Biblioteksdebat

Vi skal tænke i helheder og på tværs af by og kultur, – og byplanudviklere, bygningsarkitekter og kulturfolk skal samarbejde, lyder opfordringen fra Gehl Architects. Det synes vi også i DB og derfor har vi skabt nogle temadage om hvordan kultur kan blive bylivsgeneratorer. Det at bruge kultur i arkitekturen for at skabe sammenhæng og give borgerne i byen en oplevelse af liv og lyst til at være der. Vi mener at biblioteket kan bruges som en sådan generator, sammen med en række andre institutioner og kulturelle fænomener. I biblioteksverdenen er der knald på at bygge og omskabe bibliotekerne. Det er bl.a. tydeligt i Kulturstyrelsens og Realdanias Modelprogram om fremtidens biblioteksbyggeri. De har fundet mange spændende eksempler fra hele verden og vi tror man kan tænke endnu mere ud af boksen ved at inddrage kulturarkitekturen i hele byudviklingen. Det er baggrunden for vores temadage  Der er endnu ledige pladser i Århus og København. Læs mere Program og tilmelding til

Nu har både jeg og biblioteksdebat.dk holdt ferie en månedstid. Personligt har jeg koblet totalt af og nydt sommervejret, så det kan være svært at komme op i omdrejninger igen. Men det er nu også meget rart at komme igang igen, så lige nu sidder jeg og forsøger at danne mig et overblik over mediernes omtale og debat om bibliotekerne i sommeren løb, og kan konstaterer at de epokegørende debatter om bibliotekerne vist også har holdt ferie. Jeg synes ellers der har været nok at tage fat på, men det må vi jo så have rettet op på når nu udendørs temperaturen falder. Igennem sommeren har Danmarks Biblioteksforening udsendt nogle tankevækkende resultater fra vores store sommerundersøgelse. Bibliotekerne hjælper digitaliseringen på vej Ca. 9 % eller knap ½ million borgere har fået hjælp fra deres bibliotek til brug af digitale tjenester som offentlig borgerservice eller andre selvbetjeningsløsninger. Det viser en helt ny undersøgelse*, som er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for

Så vil jeg holde sommerferie og håber at andre end jeg synes den er velfortjent. At biblioteksdebat.dk holder sommerferie betyder heldigvis ikke at biblioteksdebatten gør. Jeg er sikker på at der igen i denne sommer vil udspille sig en livlig debat. I Danmarks Biblioteksforening vil vi i hvert fald gøre vores for at holde gryden i kog. Som efterhånden vanligt har vi foretaget en større opinionsundersøgelse op til sommerferien. Primært for at få mere viden om borgernes holdninger og forventninger til folkets biblioteker, men når man laver så store undersøgelser kommer der jo mange forskellige svar ind og nogle af de er oplagte at viderebringe som ideer eller oplæg til debat. I sommer kan du hver uge finde nye oplæg på db.dk  Det første budskab fra DB er: Brug biblioteket og få de unge til at stemme Over 600.000 danskere med stemmeret * mener, at det vil kunne påvirke deres valgdeltagelse positivt, hvis de også fik mulighed for at stemme på det lokale bibliotek. Det viser

Sådan skriver forfatter Merete Pryds Helle i Politiken om Bogstreaming med Mofibo som hun anmelder som nemt og virker som en litterær slikbod. Jeg tror hun har ret at det er fremtiden for litteraturen eller i hvert fald en af dem. Og så har hun ret i at det er en fed funktionel tjeneste ;-) Der er stadig lang vej til den fysiske bog bliver erstattet, men en øget digitalisering kan faktisk virke som en demokratisering, fordi flere brogere får adgang til dem, hvis de altså har råd og prioriterer MOFIBO blandt de mange alle de nye streamingtjenester der er i den digitale verden med 100 kr. om måneden til Spotify, 100 kr. til Netflix 100 kr. til HBO eller 100 kr. til Mofibo og 100 kr. til det næste nye. Samtidig er flere danske aviser begyndt at indføre betaling for online nyheder, så det kan som borger blive rigtig dyrt, og nogle vil uden tvivl være afskåret fra fremtidig adgang til disse tjenester. Jeg kan derfor være bekymret for at litteraturtjenester som MOFIBO kommer neders

Pudsigt som pseudohistorier ind i mellem opstår, specielt i denne tid, hvor vi høster agurker. Jeg blev i hvert fald lidt overrasket da jeg sad og så DR's TV-avis i aftes, for der høstede de vist en af de større agurker, da de fortalte om en rundspørge blandt venstreborgmestre, som viser at flere af dem var for brugerbetaling på bibliotekerne. Ikke et flertal af Venstreborgmestrene, men et flertal af de der har svaret og DR fortæller ikke hvor mange der rent faktisk har svaret. De havde også et interview med Nordfyns borgmester og Egedals Borgmester, der argumenterede for brugerbetaling, for så kunne bibliotekerne få flere penge andre velfærdsområder og til udvikling af bibliotekerne. Så kan man så spørge hvilken størelsesorden de ønskede brugerbetaling, hvis de tror brugerbetaling på 50 mio. udlån kan finansierer ret mange skoler eller bedre hjemmepleje. Men sådanne spørgsmål stillede DR ikke, for historiens vinkel var klar "Opbakning til brugerbetaling på bibliotekerne&qu

Sådan skrev Information i går. Historien havde fundet frem til Informations spalter på baggrund af en twitterbesked jeg havde udsendt nogle dage før, som lød " De unge bruger den ny teknologi til at få adgang til bøger og brugere # bibliotek mere end de ældre - Se undersøgelse " eller også var det " Texting Generation More Likely To Read Books and Use the Library Than Older Americans # Biblioteksdebat : " men en avisartikel kom der i hvert fald ud af det. Jeg fornemmer at de korte twitterbeskedder oftere og oftere finder vej til de lidt længere artikler i pressen, fordi twitter er en så fantastisk hurtig til at sprede gode historier og danne sig et overblik over emner via hashtags. Så selvom twitter stadig ikke er så stor i Danmark, er der en ret stor kommunikation mellem meningsdannere, journalister og politikere på twitter. Men jeg savner godt nok bibliotekerne som en aktiv stemme og formidler også der, specielt set i lyset af hvordan de tog facebook til

På Folkemødet satte  Tænketanken Fremtidens Biblioteker  fokus på en række af de temaer som de skal arbejde med i efteråret. De havde lavet en række posters med påstande som "Længere åbningstid er den vigtigste faktor for at borgerne bruger biblioteket mere" .  De bygger påstandende på en række af de undersøgelser som de har lavet, men har de ret?