Gå videre til hovedindholdet

The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry

I dag skal jeg deltage i The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry. Det er en paneldiskussion mellem Stig Andersen, Gyldendal; Jørgen Balle Olesen, SAXO.com; Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, and Morten Visby, Dansk Forfatterforening.

Det er afslutningen på en større konference på Københavns Universitet arrangeret af professor Stig Hjarvard, som også skal være moderator på debatten

Du kan se hele programmet her

Budskabet i mit indlæg er
Hvorfor digitaliseringen og e-bogen skal ændre bibliotekernes mulighed for at give borgerne adgang? 
Det spørgsmål stiller jeg med udgangspunkt i ophavsretsloven, som er den der afgør at bibliotekerne har ret til at købe en fysik bog og udlåne den. (Det gælder iøvrigt også for de fleste andre fysiske materialer cd'er o.l., men lad os holde fokus på bogen)

I forhold til ophavsretsloven er det indskrænkningerne i loven, der er interessant for bibliotekerne, fordi det er efter disse regler, bibliotekerne har tilladelse til at bruge de udgivne værker i biblioteksøjemed.
Litterære værker defineres som “en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling”.

Bibliotekernes ret til at udlåne
Når et eksemplar af et litterært værk er solgt eller overdraget med rettighedshaverens samtykke, må det viderespredes til andre. Det er overdragelsen eller salget der er kriteriet, og det skal være sket med ophavsmandens samtykke. Erhververen kan som udgangspunkt disponere over eksemplaret ved videresalg, gave, bytte og udlån. Optrykkes en bog eller artikel eksempelvis i en avis, uden at forfatteren har givet samtykke, må den ikke spredes videre ved udlån eller kopiering. Hvis et litterært værk er købt i udlandet, kan man låne det ud efter de samme bestemmelser som danske bøger.

MEN det gælder ikke når bogen bliver digital og kaldes en e-bog. E-bogen kan bibliotekerne ikke uden videre købe eller udlåne. Faktisk er det heller ikke lovligt som privatperson at overdrage en købt e-bog til en anden, som mange af os måske er vandt til med de fysiske bøger vi har købt og ikke længere har plads til.

I Danmark har vi tradition for at nå frem til forhandlingsløsninger, sådan at vi sikre borgerne fri og lige adgang til viden via bibliotekerne. Sådan endte det i 1946 hvor princippet om at bibliotekerne kan købe og udlåne fysiske bøger blev knæsat, hvor der samtidig blev indført en kulturstøtte til forfatterne kaldet biblioteksafgift, som måles efter hvor mange eksemplarer de har stående på de danske biblioteker.

I de seneste år har der også været arbejdet på forskellige modeller, sådan at det også bliver muligt at købe og udlåne e-bøger. I bibliotekerne har vi i hvert fald lagt store kræfter i at nå en løsning, der sikre borgerne adgang til bøger også når de bliver digitale og bibliotekerne er langt fremme med muligheden via www.eReolen.dk men i øjeblikket ønsker ikke alle forlag at deltage.

Endnu er markedet også så småt for e-bøgerne, at man nok ikke helt kan sige at markedet afgør prisen for e-bøger, hvor den endnu ligger kunstigt højt. Det har jeg tidligere skrevet om The Economist har analyseret på markedet for e-bøg.....

Men der er stadig forhandlinger i gang og dem kan du læse mere om neden for.
(Jeg er også opmærksom på at man ikke kan sidestille en fysisk bog og en digital, f.eks. fordi en digital kopi er fuldt ud lige så god som originalen, sådan er det ikke i den fysiske verden, men det ændre ikke ved borgernes behov for at få adgang til bogen i en demokratisk verden, hvor vi i Danmark i mange år har lagt denne forpligtelse på bibliotekerne)

På dagen konference vil jeg stå til lyd for at vi finder løsninger så borgerne har mulighed for at låne bøger på bibliotekerne, uanset om de er fysiske eller digitale. 


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte