Jeg tror hun har ret at det er fremtiden for litteraturen eller i hvert fald en af dem. Og så har hun ret i at det er en fed funktionel tjeneste ;-)
Der er stadig lang vej til den fysiske bog bliver erstattet, men en øget digitalisering kan faktisk virke som en demokratisering, fordi flere brogere får adgang til dem, hvis de altså har råd og prioriterer MOFIBO blandt de mange alle de nye streamingtjenester der er i den digitale verden med 100 kr. om måneden til Spotify, 100 kr. til Netflix 100 kr. til HBO eller 100 kr. til Mofibo og 100 kr. til det næste nye. Samtidig er flere danske aviser begyndt at indføre betaling for online nyheder, så det kan som borger blive rigtig dyrt, og nogle vil uden tvivl være afskåret fra fremtidig adgang til disse tjenester.
Jeg kan derfor være bekymret for at litteraturtjenester som MOFIBO kommer nederst i prioriteringslisten hos mange borgere og nok også hos mange af dem som ikke læser særlig meget. Det er jo ikke ligefrem en demokratisering af litteraturen.
Derfor er det vigtigt at bibliotekerne sikre et alternativ som giver borgerne adgang. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske på, at bibliotekerne ikke skal være en konkurrent til forlagenes salg af bøger. Bibliotekernes tilbud skal sikre en demokratisk balance, så borgerne har adgang til de bøger der er udgivet, og de informationer som de ikke kan få andre steder.
Også de borgere, der ikke har råd til at købe sig adgang til alle de nye digitale tilbud. I bibliotekerne afprøver vi også forskellige forretningsmodeller, for at finde den bedste tekniske platform og de rigtige priser. Vi forventer klart at priserne kommer ned, når markedet vokser og finder et naturligt niveau. Bibliotekerne var jo spydspids på e-bogsområdet med eReolen, som blev skabt for et par år siden med stor succes. Forlagene var jo også glade for tjenesten det første år, fordi eReolen lærte danskerne at læse e-bøger og nu kommer der heldigvis flere nye muligheder for at få adgang til e-bøgerne.
Vi skal bare huske at skabe en balance så det ikke bliver en lille eksklusiv kreds der har adgang til litteraturen.
Men læs selv Merete Pryds Helle begejstrede anmeldelse i Politiken for hun har mange gode pointer. Jeg håber bare at fremtiden også byder på biblioteker, der giver borgerne adgang til e-bøgerne som supplement.
LÆS OGSÅ
Danskerne valfarter til biblioteket trods voksende digitale udlån
PRESSEMEDDELELSER
Danskerne besøger fortsat i stort antal landets folkebiblioteker. Selv om bibliotekernes udlån i stigende grad udgøres af elektroniske udlån, så holder det ikke folk væk fra bibliotekerne. Der var 36,5 mio. besøgende på folkebibliotekerne i løbet af 2012, faktisk en lille stigning på en halv procent flere end året før, viser Danmarks Statistik på området, som netop er offentliggjort.
Hej Michel
SvarSletDejligt at du markerer MOFIBOs indtog. Men. Er der ikke noget i din retorik, der gør, at man kan læse, at det er synd for borgerne, hvis litteratur koster noget at erhverve sig? Jeg oplever ofte i debatten, at der kommer et indskud ind om, at "det er vigtigt, at forlag og forfattere bliver aflønnet, men...", således også i din tekst. Jeg tvivler ikke på din hensigt. Men kan du ikke se, at du fremstiller MOFIBO som om det ikke er godt for litteraturen, at nogen tjener noget på den? Det er KUN et spørgsmål om ord, men "ord skaber det, det nævner", og det er rigtig vigtigt for den digitale litteratur, at der kommer noget forretning ind i det for at vi kan sikre mangfoldighed. Eller: skal vi have statsforfattere, der skriver kun til de offentlige biblioteker? Polemiske hilsner Lotte