The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry

I dag skal jeg deltage i The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry. Det er en paneldiskussion mellem Stig Andersen, Gyldendal; Jørgen Balle Olesen, SAXO.com; Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, and Morten Visby, Dansk Forfatterforening.

Det er afslutningen på en større konference på Københavns Universitet arrangeret af professor Stig Hjarvard, som også skal være moderator på debatten

Du kan se hele programmet her

Budskabet i mit indlæg er

Hvorfor digitaliseringen og e-bogen skal ændre bibliotekernes mulighed for at give borgerne adgang?

Det spørgsmål stiller jeg med udgangspunkt i ophavsretsloven, som er den der afgør at bibliotekerne har ret til at købe en fysik bog og udlåne den. (Det gælder iøvrigt også for de fleste andre fysiske materialer cd'er o.l., men lad os holde fokus på bogen)

I forhold til ophavsretsloven er det indskrænkningerne i loven, der er interessant for bibliotekerne, fordi det er efter disse regler, bibliotekerne har tilladelse til at bruge de udgivne værker i biblioteksøjemed.

Litterære værker defineres som “en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling”.

Bibliotekernes ret til at udlåne

Når et eksemplar af et litterært værk er solgt eller overdraget med rettighedshaverens samtykke, må det viderespredes til andre. Det er overdragelsen eller salget der er kriteriet, og det skal være sket med ophavsmandens samtykke. Erhververen kan som udgangspunkt disponere over eksemplaret ved videresalg, gave, bytte og udlån. Optrykkes en bog eller artikel eksempelvis i en avis, uden at forfatteren har givet samtykke, må den ikke spredes videre ved udlån eller kopiering. Hvis et litterært værk er købt i udlandet, kan man låne det ud efter de samme bestemmelser som danske bøger.

MEN det gælder ikke når bogen bliver digital og kaldes en e-bog. E-bogen kan bibliotekerne ikke uden videre købe eller udlåne. Faktisk er det heller ikke lovligt som privatperson at overdrage en købt e-bog til en anden, som mange af os måske er vandt til med de fysiske bøger vi har købt og ikke længere har plads til.

I Danmark har vi tradition for at nå frem til forhandlingsløsninger, sådan at vi sikre borgerne fri og lige adgang til viden via bibliotekerne. Sådan endte det i 1946 hvor princippet om at bibliotekerne kan købe og udlåne fysiske bøger blev knæsat, hvor der samtidig blev indført en kulturstøtte til forfatterne kaldet biblioteksafgift, som måles efter hvor mange eksemplarer de har stående på de danske biblioteker.

I de seneste år har der også været arbejdet på forskellige modeller, sådan at det også bliver muligt at købe og udlåne e-bøger. I bibliotekerne har vi i hvert fald lagt store kræfter i at nå en løsning, der sikre borgerne adgang til bøger også når de bliver digitale og bibliotekerne er langt fremme med muligheden via www.eReolen.dk men i øjeblikket ønsker ikke alle forlag at deltage.

Endnu er markedet også så småt for e-bøgerne, at man nok ikke helt kan sige at markedet afgør prisen for e-bøger, hvor den endnu ligger kunstigt højt. Det har jeg tidligere skrevet om The Economist har analyseret på markedet for e-bøg.....

Men der er stadig forhandlinger i gang og dem kan du læse mere om neden for.
(Jeg er også opmærksom på at man ikke kan sidestille en fysisk bog og en digital, f.eks. fordi en digital kopi er fuldt ud lige så god som originalen, sådan er det ikke i den fysiske verden, men det ændre ikke ved borgernes behov for at få adgang til bogen i en demokratisk verden, hvor vi i Danmark i mange år har lagt denne forpligtelse på bibliotekerne)

På dagen konference vil jeg stå til lyd for at vi finder løsninger så borgerne har mulighed for at låne bøger på bibliotekerne, uanset om de er fysiske eller digitale.