjælp, men det er alle aldersgrupper der kommer og spørger om hjælp. Det er ikke nyt for os i bibliotekerne, men det er vigtigt vi får fortalt det også til politikerne, når de digitaliserer for at spare penge. Der er nogen der skal gribe alle borgerne, når løsningerne ikke er helt så smarte som de tror.

Bla. havde P1Morgen et længere indslag, hvor jeg fik lov at uddybe problematikken

HØR  P1 Morgen den 24. april
DR2 satte også fokus på det i deres morgenudsendelse.

SE (åbner i eksterne link) » Indslag i DR2 Morgen den 24. april
Mit primære budskab er at der sidste år var der ½ mio. mennesker der henvendte sig på bibliotekerne for at få hjælp til digital selvbetjening, men der kommer sikkert væsentligt flere, når alle borgere til november 2014 får oprettet en digital postkasse og det er altså ikke bare de gamle. 
Undersøgelser fra blandt andre Danmarks Biblioteksforening viser, at det ikke - som man skulle tro når man hører politikerne eller læser aviserne - kun er de gamle der ikke kan bruge de digitale løsninger. På bibliotekerne er der lige så mange unge der kommer og har brug for hjælp, som der er ældre.

Det er altså en myte, at det kun er ældre og en lille gruppe IT-svage, der møder op på biblioteket eller borgerservice i stedet for at blive hjemme ved computeren. Der er tale om borgere i bred forstand, som af forskellige årsager har opgivet at betjene sig selv digitalt. En stor gruppe af dem er ikke specielt stærke til at læse eller formulere sig skriftligt, og de risikerer at få store problemer fra november.

F.eks. er mange unge usikre på, hvordan det offentliges digitale formularer skal udfyldes, blandt andet fordi de ikke tidligere har skullet udfylde tilsvarende papirer. Jeg kender til en selvangivelse fordi jeg har fået tilsendt den på papir i ”gamle” dage, men det har den unge generation ikke fået, og derfor kan man ikke bare forvente, at de ved hvad det er. Mange myndigheder har ’digitaliserede blanketter’ hvor de fysiske skemaer blot er lavet om til digital form, men det er altså ikke brugervenligt for de mange, som ikke kender blanketterne

På vores Digitaliseringskonference var det også noget at det vi nærmere på, hvordan vi bliver bedre til at møde de unge hvor de er, og hvordan borgernes overgang til fuld digital kommunikation med det offentlige skal gribes an.

Det betyder helt basalt, at det offentlige skal til at tage sig sammen og finde mere intuitive løsninger, hvis vi også skal have den unge generation med på digital selvbetjening. Det er noget af det projektet ”Hvad skal jeg med kommunen” viser, og som også en undersøgelse af erhvervs-ph.d Søren Skaarup på SDU peger på.


Det haster, hvis vi skal have brugbare digitale løsninger, som alle finder naturlige at bruge, for det er lige om lidt at alle borgere skal have digitale postkasser. På bibliotekerne står vi naturligvis klar til at hjælpe, men vi får jo ikke flere ressourcer af at der digitaliseres, for selvom politikere og ministerier flittigt henviser til at folk bare kan gå på biblioteket og få hjælp, så har kommunerne været ligeså flittige til at skære ned. 

Det var bla. noget af det vi konfrontere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager med da hun kom med sit indlæg på vores konference. 

Men se selv hendes indlæg her:

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municipalities a