Biblioteksdebat

Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg har arbejdet på en kort beskrivelse af Danskernes Digitale Bibliotek. Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt I 2015 skal borgernes kontakt med kommunerne og det offentlige som bekendt ske digitalt. Men det er langt fra det eneste område, hvor servicen til borgerne er under markant nyudvikling. Der er store ting i vente på biblioteksområdet! Folkebibliotekerne er i gang med at forberede Danskernes Digitale Bibliotek, DDB. Et stort fælles reservoir af information, viden og underholdning skal give danskerne nem og smertefri adgang til digitale e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. Og, det vil ske på alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes hjemmesider. En enkelt kode giver adgang til alt Det helt nye er, at borgerne kun behøver én adgangskode til alle de fælles biblioteksmaterialer. Det er også nyt, at man har alle online ressourcer samlet ét sted. Dermed opstår muligheden for målrettet formi

Hvordan skal vi udvikle vores fælles forening? I Danmarks Biblioteksforening forsøger vi konstant at holde fokus på hvordan vi udvikler en stærkere interesse organisation. Det handler om fortællingen om bibliotekerne og hvorfor de er så nødvedige for videnssamfundets udvikling. For selve organisationen drejer det sig også om at have så mange medlemmer som muligt, hvor vores fokus er på kommunerne. Heldigvis er langt de fleste kommuner medlemmer.  Når man så er inde i selve kernen af foreningen handler det også om hvordan de enkelte medlemmer får indflydelse og benefit af deres medlemsskab. Her er organisationsudvikling og struktur utroli g vigtig, selvom de fleste får ticks når man taler om struktur og vedtægter. Vi er igang med debatten om hvordan vi udvikler os sammen med alle vore medlemmer.  Vi har lavet en debatblog som vi håber I vil bruge http://strukturdebat2011.blogspot.com/ Vi tager også ud og debatterer vores struktur. I dag skal jeg lave oplæg for region ho

Jeg har lavet et oplæg til seminar om ”Visioner for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk”. I    Vallensbæk Kommune har de gang i et meget spændende  udviklingsarbejde, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen. En af spillerne i forhold til huset er biblioteket, men det er tænkt på tværs af sektorer og funktioner, så det bliver spændende at følge. I mit oplæg tager jeg bl.a. udgangspunkt i hvilke  barrierer der er for at  VI  vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger (se undersøgelse her) og hvorfor der stadig er behov for det fysiske mødested i de enkelt lokalsamfund.  Når vi møder den digitale borger - hvad sker der så View more PowerPoint from Michel Steen-Hansen

Søren Skaarup ( SKAARUP RESEARCH 2010)  har lavet en interessant undersøgelse om hvilke barrierer der er for at VI vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger og der er desværre rigtig mange forhindringer. Jeg har netop læst hans rapport og vil tage udgangspunkt i den i forbindelse med et udviklingsarbejde som jeg er involveret i Vallensbæk Kommune, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen.  Han har skrevet en rapport hvor han sætter spot på en række forhindringer og kommer med nogle gode brugbare anbefalinger. Du kan se hele undersøgelsen her . Undersøgelsens resultater er baseret på interviews med borgere som mødte op personligt i Borgerservicecentret i Ballerup Kommune. Herunder citerer jeg hans pointer fra konklusionen :  De borgere der møder i borgerservicecentret er stort set lige så digitale som borgerne er flest, og der er ikke noget i undersøgelsens res ultater der tyder på, at det er en særlig ”type” borge

Et af de spørgsmål der debatteres mest for tiden er hvorvidt ACTA begrænser vores ytringsfrihed. Jeg synes ikke det er nemt at give et helt klart svar på. Jeg kunne forestille mig, at  man  i fællesskab lave en liste med spørgsmål til den ansvarlige minister og  europarlamentet  , inden sagen skal behandles i parlamentet i juni. F.eks. kunne jeg godt tænke mig at vide f.eks. om en rettighedshaver i fremtiden kan kontakte en internetudbyder, der af og til indeholder ulovligt indhold, og kræve indholdet fjernet eller den pågældende side lukket - uden at det kræver en dommerkendelse? I af talen omtales at der skal etableres et ACTA-udvalg, men ikke dets beføjelser. Det kunne være interessant at vide om udvalget selvstændigt vil have mulighed for at pålægge staterne at indføre ny lovgivning, ændre lovgivning eller fortolkning af lovgivningen? Mange steder kan man læse meget modsatrettede meninger om ACTAS konsekvenser. Uanset hvad ACTA får af konsekvenser for den nationale lovgivn

Danmarks Biblioteksforening har udgivet Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker. Der er desuden udblik til internationale og nordiske biblioteker og kulturelle byggerier.Med et stort billedmateriale dokumenterer og illustrerer bogen samtidig en visuel biblioteks- og videnshistorie. Når vi udgiver et så omfattende værk følger vi naturligt nok hvordan det bliver modtaget. Det har været overvældende, fra den første anmeldelse i  REVY - nr. 1 og idag har den fået en f antastisk anmeldelse på historieonline.dk som slutter med:   "Bogen er imponerende med sit væld af fakta, sin overskuelighed og sin gedigenhed. Beskrivelserne støttes af samtidens arkitekturanmeldelser, således at det enkelte biblioteksbyggeri ikke kun vurderes i bagklogskabens lys, men man ser, hvordan man i samtiden tog imod det, og hvordan man mente,

I Fredericia læser børnene for hunde! Der er tale om et projekt for børn, der ikke er kommet i gang med at læse, eller synes, det er kedeligt eller besværligt. Læsning siger dem måske ikke noget, eller også er det bare noget bøvl for dem.  Men projektet mangler deltagere, hvilket er højst besynderligt, da der sidste gang var børn på venteliste. Fredericia Bibliotek har fået 86.000 kroner af Trygfonden til et læseprojekt, der så vidt vides ikke er set andre steder herhjemme. Det går ud på, at børn, som ikke rigtigt har lyst til at læse, læser op for en flink hund. I enrum, kun overvåget af en læseterapeut. Sidste gang de gjorde det fortalte de mig om at der var en af ungernes der sagde "det er fedt at læse for hunden, for den retter mig ikke hele tiden" og det er jo tankevækkende for os voksne.    Hunden er specialuddannet, den retter ikke på barnet og er meget godmodig, fortæller pædagogisk udviklingskonsulent, Elise Venndt, fra Fredericia Kommunes pædagogiske udviklin