Biblioteksdebat

Idag får vi besøg af Bibliotekshistorisk selskab og skal lave lidt præsentation af Danmarks Biblioteksforening og folkebibliotekerne i vidensamfundet Præsentation af db og folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtiden View more presentations from Michel Steen-Hansen .

For tiden leger vi lidt med formen på magasinet Danmarks Biblioteker, og skal have afprøvet forskellige former i forbindelse med Biblioteksforeningen er igang med at udvikle ny hjemmeside og webformidling. Hvad synes du? Open publication - Free publishing - More magazine

Jeg er på vej til konference med denne lidt provokerende overskrift. Det er Bibliotekschefforeningen der holder årsmøde i Vejle. De temasætter spørgsmålet hvilke individuelle, lokale og nationale værdier skabes af det moderne folkebibliotek? De sætter det ind i en diskuterende ramme hvor de i oplægget har mange interessante betragtninger. Spørgsmålet er som om vi i de næste par dage finder svarene. Det vil jeg forsøge at samle op på senere. I oplægget til konferencen tager de udgangspunkt i vores måde at tænke organisation på. Vi har tvungent eller frivilligt ændret vores organisationers måde at orientere sig på. Vi har alle, med større eller mindre held, anlagt et ”udefra-ind” perspektiv i vores tænkning. Vi er kort sagt blevet opdateret til version 2.0 ledere af version 2.0 institutioner. De tidligere lånere er blevet til medborgere, brugere eller slet og ret kunder. Og hvis ikke medinddragelse, brugerinnovation, demokratiudvikling, sammenhængskraft og social kapital er faste bestand

Bibliotekerne udgør en af grundpillerne i det demokratiske samfund. Det fortæller vi i hvert fald ofte os selv uden at der er så mange uden for biblioteksverdenen der tænker netop den tanke. Men sådan er det, bibliotekerne sikrer fri og lige adgang til al information, en vigtig forudsætning for at have et oplyst demokrati. Bibliotekerne er også et demokratisk rum. Et offentligt rum med adgang for alle. Netop det har givet anledning til debat, hvor en bred vifte af politikere stiller spørgsmålstegn ved netop dette aspekt af ytringsfriheden. Det har fået formændene for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard og Danmarks Biblioteksforenings Vagn Ytte Larsen til at gå ud med denne klare udmelding. ”Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes og bibliotekerne er med udgangspunkt i biblioteksloven udtryk for den ytringsfrihed der et grundlæggende element i vores demokratiske samfund. På bibliotekerne er der fri og lige adgang til al information” Det har de idag udsendt en pressemeddelelse om. Det s

Danske bidrag til den fælles europæiske kulturportal Europeana er vigtige. Indtil videre har det knebet gevaldigt med det. En vigtig årsag skal nok findes i, at forsvindende lidt af den danske kulturarv er digitaliseret. Det bør vi gøre noget ved, hvis ikke dansk kulturarv helt skal drukne i specielt den engelsksprogede kultur. Læs mere om det her Men det handler også om at vi er opmærksomme på at få tilgængeliggjort noget af det der er digitalt. Her er Europeana en god mulighed. Det bliver der afholdt konference om i morgen. her . Udgangspunktet er projektet EuropeanaLocal er et EUprojekt som skal sikre tilførsel af allerede digitaliserede materialer til portalen Europeana, som åbner i sin endelige version i 2011. Roskilde Bibliotekerne har været den danske deltager i et EU-projektet kaldet EuropeanaLocal . og afholder 2. frebruar møde, hvor der dels fortælles om EuropeanaLocal og Europeana og dels om bibliotekets arbejde. Jeg skal så også holde et oplæg om "Digitalisering af den

I medierne har der været fokus på hvorvidt det kongelige bibliotek lever op til deres rolle i forhold til indsamling og bevaring af computerspil. Bl.a. om området skal have en særlig lov eller loven skal præciseres. For nylig blev jeg interviewet af Århus Stiftstidende om emnet, hvor jeg bl.a. sagde: Er computerspil bevaringsværdige? Ja klart, fordi de er en del af vores kulturarv. Og kulturarven er det vi bygger vores identitet på. Selvom computerspil i historisk perspektiv er forholdsvis nye, viser de utrolig meget om den teknologiske udvikling og faktisk også om hele samfundsudviklingens hastighed. Den udvikling som man pludselig får sat i perspektiv ved at se de første Commodore 64 til de internetbaserede community platforme vi er på i dag. Hvis ja, hvem bør så påtage sig opgaven? Det er klart en opgave for Det Kongelige Bibliotek, men gerne suppleret af private initiativer som f.eks. spilmuseet i Ikast. Danske producenter og udgivere af computerspil er ifølge loven om pligtaflever

I Weekendavisen har der været lidt debat om bibliotekerne. Det hele startede da en elitær traditionalist (og måske endda bruger, men det siger han ikke noget om) Claes Kastholm Hansen i et interview kommer med sin meget smalle opfattelse af medieudbuddet på bibliotekerne: - Skal Elsebeth Egholms slet ikke stå på biblioteket? »Hmm… egentlig ikke. Ifølge loven er bibliotekernes hovedopgave at styrke og gøre det kulturelt værdifulde tilgængeligt. At de har udvidet repertoiret, er til en vis grad rimeligt, men de er gået langt over stregen, for det er ikke sket for at styrke kulturen, men for bibliotekarstillingernes skyld. Bibliotekerne har udviklet sig til noget nær den største kulturelle katastrofe, vi har, i deres forsøg på at få så mange kunder i butikken som muligt. De mere krævende bøger, som for bare ti år siden ville stå på hylderne - H.C. Branner f.eks. - bliver i højere og højere grad arkiveret i kælderen. Hvorimod alt bævlet står der.« - Skal litteratur absolut være elitær? »El